Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr
10.12.2025 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.

Når salget af nytårsfyrværkeri starter den 15. december, begynder nedtællingen til årets mest stressende døgn for mange dyr. Fyrværkeri kan virke festligt for mennesker, men for dyr er de høje brag og utallige lysglimt ofte forbundet med panik og angst. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse danskerne til at vælge et nytår uden krudt – af hensyn til både kæledyr og vilde dyr.
Brag og lys sender dyr på flugt
Hvert år oplever Dyrenes Beskyttelses internater og Vagtcentralen 1812 flere efterlysninger af hunde og katte, der er løbet væk i panik. Dyrene forsøger ofte at komme væk fra bragene – selv gennem hække, døre og vinduer.
”Et par timers fest for os kan betyde dage eller uger med stress og angst for dyrene. Mange familier må give deres dyr beroligende medicin eller forsøge at skabe trygge rammer i hjemmet,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Også dyr i naturen reagerer kraftigt på fyrværkeri. Fugle forlader deres sovepladser i mørket og risikerer at kollidere med bygninger, mens pattedyr løber langt for at komme væk fra larmen. Det sker på et tidspunkt, hvor de i forvejen bruger al energi på at finde føde og holde varmen.
"Når dyr føler sig presset til at flygte fra fyrværkeriet, så bruger de en masse dyrebar energi, som det kan være svært hurtigt at erstatte. Det kan påvirke dem i dagevis," forklarer biolog Michael Carlsen.
Et fælles ansvar
Dyrenes Beskyttelse arbejder for et totalforbud mod salg af fyrværkeri til private. Indtil det bliver en realitet, lyder opfordringen:
”Et hensynsfuldt nytår starter med én beslutning: at droppe fyrværkeriet. Når tusinder gør det samme, skaber vi en markant forskel for dyrene,” siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer borgere, boligområder og kommuner til at finde alternativer til fyrværkeri – til gavn for både dyr og mennesker.
Nøgleord
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kaniner er blandt de dyr, der venter længst på adoption, og presset på Dyrenes Beskyttelses internater er vokset de senere år. Ifølge organisationen skyldes det især uplanlagte kuld og børn, der hurtigt mister interessen for deres kanin.
Hold af kaniner er det vilde vesten – der er brug for lovgivning nu11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
Godt nyt fra internater: Færre kæledyr kom i klemme i 202510.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til 7.000 dyr i 2025. Det er knap ti procent færre end i året før, og måske et tegn på mere ansvarligt dyreejerskab, håber organisationen.
Laveste antal dumpede dyr siden 2020 – men problemet er langt fra løst6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dumpede dyr faldt i 2025 til det laveste niveau i fem år. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, men 1.041 dyr blev stadig efterladt til en uvis skæbne – det svarer til knap tre dyr om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum