AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune

Del

Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.

Andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steg i 31 kommuner svarende til cirka hver tredje kommune, mens den er uændret i 9 kommuner. Se kortet i interaktiv udgave og download tallene bag her: https://www.datawrapper.de/_/vkEBj/?v=4
Andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steg i 31 kommuner svarende til cirka hver tredje kommune, mens den er uændret i 9 kommuner. Se kortet i interaktiv udgave og download tallene bag her: https://www.datawrapper.de/_/vkEBj/?v=4

FATTIGDOM 

Mens der er sket et mindre fald i antallet af fattige børn på landsplan, er andelen steget flere steder i landet det seneste år. Omvendt er andelen faldet i de fleste kommuner.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik for 2024.

Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.

Andelen af børn, der lever i relativ fattigdom, steg i 31 kommuner svarende til cirka hver tredje kommune, mens den er uændret i 9 kommuner.

I 54 kommuner faldt andelen af fattige børn svarende til mere end halvdelen af kommunerne.

Den største stigning er sket i Langeland Kommune, hvor andelen af relativt fattige børn steg med 1,1 procentpoint til 7,4 procent. Det største fald skete i Struer Kommune, hvor andelen faldt med 1,0 procentpoint til 5,2 procent.

”Der er lige under 50.000 børn, der lever i relativ fattigdom, men der er stadig store forskelle på tværs af kommunerne,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Børn, der vokser op i relativ fattigdom, lider typisk en række afsavn i hverdagen og trives generelt dårligere end deres klassekammerater,” siger Sune Caspersen.

”Børnefattigdom sætter spor. Vi ved fra forskningen, at hvis man vokser op i en relativt fattig familie, er man i øget risiko for som voksen at få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller kortere uddannelse,” siger Sune Caspersen.

Børn, der lever i relativ fattigdom, vokser op i en familie, hvor indkomsten i løbet af ét år er under halvdelen af medianindkomsten, og hvor formuen også er under halvdelen af medianindkomsten i begyndelsen af året. Familier med voksne studerende tæller som hovedregel ikke med ved opgørelsen.

Det kommunale fattigdomskort ligner sig selv

Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland inklusive Lolland og Falster, på den københavnske vestegn, i Sydjylland og enkelte øvrige kommuner.

I Brøndby Kommune, hvor den største andel børn vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, er 1 ud af 12 børn relativt fattig.

Få kilometer derfra ligger kommunen med den mindste andel, Dragør Kommune, hvor 1 ud af 59 børn således levede i relativ fattigdom i 2024. Det er generelt i kommuner i Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom.

”Selvom der sker bevægelser rundt om i landet, ligner det kommunale fattigdomskort sig selv. Der er stadig store geografiske forskelle,” siger Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Antallet af børn under 18 år, der voksede op i familier under fattigdomsgrænsen, faldt i 2024 med cirka 900 til i alt 48.600 børn. Dermed er udviklingen samlet set næsten uændret siden 2022.

  • Andelen af børn i relativ fattigdom faldt i et flertal af kommunerne, men steg i hver tredje. Samlet set består de store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom fortsat, hvor der er en faktor fem til forskel fra Brøndby Kommune til Dragør Kommune, der er de to kommuner i henholdsvis top og bund.

  • Færre og færre børn har forældre på kontanthjælp, og kontanthjælpsreformen ser ud til at sende langt færre børnefamilier ned på den nye mindstesats end hidtil antaget. Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem var der blot 2.400 børn med forældre, der gik fra højeste sats til mindstesats. Det er langt færre end de 11.000 børn, som hidtil var skønnet.

Tabel: Se tallet for din kommune

Tabellen viser andelen af børn i familier under fattigdomsgrænsen i 2024 og udviklingen det seneste år.

Kommune

Andel fattige børn (2024)

Udvikling i andel 2023-2024

Hele landet

4,3 pct.

-0,2 procentpoint

Albertslund

5,5 pct.

-0,3 procentpoint

Allerød

1,8 pct.

-0,3 procentpoint

Assens

4,5 pct.

-0,3 procentpoint

Ballerup

4,1 pct.

-0,4 procentpoint

Billund

2,5 pct.

-0,4 procentpoint

Bornholm

4,6 pct.

0,0 procentpoint

Brøndby

8,6 pct.

0,1 procentpoint

Brønderslev

4,6 pct.

-0,1 procentpoint

Dragør

1,7 pct.

0,0 procentpoint

Egedal

1,9 pct.

-0,2 procentpoint

Esbjerg

3,9 pct.

-0,1 procentpoint

Favrskov

2,6 pct.

-0,5 procentpoint

Faxe

5,3 pct.

0,1 procentpoint

Fredensborg

3,8 pct.

0,3 procentpoint

Fredericia

6,5 pct.

0,1 procentpoint

Frederiksberg

3,0 pct.

-0,4 procentpoint

Frederikshavn

5,4 pct.

0,0 procentpoint

Frederikssund

4,0 pct.

0,2 procentpoint

Furesø

2,8 pct.

-0,3 procentpoint

Faaborg-Midtfyn

3,7 pct.

-0,5 procentpoint

Gentofte

2,4 pct.

-0,2 procentpoint

Gladsaxe

4,3 pct.

-0,4 procentpoint

Glostrup

4,4 pct.

0,6 procentpoint

Greve

3,5 pct.

0,1 procentpoint

Gribskov

4,0 pct.

-0,4 procentpoint

Guldborgsund

7,2 pct.

-0,2 procentpoint

Haderslev

6,2 pct.

0,2 procentpoint

Halsnæs

4,3 pct.

0,5 procentpoint

Hedensted

3,3 pct.

-0,1 procentpoint

Helsingør

4,1 pct.

-0,1 procentpoint

Herlev

4,2 pct.

0,2 procentpoint

Herning

3,9 pct.

0,2 procentpoint

Hillerød

3,2 pct.

-0,6 procentpoint

Hjørring

4,1 pct.

-0,4 procentpoint

Holbæk

3,9 pct.

-0,4 procentpoint

Holstebro

4,0 pct.

-0,2 procentpoint

Horsens

3,8 pct.

0,1 procentpoint

Hvidovre

3,8 pct.

0,2 procentpoint

Høje-Taastrup

6,5 pct.

-0,4 procentpoint

Hørsholm

2,7 pct.

0,0 procentpoint

Ikast-Brande

3,8 pct.

0,4 procentpoint

Ishøj

6,0 pct.

-0,1 procentpoint

Jammerbugt

4,6 pct.

0,0 procentpoint

Kalundborg

6,0 pct.

-0,6 procentpoint

Kerteminde

4,8 pct.

-0,2 procentpoint

Kolding

4,5 pct.

0,3 procentpoint

København

4,6 pct.

-0,2 procentpoint

Køge

4,4 pct.

-0,4 procentpoint

Langeland

7,4 pct.

1,1 procentpoint

Lejre

2,9 pct.

0,0 procentpoint

Lemvig

4,3 pct.

-0,4 procentpoint

Lolland

7,1 pct.

-0,8 procentpoint

Lyngby-Taarbæk

2,5 pct.

-0,2 procentpoint

Mariagerfjord

4,6 pct.

0,1 procentpoint

Middelfart

3,8 pct.

0,2 procentpoint

Morsø

4,1 pct.

-0,3 procentpoint

Norddjurs

5,0 pct.

-0,3 procentpoint

Nordfyns

4,0 pct.

-0,8 procentpoint

Nyborg

5,3 pct.

-0,1 procentpoint

Næstved

4,9 pct.

-0,4 procentpoint

Odder

3,0 pct.

0,5 procentpoint

Odense

6,1 pct.

-0,1 procentpoint

Odsherred

5,9 pct.

-0,5 procentpoint

Randers

5,5 pct.

0,1 procentpoint

Rebild

2,4 pct.

0,0 procentpoint

Ringkøbing-Skjern

3,5 pct.

-0,3 procentpoint

Ringsted

4,2 pct.

0,1 procentpoint

Roskilde

2,4 pct.

-0,2 procentpoint

Rudersdal

2,4 pct.

0,0 procentpoint

Rødovre

4,9 pct.

-0,4 procentpoint

Silkeborg

3,1 pct.

-0,2 procentpoint

Skanderborg

2,1 pct.

0,1 procentpoint

Skive

4,7 pct.

-0,1 procentpoint

Slagelse

6,9 pct.

0,1 procentpoint

Solrød

1,8 pct.

-0,7 procentpoint

Sorø

4,6 pct.

-0,7 procentpoint

Stevns

4,2 pct.

0,1 procentpoint

Struer

5,2 pct.

-1,0 procentpoint

Svendborg

4,8 pct.

-0,1 procentpoint

Syddjurs

3,2 pct.

-0,6 procentpoint

Sønderborg

6,0 pct.

0,4 procentpoint

Thisted

4,2 pct.

0,2 procentpoint

Tønder

6,0 pct.

-0,2 procentpoint

Tårnby

3,7 pct.

0,3 procentpoint

Vallensbæk

4,8 pct.

0,7 procentpoint

Varde

3,9 pct.

-0,3 procentpoint

Vejen

3,5 pct.

0,2 procentpoint

Vejle

4,5 pct.

0,3 procentpoint

Vesthimmerlands

4,6 pct.

0,2 procentpoint

Viborg

4,0 pct.

-0,4 procentpoint

Vordingborg

6,2 pct.

-0,2 procentpoint

Aabenraa

4,9 pct.

-0,4 procentpoint

Aalborg

4,4 pct.

-0,3 procentpoint

Aarhus

5,0 pct.

0,0 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse

En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye