Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt

Flere og flere seniorer udskyder deres pensionstilværelse og fortsætter på arbejdsmarkedet. Det viser en perlerække af rapporter og data. Men det er ikke alle seniorer, der både kan og vil fortsætte med at arbejde, der er inviteret med til jobfesten. For på trods af den store mangel på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene, så bliver mange ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater sendt på pension, selvom de hellere var fortsat med at arbejde.

Det viser en ny medlemsundersøgelse, som IDA har lavet blandt 1.863 medlemmer i aldersgruppen 57-77 år, hvoraf alle er gået på pension.

Her svarer 16 pct. – svarende til hver 6. – at det ikke var deres eget ønske at stoppe på arbejdsmarkedet, da de gjorde det. 15 pct. svarer, at deres afgang fra arbejdsmarkedet var en blanding af pres fra deres arbejdsgiver og deres eget ønske, mens 63 pct. svarer, at beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet primært var deres egen.

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, mener, at det strider mod sund fornuft, at vi en tid med mangel på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene, ikke formår at forlænge arbejdslivet for de seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet.

”Det er et kæmpe paradoks og vigtig viden at få frem i lyset. Når vi taler om seniorernes jobmuligheder i dag, skulle man jo tro, at alle seniorer var efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det er ikke virkeligheden. Denne undersøgelse viser, at mange får en ærgerlig afslutning på arbejdslivet, hvor de bliver presset ud. Mange af vores medlemmer svarer, at deres ansættelse simpelthen ophørte pga. alder, eller at det var pres fra deres chef, der førte til, at de stoppede. De har så forgæves forsøgt at slå døren ind til arbejdsmarkedet igen,” siger hun.

Malene Matthison-Hansen påpeger også, at det et tab for dansk erhvervsliv, som netop står og mangler vidensarbejdere indenfor teknologi, it og naturvidenskab. Derfor mener hun, at flere virksomheder bør kaste et blik på deres seniorpolitik og tage bedre hånd om deres mest erfarne medarbejdere.

”For nylig offentliggjorde vi en prognose, som viser, at Danmark om bare fem år vil mangle mere end 7.700 ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. Et tal, som bare vil fortsætte med at stige frem til 2040, så vi står med en manko på mere end 20.000 til den tid. Det er det stik modsatte af rettidig omhu, at vi ser, at dyrebare kompetencer sendes på pension på denne facon,” siger Malene Matthison-Hansen.

Hun har også en klar opfordring til, hvad der skal til for at imødegå en stor del af problemet. Svaret er seniorordninger.

De seniorer, der har haft en seniorordning i karrierens efterår, får nemlig en langt bedre afgang fra arbejdsmarkedet, hvor det i højere grad er dem selv, der træffer beslutningen om at gå på pension. Det viser undersøgelsen også.

Blandt de medlemmer, som havde en seniorordning i slutningen af deres karriere, svarer 71 pct., at deres afgang var deres eget valg. Det samme gør sig kun gældende for 57 pct. af dem, der ikke havde en seniorordning. Der er altså en markant forskel på 14 procentpoint på de to grupper.

”Industrisamfundets skarpe livsfaser, hvor vi først uddanner os, så arbejder og til sidst går på pension fra den ene dag til den anden, er definitivt passé. Vores medlemmer efterspørger fleksibilitet og en nedtrapning af deres arbejdstid i en periode inden, de forlader arbejdsmarkedet. Det er fundamentet i en seniorordning, så jeg vil opfordre arbejdsgiverne til at tilbyde disse ordninger i langt større grad,” siger Malene Matthison-Hansen.

Undersøgelsen viser også, at omtrent hver femte, der er gået på pension, gerne vil arbejde nu, hvis den rette mulighed dukker op. Andelen, som ønsker at arbejde, er størst blandt de yngste i gruppen. 27 pct. af seniorerne under 67 år ønsker at arbejde igen, mens 18 pct. af seniorerne mellem 71 og 75 år gerne til tilbage på arbejdsmarkedet. I gennemsnit ønsker de at arbejde 17 timer om ugen.