Dataetisk Råd

Ansvar og autencitet betyder mere end perfektion, når unge bruger AI

Del

Samtaler med over 500 unge på Ungdommens Folkemøde 2025 peger på et mere nuanceret billede af unges brug af kunstig intelligens, end den offentlige debat ofte giver indtryk af. De unge, som deltog i dialogerne med Dataetisk Råd, beskriver AI som et nyttigt værktøj – men langt fra en erstatning for egen indsats, ansvar og personlig stemme.

Deltagerne repræsenterer unge, der allerede er politisk og samfundsmæssigt engagerede, og indsigterne kan derfor ikke generaliseres til alle unge. Ikke desto mindre giver samtalerne et værdifuldt indblik i, hvordan en stor gruppe reflekterede unge navigerer i en AI-præget hverdag.

På tværs af skolearbejde, sociale relationer og digitale platforme går ét hensyn igen: Autenticitet betyder noget. De unge ønsker at fremstå som sig selv, blive set som mennesker – og tage ansvar for det, de afleverer, siger og deler.

”De unge, vi talte med på Ungdommens Folkemøde, er engagerede og reflekterede – og det præger også deres syn på AI. De ser teknologien som en hjælp, men insisterer samtidig på at bevare deres egen stemme, blive set som mennesker og undgå, at AI bruges som en doven udvej. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt for alle unge, men det bidrager med vigtige nuancer til forståelsen af unges brug af AI,” siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.

AI er blevet en del af skolen – men ikke en genvej væk fra ansvar
I skolen bruger mange unge AI til at komme i gang, forstå opgaver og få overblik. Samtidig lægger de stor vægt på selv at formulere deres opgaver og kunne stå inde for indholdet. Flere giver udtryk for, at det føles forkert – eller direkte som snyd – hvis AI overtager for meget af arbejdet.

Usikkerhed om regler og grænser gør, at nogle unge enten fravælger AI eller bruger teknologien i det skjulte, fordi de ikke ved, hvad der er tilladt. Det udfordrer åbenhed og tillid i undervisningen og peger på behovet for klarere fælles rammer.

De unge er også meget tydelige i deres forventninger til lærernes brug af AI. Langt de fleste ønsker, at vurdering og karaktergivning fortsat er en menneskelig opgave. AI må gerne understøtte lærerens arbejde, men ikke stå alene eller få afgørende indflydelse på karakterer.

Centrale indsigter om AI i skolen:
De følgende indsigter bygger på afstemninger og dialoger brugt som samtalestartere under Ungdommens Folkemøde 2025. Tallene skal læses som pejlemærker i en kvalitativ undersøgelse og kan ikke betragtes som repræsentative målinger.

  • Et flertal af de unge bruger AI som støtte – ikke som erstatning
    Omkring 60 % bruger AI-værktøjer til at generere idéer eller få forklaret opgaver, men insisterer på selv at formulere og eje deres skolearbejde. Mange lægger vægt på at bevare deres egen faglige stemme og identitet.
  • Kun en mindre gruppe lader AI overtage hele opgaven
    Knap 6 % angiver, at de bruger AI til at lave hele skoleopgaver, mens 17 % lader AI lave et udkast, som de efterfølgende selv tilpasser. For langt de fleste fungerer AI som et hjælpemiddel snarere end en genvej væk fra læring og ansvar.
  • Nogle unge fravælger AI af principielle grunde
    Cirka 12 % bruger slet ikke AI i skolearbejdet, typisk for at undgå snyd eller for at være sikre på deres egen faglige kunnen. Fravalget er ofte værdibaseret frem for teknologisk begrundet.
  • Der er bred modstand mod AI i karaktergivning
    Omkring 90 % mener, at lærere ikke bør bruge AI til at give karakterer eller feedback uden menneskelig vurdering. Kun 7 % ser AI som en mulig del af bedømmelsen, og da kun som et supplement. Fairness, gennemsigtighed og tillid til vurderingen fylder meget for de unge.

Autenticitet før perfektion
Når det gælder nære relationer, er de unge endnu mere klare i deres grænser. Her accepteres AI som støtte i svære situationer – for eksempel til at finde de rette ord – men kun hvis intentionen er ærlig, og afsenderen stadig er tydelig. AI bør ikke bruges til at fremstå bedre, klogere eller mere poleret, end man er.

For mange unge er frygten ikke teknologien i sig selv, men at den bruges som en “doven udvej”, der udhuler ægthed, ansvar og menneskelig kontakt.

Et mere nuanceret billede
Samlet set peger indsigterne på, at forestillingen om unges ukritiske brug af AI er for unuanceret. I hvert fald blandt de unge, der deltog i Ungdommens Folkemøde, fylder refleksioner om ansvar, fairness, autenticitet og gennemsigtighed meget – både i skolen og i livet udenfor.

Kontakter

Links

Om Dataetisk Råd

Dataetisk Råd følger den teknologiske udvikling og interesserer sig særligt for dataetiske spørgsmål og dilemmaer, som brug af data medfører. Formålet med Dataetisk Råd er at skabe et forum, hvor etiske spørgsmål om forholdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny teknologi og på den anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, kan drøftes, og hvor en varig indsats for understøttelse af en ansvarlig anvendelse af data kan forankres. Samfundets behov for at anvende data og at udnytte de teknologiske muligheder skal tilgodeses og respekteres Dataetisk Råd kan bidrage med, at brugen af data sker etisk forsvarligt og dermed bidrage til den positive udvikling i brugen af data.

Rådet beskæftiger sig med to hovedspor:

  1. Skabe dataetisk debat og offentlig opmærksomhed.
  2. Løbende understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og i den offentlige sektor

Følg pressemeddelelser fra Dataetisk Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dataetisk Råd

Dataetisk Råd: Politiet bør kun bruge ansigtsgenkendelse i fire snævre situationer – og de mest indgribende former bør forbydes3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Dataetisk Råd offentliggør i dag en ny rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelse. Rådet konkluderer, at teknologien i nogle tilfælde kan være dataetisk forsvarlig – men kun i fire snævre og tydeligt afgrænsede brugsscenarier. Samtidig anbefaler rådet et klart forbud mod de mest indgribende former, herunder ansigtsgenkendelse i realtid i det offentlige rum og identifikation af personer i direkte fysisk interaktion med politiet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye