Alm. Brand Group satser på lynhurtige reparationer af mindre bilskader
2.12.2025 07:00:00 CET | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group gør det endnu nemmere at være bilejer, hvis uheldet er ude. 1.500 mindre bilskader er allerede blevet repareret i samarbejde med Carbucks, hvor kunden får bilskaden repareret på to timer. Koncernen vil fremover accelerere brugen af servicen yderligere ud mod kunderne.

Forestil dig at du får en ridse eller en bule på bilen. Du afleverer den på værksted og får at vide, at den kan hentes fire dage senere. Måske får du en lånebil, hvis ikke må du klare dig uden.
Men hvad nu hvis du i stedet kan få bilen tilbage efter blot to timer med samme høje kvalitet i reparationen?
Flere og flere kunder efterspørger netop hurtige og fleksible løsninger, når småskader skal udbedres, så de ikke skal undvære bilen i flere dage. Derfor tilbyder Alm. Brand Group i samarbejde med Carbucks og andre leverandører i stigende grad Smart Repair – en metode hvor mindre skader som ridser, buler og stenslag bliver repareret uden at udskifte hele dele på bilen.
”Vi ønsker netop at gøre det så enkelt som muligt at være kunde hos os. Når uheldet er ude, og du får en skade på din bil, skal reparationen være af høj kvalitet, og uden for mange gener. Samarbejdet med Carbucks er et godt eksempel på en kundevenlig løsning, hvor vi kan levere en stærk serviceoplevelse uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand Group.
I 2025 har Alm. Brand Group allerede fået repareret 3.500 mindre bilskader gennem samarbejdet med Carbucks og andre leverandører, og de skader som koncernen ser mest af, er ridser i lakken eller buler i karrosseriet.
”Samarbejdet med Alm. Brand Group viser, hvordan vi sammen kan gøre skadehåndtering enklere for kunderne. Carbucks´ koncept handler om at få bilen hurtigt tilbage på vejen uden at gå på kompromis med resultatet. Vi ser et stort potentiale i partnerskabet, fordi mange af de skader, der i dag sendes på traditionelt værksted, i virkeligheden kan klares langt hurtigere og med højere kundetilfredshed” siger Bo Lykke, kommerciel direktør i Carbucks, der har specialiseret sig i netop småskader på biler og har værksteder i både Jylland og på Sjælland.
Ifølge Alm. Brand Group er der stort potentiale i samarbejdet med Carbucks og andre leverandører. For en stor del af de skader, der i dag behandles som traditionelle værkstedsopgaver, kan fremover løses som Smart Repair.
”Vi ser ind i et område med markant vækst. For i mange tilfælde vil det at reparere en mindre bilskade fremfor at udskifte hele dele på bilen være en smartere måde at tænke skadebehandling på. Det er løsninger, der vil frigøre værkstedskapacitet, reducere kundernes ventetid og mindske den samlede miljøpåvirkning,” siger Christian Johansen.
For kunderne betyder det kortere tid uden bil og mindre ventetid.
”Det hele forløb virkelig nemt. Jeg afleverede bilen om morgenen og kunne hente den igen få timer senere uden bøvl og med et perfekt resultat. Det er sådan noget, der gør, at man føler sig godt behandlet som kunde,” siger Torsten Käding fra Vedbæk, og kunde i Alm. Brand, som for nylig fik udbedret en ridse på sidedøren af sin Toyota Yaris efter en parkeringsskade.
Alm. Brand Group forventer, at brugen af Smart Repair kun vil stige i løbet af 2026.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group styrker topledelsen og ansætter CFO25.8.2026 07:48:43 CEST | Pressemeddelelse
CEO Andreas Ruben Madsen styrker koncernens ledelsesmodel med en ny organisering af den øverste ledelse og udnævnelsen af en CFO. Målet er at skabe kortere vej mellem koncernens øverste ledelse og den daglige forretning samt øge eksekveringskraften frem mod 2028.
Her er de sygdomme og skader, der sendte flest danskere til lægen på ferien11.8.2026 13:28:26 CEST | Pressemeddelelse
3.500 danskere måtte have hjælp på ferien i juli i udlandet. Nye tal viser, at maveinfektioner, ørebetændelser og faldulykker ved poolen hører til sommerens mest udbredte ferieproblemer.
41 danskere fik assistance under sommerens skovbrande i Sydeuropa10.8.2026 13:20:03 CEST | Pressemeddelelse
I juli fik 41 danske rejsende assistance som følge af sommerens skovbrande i Sydeuropa, viser viser tal fra Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International.
Alm. Brand advarer: Danmark er én stor brandfælde15.7.2026 12:11:23 CEST | Pressemeddelelse
Med hedebølge og knastør natur flere steder i landet opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand danskerne til at være ekstra opmærksomme på grill, cigaretskod og gnister fra havearbejde. Særligt i Nordjylland er brandfaren lige nu på det højeste niveau.
Skybrudssikring af boligen behøver ikke koste en formue: 7 ud af 10 løsninger koster under 20.000 kr.8.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforskere fra DMI vurderer, at antallet af skybrud kan stige med op til 70 pct. i de kommende årtier, samtidig med at sæsonen for ekstremregn bliver længere og mere intens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum