Sikkerhedsstyrelsen

Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed

Del

Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.

Billede fra musikvideoen "Hav du husket brillen?"
Billede fra musikvideoen "Hav du husket brillen?"

Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på det vigtigste tilbehør til nytårsaften – beskyttelsesbrillerne. Under titlen “Hav du husket brillen?” møder kampagnen de unge på deres egen banehalvdel – gennem musik, energi og humor.

I spidsen står Benjamin Hav, som har påtaget sig rollen som coach for en folkeskoleklasse, der har indspillet årets nytårssang “Hav du husket brillen?”. Sangen og musikvideoen bliver omdrejningspunktet for årets fyrværkerikampagne, som med leg og kreativitet minder os om, at sikkerhed ikke behøver at være kedeligt.

– Vi ved, at mange unge glemmer beskyttelsesbrillerne, når festen og fyrværkeriet begynder. Hele 85 % af de alvorligt tilskadekomne sidste år brugte ikke beskyttelsesbriller. Derfor har vi valgt at bruge musik som et positivt og fællesskabende greb til at få budskabet til at hænge fast, siger Helle Andersen, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen.

Musik, humor og alvor i samme toneart

Kampagnen bygger videre på styrelsens arbejde for at nedbringe antallet af fyrværkeriulykker, særligt blandt børn og unge mænd, der fortsat er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.
Ved at lade børn og unge selv tage ejerskab gennem musik, skal budskabet spredes på en ny måde – og med et glimt i øjet.

Fyrværkeri er forbundet med fest, glæde og tradition, men hvert år slutter for mange børn og voksne deres nytårsaften på skadestuen. Hele 30 % af alle skader sidste år var øjennære skader, derfor håber vi, sangen får flere til at tage brillen på, før lunten tændes, siger Helle Andersen.

Sangen “Hav du husket brillen?” og den tilhørende musikvideo bliver delt på Sikkerhedsstyrelsens Facebook, LinkedIn og YouTube og på diverse musiktjenester frem mod nytårsaften. Kampagnen kører desuden i Benjamin Havs Youtube-univers ”Benjamins Verden”.

Kontakt Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon for mere info: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse

Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye