JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025
3.12.2025 18:10:29 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.

Onsdag blev Den Sociale Virksomhedspris 2025 uddelt, og vinderen blev Jysk Grindsted, som gennem mange år har vist, hvordan nærvær, struktur og rummelighed kan give mennesker en reel mulighed for at starte forfra, udvikle sig og komme tættere på job. Butikken tager imod både unge og voksne i længerevarende praktikforløb, uddanner elever og giver borgere med personlige eller sociale udfordringer en tryg ramme at vokse i.
Prisen blev overrakt i dag hos JYSK Grindsted, hvor medarbejdere, udvalgsrepræsentanter og samarbejdspartnere var samlet. Udover æren modtager virksomheden et diplom, en statuette og en check på 10.000 kroner.
Tre stærke kandidater - én vinder
Årets nominerede bestod af tre virksomheder, der alle gør en markant indsats for mennesker, som har brug for støtte til at finde fodfæste i arbejdslivet: JYSK Grindsted, Grindsted Menighedsråd og LEGO House.
Dommerpanelet pegede på JYSK Grindsted som årets vinder, fordi butikken år efter år har formået at kombinere en travl driftsdag med mod, struktur og vedholdenhed i arbejdet med mennesker, der står på kanten af arbejdsfællesskabet. Den vedvarende indsats skiller JYSK Grindsted ud fra feltet og gør virksomheden til et stærkt forbillede i lokalsamfundet.
”JYSK Grindsted præsterer noget, som både er sjældent og afgørende. Her får mennesker ikke bare et praktikforløb, de får en reel mulighed for at genvinde troen på sig selv og tage næste skridt mod arbejdslivet. Derfor er de et forbillede for andre virksomheder,” siger Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.
Fakta
- Den Sociale Virksomhedspris uddeles hvert år af Billund Kommune. Prisen gives til en virksomhed, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker uden for arbejdsmarkedet i job eller uddannelse.
- Bag uddelingen af Den Sociale Virksomhedspris står et dommerpanel bestående af formanden og næstformanden for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, repræsentanter fra Virksomhedsnetværket, en repræsentant fra JydskeVestkysten og lederen af Jobcenter Billunds Virksomhedsservice.
Tidligere vindere
- 2024: Billund VVS Teknik
- 2023: Anne Blume
- 2022: Danforel
- 2021: IFF
- 2020: Knud Jørgensens EL
- 2019: Rønhoffs Hundepension og Træningscenter
- 2018: Hattings AS Billundafdelingen
- 2017: Sanistål
- 2016: Stansomatic
- 2015: Brians Renovation
- 2014: Zebicon
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkKlaus H. NielsenDirektør for Børn, Unge og ArbejdsmarkedBillund Kommune
Tlf:23345716Robert TerkelsenFormand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:23306054Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum