Vil du have indflydelse på de frivillige sociale foreningers vilkår i Billund Kommune?
2.12.2025 18:30:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune søger kandidater til Frivilligrådet for næste rådsperiode 2026-2029. Frivilligrådet er et kommunalt råd, som følger den 4-årige valgperiode i kommunalbestyrelsen. Det betyder at der nu igen skal peges på nye kandidater til rådet.

Frivilligrådet i Billund Kommune er de frivillige sociale forenings talerør ind i kommunen. Rådets opgave er at sætte fokus på de frivillige sociale foreningernes virke og vilkår samt understøtte deres arbejde.
Det er blandt andet Frivilligrådets rolle at understøtte anerkendelsen af det frivillige sociale arbejde i kommune. Noget rådet tidligere har gjort gennem uddeling af priser til de sociale foreninger og frivillige samt gennem fejring af de frivillige på Frivillig Fredag med en frivilligfest. Dertil har Frivilligrådet også til opgave at indstille til det politiske udvalg, hvordan de vurderer, at midler til at understøtte det frivillige sociale arbejde skal fordeles mellem ansøgerne.
Frivilligrådet følger kommunalbestyrelsesperiode, hvorfor det er nu, der skal indstilles kandidater til rådet for den næste periode 2026-2029, og foreningerne og lokalsamfundene må meget gerne blive repræsenteret så bredt som muligt i det kommende Frivilligråd. Frivilligrådet er normeret til at tælle ni medlemmer og tre suppleanter. Indstillingen fremsendes via kommunens hjemmeside: www.billund.dk/frivilligraadet. Fristen for indstillinger er den 11. januar 2026.
”Vi håber at modtage mange indstillinger på kandidater fra både foreninger og indsatser fra alle dele af kommunen, som vil arbejde for det frivillige sociale område på kommunalt niveau. Frivilligrådet er et vigtigt organ i forhold til at sikre et godt samspil mellem kommunen og de mange aktører på området,” fortæller Rasmus Kaufmann, Områdechef for Kultur, Fritid og Branding i Billund Kommune.
Skulle du have lyst til at høre mere om arbejdet i rådet, er du meget velkommen til at kontakte de nuværende medlemmer eller frivillighedskonsulenten i Billund Kommune. Kontaktoplysninger kan findes på kommunens hjemmeside under Frivilligrådet: www.billund.dk/frivilligraadet.
For yderligere informationer kontakt: Frivillighedskonsulent Lærke Noer-Møller, tlf. 79 72 74 36 eller E-mail: lnm@billund.dk
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
Nyt Kultur- og Fritidsråd på plads i Billund Kommune20.2.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
I januar var der valg til Kultur- og Fritidsrådet, og efter første møde i rådet har de nyvalgte rådsmedlemmer nu konstitueret sig med ny formand og næstformand. Rådsmedlemmerne er valgt for de kommende fire år og er dermed klar til at gå i gang med rådsarbejdet på kultur- og fritidsområdet.
Årets Frivilligpris: det var en svær beslutning for Frivilligrådet19.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
20 frivillige er blevet indstillet til Frivilligprisen 2026, som uddeles af Frivilligrådet i Billund Kommune. Vinderen af prisen bliver offentliggjort til foråret, men traditionen tro afsløres tid og sted ikke, da det vil ske som en overraskelse.
Nyt frivilligråd i Billund Kommune klar til at tale frivilligheden op9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune har fået et nyt frivilligråd for valgperioden 2026-2029. Rådet har haft deres første møde og er nu konstitueret med nyt formandskab. Dermed er medlemmerne klar til at tage fat på rådsarbejdet og sætte fokus på frivilligheden i Billund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum