Udenrigsministeriet åbner nye ambassader
5.12.2025 06:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
For at kunne tage bedst muligt vare på Danmarks interesser i en omskiftelig og usikker tid, vil Udenrigsministeriet foretage en række organisationsmæssige justeringer. Det indebærer blandt andet åbning af nye ambassader.
Danmark vil næste år åbne nye ambassader i Argentina og Albanien. Det nuværende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam vil blive opgraderet til et generalkonsulat, og der udpeges en ny særlig repræsentant for Centralasien.
Den danske ambassade i Myanmar vil derudover blive lukket.
Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen orienteret Udenrigspolitisk Nævn om.
Ændringerne skal ses i lyset af regeringens ønske om at knytte nye partnerskaber i en tid med voksende usikkerhed.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Verden forandrer sig med hastige skridt. Det giver nye udfordringer, men rummer også store muligheder. Vi skal have en stærk og tidssvarende udenrigstjeneste, der er til stede i de lande, hvor vi har vigtige interesser på spil, og det har vi taget yderligere skridt mod i dag.”
Med en ambassade i Albanien kan Danmark støtte landets ambition om blive medlem af EU og øge samfundets modstandsdygtighed, blandt andet over for negativ indflydelse fra Rusland.
En ny dansk ambassade i Argentina skal ses i lyset af ønsket om at styrke Danmarks engagement i Latinamerika. Argentina er en stormagt på kontinentet, og en ambassade vil give mulighed for at øge vores samhandel.
Den særlige repræsentant til Centralasien skal styrke Danmarks forbindelser til en region, som vi ønsker at trække tættere på Europa, og som har stigende geopolitisk betydning.
Med et generalkonsulat i Vietnam får Udenrigsministeriet bedre mulighed for fremme Danmarks økonomiske interesser i området og bistå danske virksomheder. Ho Chi Minh City er Vietnams finansielle hjerte og hjemsted for størstedelen af de godt 135 danske virksomheder, der er til stede i landet.
Som følge af, at Danmark gradvist har nedskaleret vores engagement i Myanmar bliver ambassaden i Myanmar lukket ved udgangen af 2026. Betingelserne for samarbejde er væsentligt forværret siden militærkuppet, og der ses på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at dette vil ændre sig. Ressourcerne vil i stedet blive brugt på andre formål, hvor Danmark aktuelt har større udenrigs- og handelspolitiske interesser.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Baggrund
De nye danske repræsentationer kommer oven i de ambassader, regeringen inden for de seneste to år har truffet beslutning om at åbne i Tunesien, Rwanda, Senegal, Bosnien-Herzegovina, Moldova og Malaysia.
I den forbindelse blev det også besluttet, at ambassaden i Tanzania ikke skulle lukke, som det ellers tidligere var besluttet.
Danmark vil med de nye justeringer have i alt 105 repræsentationer i verden. Af dem er 71 ambassader.
Danmark har fortsat færre repræsentationer i verden end de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gælder blandt andet Sverige, Norge, Finland og Nederlandene.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum