Molslinjen A/S

Molslinjen bestiller tredje elektriske mega-katamaran hos Incat

Del

Molslinjen har nu bestilt den tredje batteridrevne katamaran til operationen på Kattegat. Rederiet har allerede bestilt de første to færger hos australske Incat, og det bliver også det tasmanske rederi, som skal bygge den tredje færge, som tilsammen bliver verdens største elektrificeringsprojekt til søs.

I disse enorme haller i Hobart begynder arbejdet med Molslinjens tre elektriske hurtigfærger at tage form.
I disse enorme haller i Hobart begynder arbejdet med Molslinjens tre elektriske hurtigfærger at tage form.

Underskrifterne er nu sat på en ordre til endnu en batteridrevet mega-katamaran til Molslinjens ruter over Kattegat. Færgen bliver den tredje i rækken af elfærger til Aarhus, og byggeriet af de to første er allerede i gang hos det australske værft, Incat.

Og det bliver også det tasmanske værft i Hobart, som skal bygge den tredje emissionsfri færge til den travle, flydende bro mellem Jylland og Sjælland.

”Der vil være indlysende fordele ved at få bygget de tre færger samme sted, og der vil være værdifuld læring undervejs fra første til sidste færge. Og så har det været vigtigt for os at have en stabil og solid leverandør”, siger Kristian Durhuus, CEO i Molslinjen.

Molslinjen kaster sig dermed ud i verdens største og mest ambitiøse elektrificeringsprojekt til søs. Prisen for de 129 meter lange færger og den tilhørende infrastruktur på land løber op i 3,5 mia. kr.  Projektet blev forleden tildelt et vigtigt bidrag i form af støtte på 180 mio. kr. fra In­ve­ste­rings­støt­te­fon­den 2025.

”Vi og vores ejere går foran her og forsøger at vise vejen for en grøn omstilling med teknologi, som for ganske nylig slet ikke var til stede. Den form for innovation er dyr, og det har været afgørende for os at få regeringens opbakning til dette elektriske eventyr”, siger Kristian Durhuus.

De tre færger vil elektrificere hele Molslinjens operation på Kattegat. Planen er at færgerne skal sættes ind efterhånden som de kommer til Danmark. Den første færge skal efter planen ramme dansk farvand i slutningen af 2027, den næste i sommeren 2028, og den tredje i foråret 2029.

Catsten Jensen, CEO hos Nordic Ferry Infrastructure (NFI), som ejer Molslinjen, siger:

”Med bestillingen af en tredje færge sætter vi for alvor gang i verdens største elektrificeringsprojekt til søs – og vi er ekstremt stolte af dette projekt, der viser, hvad der er muligt, når ambition møder innovation”.

Fakta om de nye megakatamaraner: 

  • Længde: 129 meter 
  • Bredde: 30,5 meter 
  • 1483 passagerer 
  • 500 biler 
  • Batteripakke på 45.000 kWh 
  • 70.650 hestekræfter 
  • +40 knob (+74 km/t) 

Kontakter

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye