Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Når danskerne skyder nytåret ind, er det ikke alle, der slipper godt fra festlighederne. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital viser, at næsten halvdelen af alle tilskadekomne nytåret 2024/2025 var under 18 år – og mange af dem var for unge til selv at måtte købe fyrværkeri.
Særligt blandt børn under 15 år er der grund til bekymring. De udgør næsten hver fjerde af de 210 personer, der kom til skade med fyrværkeri sidste år.
- Tallet er alt for højt, og derfor tilbyder vi igen i år gratis undervisningsmateriale til de danske skoler, så vi kan få fyrværkeri-sikkerhed på skoleskemaet. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, siger Helle Andersen, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen.
Alle typer af fyrværkeri kan være farlige
Det er stadig raketter, bomberør og batterier, som de fleste danskere kommer galt afsted med, men når vi ser nærmere på børn fra 0 til 10 år, så er det i kategorien ”indendørs fyrværkeri”, der er det største antal af skader. Sidste år kom 6 børn under 10 år til skade med fyrværkerityper som f.eks. stjernekastere, is fontæner og hundepropper. Det svarer til 25% af alle skader i den aldersgruppe.
- Når vi taler om fyrværkeri, uanset størrelse eller type, så er det jo sprængstof og ofte ekstremt høje temperaturer, vi har med at gøre, og derfor skal man altid være forsigtig. Skaderne kan følge dig resten af livet, så det er vigtigt, at forældre og lærere tager en snak med deres børn og elever om fyrværkeri-sikkerhed, siger Helle Andersen.
Undervisningsmaterialet kan findes her: https://www.sik.dk/fyrvaerkerisikkerhed-skolen
Årets fyrværkeri-kampagne og musikvideo med Benjamin Hav og 6.T hedder "Hav du husket brillen?" og kan findes på Youtube og Spotify.
FAKTABOKS: DE FEM FYRVÆRKERIRÅD
- Brug altid beskyttelsesbriller.
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
- Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
FAKTABOKS: FAKTA OM BØRN I SKADESSTATISTIKKERNE
- 210 personer kom til skade med fyrværkeri ved det seneste nytår – heraf var 42 alvorligt tilskadekomne inklusiv et tragisk dødsfald.
- Sidste nytår kom 44 børn i alderen 0-14 år til skade med fyrværkeri.
- Børn og unge op til 18 år udgør tilsammen 46% af de tilskadekomne.
- 85 % af alle de tilskadekomne sidste nytår brugte ikke beskyttelsesbriller.
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum