Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur

Ny analyse beroliger politikere, der er bekymrede for de negative konsekvenser ved at bruge flere penge på eksempelvis velfærd.

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra blandt andet Finansministeriet og forskningslitteratur.

Analysen publiceres i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af sin faste rapport ”Økonomisk Redegørelse”, der tager temperaturen på dansk økonomi og giver en vurdering af de ”finanseffekter”, som regeringens planlagte politik har på dansk økonomi.

En finanseffekt er den effekt, som ændringer i finanspolitikken har på aktiviteten i dansk økonomi, målt ved BNP.

Med den nye rapport vurderer Økonomiministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik har en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP står til at blive øget med 0,4 procent som følge af den planlagte finanspolitik.

Historisk har man været bekymret for, at øget offentligt forbrug med positive finanseffekter skulle føre til en løn/pris-spiral. Men ifølge litteraturen påvirker offentligt forbrug faktisk kun i meget begrænset omfang inflationen.

Dermed kan regeringen øge det offentlige forbrug mere, end den har planlagt på nuværende tidspunkt, uden at det øger inflationen.

”Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien,” siger Sofie Holme Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Hvis den offentlige velfærd ikke skal udhules, kræver det, at den følger med både udviklingen i demografi og velstand. Det kræver i de kommende år en finanspolitik, der isoleret set har positiv effekt på økonomien i størrelsesordenen 0,07 – 0,13 procent af BNP, viser beregning.

• Et argument imod lempelig finanspolitik, der bliver fremført i den offentlige debat, er en bekymring for overophedning af økonomien. Men ifølge litteraturen påvirker offentligt forbrug med positive finanseffekter kun i meget begrænset omfang inflationen. Dermed vil øget offentligt forbrug med al sandsynlighed ikke føre til en løn/pris-spiral.

• Positive finanseffekter og stigende offentligt forbrug kan blive et problem, hvis de offentlige finanser generelt er uholdbare. Det er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor de offentlige finanser er overholdbare, og det forventes, at det offentlige akkumulerer formue over tid.

Læs analysen her