Ny cheflæge i Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Gødstrup
5.12.2025 10:24:35 CET | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Lone Kirkeby bliver ny cheflæge i Ortopædkirurgi. Hun kommer fra en stilling som overlæge med ansvar for den håndkirurgiske sektor på hospitalet – en funktion, hun har varetaget siden 2012.

Med sig i bagagen har Lone Kirkeby en betydelig klinisk erfaring inden for ortopædkirurgi, og har igennem hele sin karriere haft fokus på høj faglighed, uddannelse og forskning. Hun har været uddannelsesansvarlig overlæge siden 2014, og modtog i 2019 Yngre Ortopædkirurgers uddannelsespris, Den Gyldne YODA, for sin indsats for uddannelsesmiljøet.
I perioden 2016–2020 gennemførte hun sin ph.d. om artrose i tommelens rodled, og hun har i flere år virket som både stedfortræder for cheflægen og som organisatorisk leder med ansvar for den daglige drift i Ortopædkirurgisk Klinik.
- Vi kender Lone som en faglig sværvægter, der også formår at komme hele vejen rundt om de udfordringer, der er forbundet med organiseringen af en travl hverdag med en stor stigning af patienthenvisninger til specialet, siger lægefaglig direktør Jens Friis Bak.
Som ny cheflæge kommer Lone Kirkeby til at stå i spidsen for afdelingen i en periode med omfattende forandringer inden for det ortopædkirurgiske speciale i regionen.
Om det siger Lone Kirkeby:
- Det kræver nytænkning af arbejdsgange og en proaktiv og tydelig ledelse, hvis vi skal lykkes med at øge vores kapacitet til forundersøgelser, hvilket allerede er sat i gang på afdelingen. Jeg glæder mig til at skulle være med til at sætte kursen fremover for afdelingen og specialet og håber, at cheflægestillingen fortsat rummer plads til at bevare en tilknytning til den håndkirurgiske sektor på afdelingen. Dels for fortsat at kunne bevare faglige og operative kompetencer, men også for at sikre synlighed og fortsat personlig indsigt i afdelingens daglige drift.
Ud over en stor forskningsaktivitet og medudgiver af en lang række peer-reviewed publikationer, har Lone Kirkeby igennem flere år været speciallægekonsulent i håndkirurgi i Patienterstatningens Ankenævn, og hun har i de senere år fungeret som sagkyndig i Retslægerådet.
Ansættelsen som ny cheflæge træder i kraft den 1. januar 2026.
Nøgleord
Kontakter
Jens Friis BakLægefaglig direktør
Tlf:4093 7985jens.bak@goedstrup.rm.dkLone KirkebyNy cheflægeOrtopædkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
Tlf:7843 0530lonkir@rm.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Årets LUP-resultat fra Regionshospitalet Gødstrup: Styrket samarbejde giver høj patienttilfredshed18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 viser, at den højeste tilfredshed findes blandt patienter, der indlægges akut. På otte ud af ni spørgsmål er resultatet bedre end landsgennemsnittet.
Gødstrup-forskere undersøger blodtrykket hos 10.000 skoleelever5.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse dage går Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, i gang med at undersøge blodtrykket hos 10.000 skolebørn. Forskningsprojektet skal forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Kunstprojekt skaber hjemlighed og varme for kræftsyge og deres pårørende4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Tapeter i varme farver og lys der reflekteres på væggene. Et stort kunstprojekt, der skaber mere ro og tryghed for nogle af vores mest syge patienter, er netop indviet i Kræftklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.
Rikke Louise Østergaard bliver ny chefsygeplejerske i Kræftafdelingen4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Rikke Louise Østergaard tiltræder som chefsygeplejerske i Kræftafdelingen den 1. april 2026.
Danmarks bedste fødeafdeling får ny chefjordemoder3.3.2026 13:44:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 bliver Charlotte Sander Andersen ny chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum