Into Innovation Award: Vinder af innovationspris udvikler unik kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere
4.12.2025 07:00:00 CET | Uddannelses- og Forskningsministeriet | Pressemeddelelse
En ny, verdensførende kvantechip med stort kommercielt potentiale - og hans evne til at omsætte forskning til forretning - indbringer professor Peter Lodahl den nystiftede pris Into Innovation Award.
Fremtidens sikre kommunikationsnetværk. Nye digitale løsninger på alt fra energiforbrug til lægemiddeludvikling. Evnen til at bygge bro mellem forskning og forretning. Alle disse komponenter tilsammen indbringer professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet den nye innovationspris Into Innovation Award på 2,2 mio. kr.
Peter Lodahl har viet sin karriere til kvantefysikkens mest fundamentale spørgsmål: Hvordan kan lys og stof lære at tale sammen – og kan den samtale bruges til at skabe en ny generation af nye teknologier? Svaret kom efter årtiers banebrydende forskning. Lodahl udviklede verdens mest præcise enkeltfoton-kilde, som er et mikroskopisk chipbaseret system, der kan udsende fotoner én ad gangen med ekstrem præcision. Teknologien er nøglen til at bygge kvantecomputere og sikre kommunikationsnetværk, som kan overføre information uden risiko for aflytning.
I 2016 tog Lodahl skridtet fra forskning til forretning og grundlagde Sparrow Quantum, hvor han i dag er Chief Quantum Officer. Her omsatte han sin forskning til et konkret produkt: Den førende enkeltfoton-chip på markedet.
Med prisen Into Innovation Award hædrer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund en forsker eller en innovator, som er ansat ved en dansk institution eller en gruppe danske samarbejdspartnere, som enten selv har stiftet start-ups eller scale-ups eller har hjulpet andre i gang med det.
Læs mere om Into Innovation Award her
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
-Med sin kvantechip åbner Peter Lodahl uanede muligheder for at få computere til at løse problemer, vi aldrig ville kunne løse i dag. Der er ikke bare tale om opdatering af vores klassiske computer – der er tale om innovation i verdensklasse. Det er med Lodahls egne ord en computer på steroider. Samtidig har Peter Lodahl omsat sin forskning til en virksomhed bygget på åbenhed og partnerskab. Det er præcis den slags innovative hjerner, Europa har brug for i det globale teknologikapløb. Jeg glæder mig derfor til at overrække Peter Lodahl Into Innovation Award.
Vinderen professor Peter Lodahl siger:
-Det er en stor ære at modtage en så prestigiøs pris. Og det er en direkte anerkendelse af de mange fantastiske, talentfulde, ambitiøse og samtidig kollaborative og venlige unge forskere, som igennem de seneste 20 år både på Niels Bohr Institutet og i Sparrow Quantum er dykket så dybt ned i denne avancerede teknologi. Arbejdet betyder, at vi i dag ligger i den absolutte verdenselite.
Forperson for Innovationsfonden, Anders Eldrup, siger:
Peter Lodahl har leveret en markant videnskabelig opdagelse inden for kvantefysik – et forskningsfelt med afgørende betydning for udviklingen af fremtidens teknologier. Samtidig har han spillet en central rolle i at omsætte opdagelsen til en vækstvirksomhed med global rækkevidde. Det er præcis den kombination af videnskabeligt gennembrud og mod til at skabe reel forandring, som Danmark og Europa har brug for. Stort tillykke til Peter Lodahl med den velfortjente pris.
Fakta om vinderen
- Peter Lodahl er er professor og vice-centerleder for Danmarks Grundforskningsfond Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q), Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet samt leder af Solid-Q, et Novo Nordisk Fond Challenge Programme.
- Grundlagde i 2016 Sparrow Quantum, hvor han i dag er Chief Quantum Officer.
Fakta om Into Innovation Award
- Into Innovation Award hædrer en forsker, en innovator eller gruppe af samarbejdspartnere for enten selv at have været med til at stifte vidensbaserede start-ups eller scale-ups eller at have spillet en væsentlig rolle i at hjælpe andre med at etablere start-ups baseret på forskning.
- Prisen gives til forskere eller innovatører, der er ansat ved danske vidensinstitutioner, såsom universiteter, universitetshospitaler, sektorforskningsinstitutioner, professionshøjskoler, erhvervsakademier, kunstakademier og maritime uddannelsesinstitutioner eller GTS-institutter. Prisen kan også gives til kandidater, der har engageret sig fuldt ud i deres start-ups og arbejder fuld tid i virksomheden, eller til grupper af samarbejdspartnere fra vidensinstitutioner, start-ups eller andre sektorer.
- I 2025 består prisen af en hæderspris på 200.000 kr. samt et beløb på 2 mio kr., som kan anvendes til forsknings- og innovationsaktiviteter på prismodtagernes område eller indenfor nystartede/skala-ups.
- Innovationsfonden har bidraget med 1 mio. kr. til prisen.
- Indstillingerne til Into Innovation Award vurderes af Innovationsfondens bestyrelse, som efterfølgende indstiller de bedste kandidater til uddannelses- og forskningsministeren
Into Innovation uddeles den 15. december i Operaen i København.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Minister samler den danske forskningsverden til topmøde om akademisk frihed23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademisk frihed er en forudsætning for en oplyst demokratisk samtale, men flere forskere oplever, at deres akademiske frihed er under pres fra forskellige sider. Uddannelses- og forskningsministeren afholder topmøde for at diskutere udfordringen og bud på, hvordan den akademiske frihed kan styrkes.
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Opdateret kodeks skal styrke troværdigheden af dansk forskning og beskytte mod pres på forskere29.1.2026 06:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske kodeks for integritet i forskning er blevet opdateret med fokus på blandt andet forskningsfrihed. Det skal være med til at værne om forskningsfriheden mod indre pres fra bl.a. ledelser eller kolleger samt ydre pres fra politikere, fonde, interesseorganisationer eller lignende.
Ny aftale baner vejen for, at mere forskning kan omsættes til innovation og iværksætteri26.1.2026 11:37:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og DD, SF, LA, KF, DF, RV og ALT er enige om, at universiteterne skal være en central drivkraft bag innovation og iværksætteri, så langt mere forskning kan omsættes til innovative løsninger og nye højteknologiske vækstvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum