Bedre psykisk arbejdsmiljø kan give samfundet en årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner om året

Støtte fra kollegaer, indflydelse på arbejdet og god ledelse er ikke kun godt for jobglæden. Det kan også være med til styrke samfundsøkonomien. 

Et nyt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø fra det nuværende niveau til det bedst tænkelige niveau kan give en potentiel årlig gevinst på op mod 2.300 kroner i gennemsnit per medarbejder. Med cirka 2,4 millioner lønmodtagere i Danmark giver det et samlet potentiale på lidt over 5,5 milliarder kroner årligt.

- Vores forskning giver for første gang et bud på de mulige økonomiske gevinster, hvis det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser blev forbedret bredt set. Resultaterne er med til at give et fingerpeg om, hvad forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan betyde rent samfundsøkonomisk, siger Joachim Lynggaard Boll, forsknings- og analysechef for Arbejdsmiljøøkonomi på NFA. 

Størst effekt med mere støtte fra kollegaerne

Forskerne har set på mulige forbedringer af 17 forskellige faktorer – for eksempel støtte fra kollegaer, skænderier og konflikter samt jobusikkerhed – inden for det psykiske arbejdsmiljø. 

Det samfundsøkonomiske potentiale tager udgangspunkt i, at alle 17 faktorer løftes til det bedst mulige niveau for alle medarbejdere. Beregningerne er baseret på data fra over 70.000 danske lønmodtagere, der har svaret på spørgsmål om deres psykiske arbejdsmiljø. 

De tre største potentielle økonomiske gevinster opnås ifølge forskningen ved øget støtte fra kollegaer, mere indflydelse på arbejdet og forbedret ledelseskvalitet.

De potentielle økonomiske gevinster udgøres primært af mindre sygefravær. Mindre sygefravær står for 99 procent af den samlede gevinst. Der er kun en meget lille gevinst i forhold til omkostninger i sundhedssystemet.

- Et godt psykisk arbejdsmiljø forbedrer både medarbejdernes og ledernes trivsel og helbred. Nogen kender måske følelsen af at savne indflydelse på ens arbejdsopgaver, at være involveret i skænderier og konflikter eller have en leder, som er fraværende – og hvordan det kan påvirke ens trivsel og helbred. Vores beregninger viser, at hvis man får rykket på de psykiske faktorer, kan det mindske sygefraværet og give en stor samfundsmæssig gevinst, siger Joachim Lynggaard Boll. 

Et konservativt bud

Det beregnede beløb, som samfundet potentielt kan opnå som gevinst ved forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, er formentlig sat lavt.

Beregningerne ser nemlig kun på omkostningerne ved sygefravær og brug af sundhedsvæsnet på kort sigt. Det må forventes, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø har flere omkostninger. For eksempel ved at flere medarbejdere forlader arbejdspladsen, og at medarbejdernes engagement og produktivitet på arbejdet bliver mindre. 

Vedvarende belastninger fra et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan også på længere sigt medføre alvorlige behandlingskrævende sygdomme som for eksempel stress og depression. Omvendt vil udgifter til tiltag for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø trække i den modsatte retning.

- Der er samlet set tale om et konservativt bud på de mulige gevinster, der ligger i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, da flere typer af omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø kunne være inddraget. Vi ser på omkostningerne ved sygefravær og brug af sundhedsvæsnet, da det er de områder, der findes de bedste data for, siger Brian Krogh Graversen, økonom på NFA, som har stået i spidsen for den nye forskning. 

Understreger potentiale 

Forskerne fra NFA’s Arbejdsmiljøøkonomi-afdeling har tidligere beregnet, at fravær i forbindelse med stress årligt koster samfundet mindst 16,4 mia. kroner. 

Forskerne håber, at de nye resultater på samme måde kan vise vigtigheden og det økonomiske potentiale ved at skabe et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. 

- De nye resultater viser, at forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø potentielt kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Resultaterne om den økonomiske betydning af de enkelte aspekter af det psykiske arbejdsmiljø kan være nyttige i det fremtidige arbejde med at forbedre og skabe et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, siger Joachim Lynggaard Boll.

Find gode råd til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø

Jens Olav Dahlgaard, forskningschef på NFA inden for psykosocialt arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og sikkerhedskultur, fremhæver, at et godt psykisk arbejdsmiljø har flere fordele.

Forskningen viser nemlig, at et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan bidrage til mindre sygefravær, øget fastholdelse og bedre trivsel.

- Den nye forskning sætter en tyk streg under potentialet ved at arbejde med at skabe et sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Det kræver viden og konkrete redskaber, hvis man skal skabe et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere tager et ansvar, og der kan vores forskning og værktøjer hjælpe på vej, siger Jens Olav Dahlgaard. 

Du kan få inspiration og gode råd til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø her: https://nfatrivsel.dk/ 

På NFA’s hjemmeside kan du læse mere om en række centrale temaer inden for psykisk arbejdsmiljø og få flere råd og værktøjer: https://nfa.dk/psykisk-arbejdsmiljoe'

FAKTA: De 10 psykologiske faktorer, hvor forbedringer giver størst økonomisk gevinst

Estimater af den årlige gevinst per medarbejder ved at løfte det psykiske arbejdsmiljø til det bedste niveau. 

1. Støtte fra kollegaer: 834 kr. 
2. Indflydelse: 816 kr. 
3. Ledelseskvalitet: 692 kr. 
4. Skænderier og konflikter: 643 kr. 
5. Jobusikkerhed: 453 kr. 
6. Følelsesmæssige krav: 430 kr. 
7. Mobning: 373 kr. 
8. Trusler om vold: 247 kr. 
9. Rolleklarhed: 230 kr. 
10. Retfærdighed: 153 kr. 

Om studiet

Beregningerne er baseret på data om 71.207 danske lønmodtagere i aldersgruppen 18-64 år, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i løbet af perioden 2012-2018. Deltagerne har blandt andet besvaret spørgsmål om forskellige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

Den økonomiske betydning af de forskellige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø beregnes ved at sammenligne omkostningerne ved sygefravær og forbruget af sundhedsydelser i en etårig periode blandt lønmodtagere med et godt og et mindre godt psykisk arbejdsmiljø. Eksempelvis beregnes betydningen af ledelseskvaliteten ved at sammenligne lønmodtagere, der oplever god og mindre god ledelse. Ved sammenligningerne tages der højde for forskelle i blandt andet køn, alder uddannelsesniveau, forskellige jobkarakteristika, det fysiske arbejdsmiljø, helbred og levevis (rygning, alkoholforbrug og motion). 

Omkostningerne ved en lønmodtagers sygefravær bestemmes som antallet af fraværstimer ganget med en beregnet timeløn for lønmodtageren. Omkostningerne ved en lønmodtagers forbrug af sundhedsydelser bestemmes som summen af udgifterne til sygehusbehandling, lægekonsultationer og medicin mv.

Den potentielle årlige økonomiske gevinst ved forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø beregnes ved først at estimere den årlige gevinst per lønmodtager for den del af lønmodtagerne, hvor der findes registeroplysninger om sygefraværet – det vil sige offentligt ansatte og privat ansatte i virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte. Derefter beregnes gevinsten for alle lønmodtagere under den antagelse, at gevinsten er ens for alle lønmodtagere.

For de psykiske arbejdsmiljøfaktorer, der omhandler krænkende handlinger som for eksempel vold og seksuel chikane, defineres det bedste niveau som den tilstand, hvor handlingerne ikke finder sted. For de øvrige faktorer defineres det bedste niveau som det niveau, der gælder for den fjerdedel af lønmodtagerne, der vurderet ud fra den givne faktor har det bedste psykiske arbejdsmiljø.

Styrker og begrænsninger ved studiet

Studiet har en række styrker. Det benytter data om mere end 70.000 lønmodtagere fra et bredt udsnit af de danske arbejdspladser. Data indeholder detaljerede oplysninger om lønmodtagernes opfattelse af deres psykiske arbejdsmiljø og en lang række andre oplysninger om lønmodtagerne og deres arbejdspladser.