Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt
5.12.2025 08:28:13 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Mange vidensarbejdere indenfor STEM sendes på pension, selvom de hellere var fortsat med at arbejde. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra IDA.

Flere og flere seniorer udskyder deres pensionstilværelse og fortsætter på arbejdsmarkedet. Det viser en perlerække af rapporter og data. Men det er ikke alle seniorer, der både kan og vil fortsætte med at arbejde, der er inviteret med til jobfesten. For på trods af den store mangel på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene, så bliver mange ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater sendt på pension, selvom de hellere var fortsat med at arbejde.
Det viser en ny medlemsundersøgelse, som IDA har lavet blandt 1.863 medlemmer i aldersgruppen 57-77 år, hvoraf alle er gået på pension.
Her svarer 16 pct. – svarende til hver 6. – at det ikke var deres eget ønske at stoppe på arbejdsmarkedet, da de gjorde det. 15 pct. svarer, at deres afgang fra arbejdsmarkedet var en blanding af pres fra deres arbejdsgiver og deres eget ønske, mens 63 pct. svarer, at beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet primært var deres egen.
Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, mener, at det strider mod sund fornuft, at vi en tid med mangel på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene, ikke formår at forlænge arbejdslivet for de seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet.
”Det er et kæmpe paradoks og vigtig viden at få frem i lyset. Når vi taler om seniorernes jobmuligheder i dag, skulle man jo tro, at alle seniorer var efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det er ikke virkeligheden. Denne undersøgelse viser, at mange får en ærgerlig afslutning på arbejdslivet, hvor de bliver presset ud. Mange af vores medlemmer svarer, at deres ansættelse simpelthen ophørte pga. alder, eller at det var pres fra deres chef, der førte til, at de stoppede. De har så forgæves forsøgt at slå døren ind til arbejdsmarkedet igen,” siger hun.
Malene Matthison-Hansen påpeger også, at det et tab for dansk erhvervsliv, som netop står og mangler vidensarbejdere indenfor teknologi, it og naturvidenskab. Derfor mener hun, at flere virksomheder bør kaste et blik på deres seniorpolitik og tage bedre hånd om deres mest erfarne medarbejdere.
”For nylig offentliggjorde vi en prognose, som viser, at Danmark om bare fem år vil mangle mere end 7.700 ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. Et tal, som bare vil fortsætte med at stige frem til 2040, så vi står med en manko på mere end 20.000 til den tid. Det er det stik modsatte af rettidig omhu, at vi ser, at dyrebare kompetencer sendes på pension på denne facon,” siger Malene Matthison-Hansen.
Hun har også en klar opfordring til, hvad der skal til for at imødegå en stor del af problemet. Svaret er seniorordninger.
De seniorer, der har haft en seniorordning i karrierens efterår, får nemlig en langt bedre afgang fra arbejdsmarkedet, hvor det i højere grad er dem selv, der træffer beslutningen om at gå på pension. Det viser undersøgelsen også.
Blandt de medlemmer, som havde en seniorordning i slutningen af deres karriere, svarer 71 pct., at deres afgang var deres eget valg. Det samme gør sig kun gældende for 57 pct. af dem, der ikke havde en seniorordning. Der er altså en markant forskel på 14 procentpoint på de to grupper.
”Industrisamfundets skarpe livsfaser, hvor vi først uddanner os, så arbejder og til sidst går på pension fra den ene dag til den anden, er definitivt passé. Vores medlemmer efterspørger fleksibilitet og en nedtrapning af deres arbejdstid i en periode inden, de forlader arbejdsmarkedet. Det er fundamentet i en seniorordning, så jeg vil opfordre arbejdsgiverne til at tilbyde disse ordninger i langt større grad,” siger Malene Matthison-Hansen.
Undersøgelsen viser også, at omtrent hver femte, der er gået på pension, gerne vil arbejde nu, hvis den rette mulighed dukker op. Andelen, som ønsker at arbejde, er størst blandt de yngste i gruppen. 27 pct. af seniorerne under 67 år ønsker at arbejde igen, mens 18 pct. af seniorerne mellem 71 og 75 år gerne til tilbage på arbejdsmarkedet. I gennemsnit ønsker de at arbejde 17 timer om ugen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64 / e-mail: slr@ida.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum