Danmark baner vejen for suveræn AI: Milliardpotentiale og tusindvis af frigjorte hænder i det offentlige
5.12.2025 09:00:00 CET | Netcompany | Pressemeddelelse
Med lanceringen af en suveræn europæisk AI-løsning kan Danmark og EU høste milliardgevinster i effektivitet og frigøre ressourcer i velfærden, der kan bruges på kerneopgaver i skoler, sundhedsvæsen, ældrepleje og sagsbehandling tæt på borgerne - uden at gå på kompromis med datasikkerhed og lovgivning.

Netcompanys førende AI-platform, EASLEY AI, er nu tilgængelig på den danske supercomputer Gefion. Dermed åbnes der nu op for en af Europas første suveræne AI-løsninger, der gør det muligt for offentlige myndigheder at anvende kunstig intelligens med fuld respekt for europæiske regler og lovgivning. Over tid vil alle Netcompanys AI-løsninger blive flyttet til Gefion, så kunder på tværs af sektorer kan drage fordel af den samme suveræne og europæisk forankrede infrastruktur.
Med den nye løsning fjernes også de barrierer, der hidtil har bremset offentlige myndigheders brug af AI – herunder usikkerhed om lovgivning, datasikkerhed og databeskyttelse.
Det anslås, at den offentlige sektor i Danmark kan øge produktiviteten med op til 55 mia. kr. årligt i 2040, svarende til en frigørelse af omkring 100.000 fuldtidsstillinger ved brug af AI. Samme potentiale gør sig gældende i EU, hvor generativ AI anslås at kunne øge produktiviteten i den offentlige sektor med 10 pct., svarende til 100 mia. euro årligt.
André Rogaczewski, CEO og co-founder, Netcompany:
”Der er ingen tvivl om, at vores helt store problem i EU ikke er mangel på idéer til anvendelsen af AI. Vi forstår fuldt ud potentialet, men indfrier det ikke, fordi vi er nervøse for, at både AI-modeller og den tekniske infrastruktur ligger uden for Europa. Det ændrer vi på nu. Med en dansk supercomputer som kraften bag EASLEY AI, og med tiden alle vores AI-løsninger, kan vi tilbyde danske og europæiske AI-assistenter, som kan anvendes på tværs af sektorer. Vejen er banet. Lad os komme i gang”.
Undersøgelser viser, at udfordringen for offentlige myndigheder ofte består i manglen på europæiske AIløsninger, der sikrer overholdelse af lovgivning, datasikkerhed og databeskyttelse, så europæiske borgeres data forbliver i Europa.
Gefion drives af DCAI og er Danmarks første AI-supercomputer, hvilket åbner for helt nye muligheder for udviklingen og brugen af kunstig intelligens i Danmark og Europa.
Nadia Carlsten, CEO, DCAI:
"At samarbejde med Netcompany, Danmarks største it-virksomhed og en europæisk frontløber, om at bygge flere AI-løsninger på en af verdens mest kraftfulde AI-infrastruktur er en unik mulighed for at vise, hvordan vi kan accelerere AI-innovation, der kommer flere mennesker til gavn. Nu vil flere løsninger stilles til rådighed til virksomheder og offentlige myndigheder, der vil implementere AI med respekt for sikkerhed og suverænitet ovder data og systemer."
Med EASLEY AI på Gefion bliver det muligt for eksisterende og fremtidige brugere at bygge, implementere og understøtte AI-assistenter, som er fuldstændig forankret i Europa.
Kontakter
Jacob TherkelsenHead of Group PR & Public Affairs
Tlf:3112 6708jathe@netcompany.comOm Netcompany
Hos Netcompany anvender vi digitalisering til at hjælpe virksomheder og samfund med at opnå succes i den digitale tidsalder og samtidig sikre, at vi skaber rammerne for en retfærdig og bæredygtig fremtid og fremgang i en digital verden – og på den måde give mennesker mulighed for at leve et frit og rigt liv.
Om DCAI
Danish Centre for AI Innovation (DCAI) står bag Gefion, som er Danmarks første AI-supercomputer. Vi
arbejder for at gøre avanceret regnekraft tilgængelig for flere og bidrager til at accelerere dansk AI-forskning og innovation i samarbejde med universiteter, startups og virksomheder.
DCAI er finansieret af Novo Nordisk Fonden og EIFO.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany indgår partnerskab med Grækenlands største vandforsyningsselskab om PULSE som nyt AI-baseret kontroltårn14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået et partnerskab med Grækenlands største vandforsyningsselskab, EYDAP, om at implementere PULSE-platformen som nyt kontroltårn for håndteringen af vand og spildevand for 40 % af den græske befolkning.
Netcompany Banking Services skal levere fremtidens bankløsning til norske OBOS-banken6.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Aftalen omfatter OBOS-bankens samlede bankløsning inkl. kernebank, net- og mobilbank samt løsninger inden for hvidvask og data warehouse. Samtidig indgår OBOS-banken og Netcompany Banking Services et partnerskab om at udvikle en moderne kreditløsning til det norske bankmarked.
Netcompany bliver ansvarlig for at styrke samhandlen mellem Nordirland og Storbritannien17.12.2025 12:30:04 CET | Pressemeddelelse
Den britiske told- og skattemyndighed His Majestety’s Revenue and Customs (HMRC) har valgt Netcompany til en omfattende digital transformation af handel- og toldprocessen mellem Nordirland og Storbritannien.
Netcompany skal levere landsdækkende digital post-løsning til Skotland20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere års udvikling af Skotlands digitale infrastruktur tager landet nu næste skridt. Den skotske regering har indgået et samarbejde med Netcompany om at levere en landsdækkende digital post-løsning, der skal styrke landets digitale fundament. Løsningen bygges på Netcompanys AMI-platform og skal forbinde alle skotske myndigheder og borgere.
Middelfart Sparekasse vælger Netcompany Banking Services’ platform efter fusionen med Nordfyns Bank6.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Netcompany Banking Services (NBS), der skal levere kernebank-løsningen til det fortsættende pengeinstitut efter fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed bliver det også NBS, der skal stå for den tekniske konvertering af de cirka 25.000 kunder fra Nordfyns Bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum