Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune
2.12.2025 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.

FATTIGDOM
Mens der er sket et mindre fald i antallet af fattige børn på landsplan, er andelen steget flere steder i landet det seneste år. Omvendt er andelen faldet i de fleste kommuner.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik for 2024.
Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.
Andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steg i 31 kommuner svarende til cirka hver tredje kommune, mens den er uændret i 9 kommuner.
I 54 kommuner faldt andelen af fattige børn svarende til mere end halvdelen af kommunerne.
Den største stigning er sket i Langeland Kommune, hvor andelen af relativt fattige børn steg med 1,1 procentpoint til 7,4 procent. Det største fald skete i Struer Kommune, hvor andelen faldt med 1,0 procentpoint til 5,2 procent.
”Der er lige under 50.000 børn, der lever i relativ fattigdom, men der er stadig store forskelle på tværs af kommunerne,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Børn, der vokser op i relativ fattigdom, lider typisk en række afsavn i hverdagen og trives generelt dårligere end deres klassekammerater,” siger Sune Caspersen.
”Børnefattigdom sætter spor. Vi ved fra forskningen, at hvis man vokser op i en relativt fattig familie, er man i øget risiko for som voksen at få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller kortere uddannelse,” siger Sune Caspersen.
Børn, der lever i relativ fattigdom, vokser op i en familie, hvor indkomsten i løbet af ét år er under halvdelen af medianindkomsten, og hvor formuen også er under halvdelen af medianindkomsten i begyndelsen af året. Familier med voksne studerende tæller som hovedregel ikke med ved opgørelsen.
Det kommunale fattigdomskort ligner sig selv
Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland inklusive Lolland og Falster, på den københavnske vestegn, i Sydjylland og enkelte øvrige kommuner.
I Brøndby Kommune, hvor den største andel børn vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, er 1 ud af 12 børn relativt fattig.
Få kilometer derfra ligger kommunen med den mindste andel, Dragør Kommune, hvor 1 ud af 59 børn således levede i relativ fattigdom i 2024. Det er generelt i kommuner i Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom.
”Selvom der sker bevægelser rundt om i landet, ligner det kommunale fattigdomskort sig selv. Der er stadig store geografiske forskelle,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af børn under 18 år, der voksede op i familier under fattigdomsgrænsen, faldt i 2024 med cirka 900 til i alt 48.600 børn. Dermed er udviklingen samlet set næsten uændret siden 2022.
- Andelen af børn i relativ fattigdom faldt i et flertal af kommunerne, men steg i hver tredje. Samlet set består de store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom fortsat, hvor der er en faktor fem til forskel fra Brøndby Kommune til Dragør Kommune, der er de to kommuner i henholdsvis top og bund.
- Færre og færre børn har forældre på kontanthjælp, og kontanthjælpsreformen ser ud til at sende langt færre børnefamilier ned på den nye mindstesats end hidtil antaget. Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem var der blot 2.400 børn med forældre, der gik fra højeste sats til mindstesats. Det er langt færre end de 11.000 børn, som hidtil var skønnet.
Tabel: Se tallet for din kommune
Tabellen viser andelen af børn i familier under fattigdomsgrænsen i 2024 og udviklingen det seneste år.
|
Kommune |
Andel fattige børn (2024) |
Udvikling i andel 2023-2024 |
|
Hele landet |
4,3 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Albertslund |
5,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Allerød |
1,8 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Assens |
4,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Ballerup |
4,1 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Billund |
2,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Bornholm |
4,6 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Brøndby |
8,6 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Brønderslev |
4,6 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Dragør |
1,7 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Egedal |
1,9 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Esbjerg |
3,9 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Favrskov |
2,6 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Faxe |
5,3 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Fredensborg |
3,8 pct. |
0,3 procentpoint |
|
Fredericia |
6,5 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Frederiksberg |
3,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Frederikshavn |
5,4 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Frederikssund |
4,0 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Furesø |
2,8 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
3,7 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Gentofte |
2,4 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Gladsaxe |
4,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Glostrup |
4,4 pct. |
0,6 procentpoint |
|
Greve |
3,5 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Gribskov |
4,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Guldborgsund |
7,2 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Haderslev |
6,2 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Halsnæs |
4,3 pct. |
0,5 procentpoint |
|
Hedensted |
3,3 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Helsingør |
4,1 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Herlev |
4,2 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Herning |
3,9 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Hillerød |
3,2 pct. |
-0,6 procentpoint |
|
Hjørring |
4,1 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Holbæk |
3,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Holstebro |
4,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Horsens |
3,8 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Hvidovre |
3,8 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
6,5 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Hørsholm |
2,7 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
3,8 pct. |
0,4 procentpoint |
|
Ishøj |
6,0 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Jammerbugt |
4,6 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Kalundborg |
6,0 pct. |
-0,6 procentpoint |
|
Kerteminde |
4,8 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Kolding |
4,5 pct. |
0,3 procentpoint |
|
København |
4,6 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Køge |
4,4 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Langeland |
7,4 pct. |
1,1 procentpoint |
|
Lejre |
2,9 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Lemvig |
4,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Lolland |
7,1 pct. |
-0,8 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
2,5 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Mariagerfjord |
4,6 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Middelfart |
3,8 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Morsø |
4,1 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Norddjurs |
5,0 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Nordfyns |
4,0 pct. |
-0,8 procentpoint |
|
Nyborg |
5,3 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Næstved |
4,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Odder |
3,0 pct. |
0,5 procentpoint |
|
Odense |
6,1 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Odsherred |
5,9 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Randers |
5,5 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Rebild |
2,4 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
3,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Ringsted |
4,2 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Roskilde |
2,4 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Rudersdal |
2,4 pct. |
0,0 procentpoint |
|
Rødovre |
4,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Silkeborg |
3,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Skanderborg |
2,1 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Skive |
4,7 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Slagelse |
6,9 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Solrød |
1,8 pct. |
-0,7 procentpoint |
|
Sorø |
4,6 pct. |
-0,7 procentpoint |
|
Stevns |
4,2 pct. |
0,1 procentpoint |
|
Struer |
5,2 pct. |
-1,0 procentpoint |
|
Svendborg |
4,8 pct. |
-0,1 procentpoint |
|
Syddjurs |
3,2 pct. |
-0,6 procentpoint |
|
Sønderborg |
6,0 pct. |
0,4 procentpoint |
|
Thisted |
4,2 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Tønder |
6,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Tårnby |
3,7 pct. |
0,3 procentpoint |
|
Vallensbæk |
4,8 pct. |
0,7 procentpoint |
|
Varde |
3,9 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Vejen |
3,5 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Vejle |
4,5 pct. |
0,3 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
4,6 pct. |
0,2 procentpoint |
|
Viborg |
4,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Vordingborg |
6,2 pct. |
-0,2 procentpoint |
|
Aabenraa |
4,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Aalborg |
4,4 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Aarhus |
5,0 pct. |
0,0 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere børn undervises på en fri- eller privatskole: Se tallet for din kommune16.11.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 44 kommuner undervises mere end hver femte elev på en fri- eller privatskole, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2011 gjaldt det kun for 14 kommuner.
Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord11.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme er steget med 50 procent siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er især kvindelige lønmodtagere, der bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme.
Skatteloft rammer én procent af danskerne: Så mange er det din kommune2.11.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
1,2 procent af alle skattepligtige borgere skal betale mere i skat, hvis det nye loft over rentefradraget indføres, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Få jyder, fynboer og vestsjællandere bliver berørt.
Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål misset i 74 kommuner31.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kun i hver fjerde kommune er andelen af unge uden job og uddannelse reduceret med 20 procent siden 2016, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget andelen er reduceret med i din kommune.
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum