Sweco

Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur

Del

Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.

Med en portefølje på over 70 projekter har Sweco gennem mere end 30 år leveret ingeniørydelser inden for Ukraines energi-, industri-, vand- og spildevandssektorer.
Med en portefølje på over 70 projekter har Sweco gennem mere end 30 år leveret ingeniørydelser inden for Ukraines energi-, industri-, vand- og spildevandssektorer. Getty Images

Sweco er udvalgt til at stå i spidsen for to centrale projekter inden for spildevandshåndtering i Ukraine.

Projektet i Mykolaiv gennemføres for Impact Fund Denmark (tidligere Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF)), mens projektet i Rivne udføres for European Bank of Reconstruction and Development (EBRD)

Begge projekter er forankret i Sweco Danmarks internationale afdeling og trækker på en omfattende erfaring med pumpestationer, spildevandbehandling, befolkningsfremskrivninger, borgerinddragelse og miljøvurderinger fra lignende projekter verden over. For at sikre lokal forankring samarbejder Sweco med udvalgte ukrainske rådgivere og samarbejdspartnere og arbejder i begge projekter tæt sammen med de lokale vandselskaber og myndigheder.

"At bidrage med vores viden og kompetencer til genopretning og fremtidssikring af kritisk infrastruktur er både meningsfuldt og nødvendigt. Hos Sweco samler vi specialister på tværs af fagligheder og landegrænser for at udvikle langsigtede løsninger, der gør en reel forskel. Det arbejde er vi nu i fuld gang med i Ukraine," siger Lukas James Friga, teamleder for International i Sweco Danmark. 

Fokus på spildevand og fremtidssikring

Den danske regering har forpligtet sig til en særlig indsats i genopbygningen af Mykolaiv, en by med omkring 470.000 indbyggere før krigens udbrud. Sweco skal som en del af projektet planlægge den overordnede spildevandsinfrastruktur med særligt fokus på byens centrale renseanlæg.

Projektet i Rivne, som ligger i det vestlige Ukraine, indebærer udarbejdelse af en masterplan for etablering af et nyt renseanlæg samt reetablering af kritiske spildevandspumpestationer. Projektet er finansieret af EBRD, som Sweco tidligere har samarbejdet med i en lang række lande.

De to projekter er startet i juni 2025 og afsluttes i første kvartal af 2026.

Tre årtiers erfaring i Ukraine

Med en portefølje på over 70 projekter har Sweco gennem mere end 30 år leveret ydelser inden for Ukraines energi-, industri-, vand- og spildevandssektorer. Arbejdet omfatter blandt andet fjernvarme, energieffektivisering af bygninger, boliger og rensning af spildevand. Gennem årene har Sweco opbygget en stærk historik for vellykket samarbejde med bilaterale og multilaterale donorer, udviklingsbanker og et veletableret netværk af lokale partnere i hele landet.

Læs Sweco Groups pressemeddelelse om flere vudne projekter i Ukraine

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye