Aalborg Universitet

Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige

Del

Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Per Halkjær Nielsen (tv) og Mads Albertsen, begge professorer ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, har sammen med en række andre forskere kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Foto: Lasse Møller Badstue, AAU.
Per Halkjær Nielsen (tv) og Mads Albertsen, begge professorer ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, har sammen med en række andre forskere kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Foto: Lasse Møller Badstue, AAU.

Microflora Danica er verdens første nationale atlas over miljøets mikrobiologi og kortlægger flere end 140.000 bakteriearter, hvoraf størstedelen er nye for videnskaben. Det kommer til at have enorm betydning for, hvordan vi forstår vores egen danske natur. Mikroorganismer er naturens skjulte motor og styrer kulstof- og kvælstofkredsløb, påvirker drivhusgasudledning og er afgørende for jordens frugtbarhed og vandkvalitet. Den nye forskning kan derfor være en enorm hjælp for f.eks. den grønne trepart og naturrestaureringsprojekter over hele landet.

  • Vi kender nu sammensætningen af mikroorganismer i både naturlige systemer og områder, som er påvirket af mennesker, og vi kan for eksempel se, at diversiteten af mikroorganismer er væsentlig lavere i landbrug, byer og parker end i naturlige systemer. Vi har også fået en helt ny indsigt i de bakterier, som deltager i omsætningen af kvælstof og dannelse af drivhusgasser. Det kan få stor betydning for arealomlægning, naturgenopretningsprojekter og måden vi benytter produktionsjord på, siger Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Opdagelsesrejsende i mikrobernes verden
Microflora Danica og kortlægningen af Danmarks mikrobiologi er suverænt verdens største undersøgelse af sin art. I alt blev der indsamlet 10.683 prøver fra hele landet – fra marker og skove til søer, kystområder og bymiljøer. Det er sket med hjælp af et stort hold fra Aalborg Universitet og en lang række samarbejdspartnere over hele Danmark. Prøverne blev analyseret med DNA-sekventering for at identificere mikroorganismerne og koblet med detaljerede beskrivelser af prøvetagningsområderne. Kombinationen giver et klart billede af, hvordan mikroorganismer er fordelt i Danmark og giver et banebrydende indblik i, hvordan vores landskab fungerer.

  • I første omgang handler det helt enkelt om at finde ud af, hvordan det mikroskopiske landskab og liv ser ud. Det har været en enorm opgave og helt fantastisk at være med til at fylde de blanke steder på kortet ud. Jeg betragter os som opdagelsesrejsende i mikrobernes verden, og nu er første del af rejsen overstået. Det næste skridt bliver så at kigge på, hvad vi skal gøre anderledes i lyset af den nye viden, og det kommer jo i høj grad an på, hvilke egenskaber de enkelte arter har. Der er meget spændende arbejde foran os endnu, siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Microflora Danica er udkommet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature og du kan læse hele artiklen her.

Du kan også læse mere om Microflora Danica på Aalborg Universitets temaside.

Fakta om Microflora Danica:

  • Verdens første kort over en nations mikrober baseret på 10.683 prøver fra hele landet.
  • Undersøgelsen viser, at 82 % af bakterierne aldrig før er beskrevet.
  • Forskerne vurderer, at der findes over 140.000 forskellige bakteriearter i Danmark.
  • Viden fra projektet kan på sigt bruges til at vurdere hvilke arealer der kan genoprettes til natur, mindske udledningen af drivhusgasser og gøre landbruget mere bæredygtigt.
  • DNA-sekventering er en metode, der afslører den genetiske kode, og dermed giver indsigt i identitet og hvordan en organisme fungerer.

Yderligere information:

  • Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, tlf.: 22932191, ma@bio.aau.dk
  • Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, tlf.: 21735089, phn@bio.aau.dk
  • Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, AAU, tlf.: 31157533, ssd@adm.aau.dk 

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye