Dataetisk Råd: Politiet bør kun bruge ansigtsgenkendelse i fire snævre situationer – og de mest indgribende former bør forbydes

”Ansigtsgenkendelse kan være et stærkt redskab for politiet, men det kan også være et dybt indgribende overvågningsværktøj. Derfor har vi brug for klare grænser nu – ikke når teknologien allerede er rullet ud,” siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.

Fire scenarier, som kan være etisk forsvarlige
Rådet vurderer, at politiet kan anvende ansigtsgenkendelse i fire snævre og veldefinerede situationer:

1. Automatiseret paskontrol
2. Offergenkendelse i materiale med seksuelt misbrug af børn
3. Retrospektiv eftersøgning i materiale fra det offentlige rum
4. Retrospektiv billedsøgning i materiale fra relevante personer

Det afgørende fællestræk for disse scenarier er, at teknologien bruges i konkrete og begrænsede sammenhænge, hvor politiet undersøger et bestemt materiale i en bestemt sag. Her fungerer ansigtsgenkendelse som et supplement, der letter arbejdet, men ikke erstatter den menneskelige vurdering. Fejl kan opdages og rettes, og dataindsamlingen berører ikke bredt hele befolkningen.

Derimod anbefaler rådet et direkte forbud mod to andre brugsscenarier. Rådet konkluderer, at følgende former ikke kan bruges på en dataetisk forsvarlig måde:

5. Realtidseftersøgning i det offentlige rum
6. Identifikation af ukendte personer i fysiske interaktioner

Disse anvendelser skaber en risiko for, at almindelige borgere kan blive identificeret og registreret, hver gang de bevæger sig ud i det offentlige rum eller møder politiet. Det er en overvågningsform, som ikke har nogen parallel i den nuværende danske praksis og som, hvis den indføres, grundlæggende vil ændre balancen mellem borger og stat.

Rådet efterlyser særskilt lovgivning
Dataetisk Råd anbefaler, at Folketinget og regeringen udarbejder en selvstændig ansigtsgenkendelseslov, som:

Tillader ansigtsgenkendelse i fire snævre, velafgrænsede situationer: automatiseret paskontrol, offergenkendelse i materiale om seksuelt misbrug af børn, retrospektiv eftersøgning i materiale fra det offentlige rum ved særligt alvorlig, personfarlig kriminalitet og retrospektiv billedsøgning i materiale fra relevante personer i sådanne efterforskninger.

• Forbyder mere vidtgående brug, herunder ansigtsgenkendelse i realtid i det offentlige rum og identifikation af ukendte personer i direkte fysiske interaktioner med politiet.
• Fastlægger krav til politiets brug af ansigtsgenkendelse – herunder hvornår der skal indhentes dommerkendelse, særligt ved retrospektiv eftersøgning i offentlige rums billedmateriale.
• Pålægger politiet at offentliggøre detaljeret information om anvendelsen af ansigtsgenkendelse, inklusive dokumentation for systemernes funktion.
• Stiller tekniske minimumskrav til kvalitet, bias, dokumentation og standarder for systemerne.
  
  

Rådet vurderer, at en opdatering af lovgrundlaget er afgørende for at sikre, at ansigtsgenkendelse bruges ansvarligt og inden for klare rammer, før teknologien får en mere omfattende rolle i dansk politiarbejde. Dataetisk Råd anbefaler i den forbindelse, at Folketinget og regeringen evaluerer og om nødvendigt ajourfører den eksisterende lovgivning for politiets indhentning af billedmateriale.

”Ansigtsgenkendelse kan styrke efterforskningen, men den kan også udfordre vores frihedsrettigheder. Klare regler er nødvendige, hvis vi skal bevare borgernes tillid,” siger Johan Busse.

Rapporten viser, at teknologien kun kan bruges ansvarligt, hvis lovgivningen tager højde for både mulighederne og de indbyggede risici.