Udenrigsministeren besøger Syrien
29.11.2025 12:12:24 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i dag den syriske hovedstad Damaskus. Her mødes han blandt andet med udenrigsminister Asaad al-Shaibani
Formålet med rejsen er at bidrage til det positive momentum, der er skabt i Syrien efter Asad-regimets fald.
Lars Løkke Rasmussen mødes lørdag med Syriens udenrigsminister Asaad al-Shaibani i Damaskus. Han besøger også det berygtede Sednaya-fængsel, hvor tusindvis af politiske fanger i årtier blev indespærret og tortureret under Assad-regimet.
Udenrigsministeren vil under besøget annoncere, at regeringen ønsker at søsætte en ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammet for Syrien og Irak på 420 millioner kroner over de næste tre år.
Midlerne skal blandt andet gå til at understøtte en inklusiv politisk transition i Syrien, minerydning og andre stabiliseringsindsatser og fortsat støtte lejrene i det nordøstlige Syrien.
Programmet forvaltes i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
Det nye bidrag kommer oven i de 660 mio. kr., Danmark i år har støttet Syrien med gennem udviklingsbistanden. Denne støtte er f.eks. gået til nærområdeindsatser og FN’s humanitære landefond for Syrien, som blandt andet støtter genhusning og fødevareproduktion.
90 procent af den syriske befolkning lever ifølge FN under fattigdomsgrænsen, og de humanitære behov er enorme.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Det syriske folk har udstået enorme lidelser gennem de sidste årtier. Nu er der et vindue for forandring, som vi skal gøre, hvad vi kan for at understøtte. Dels for at forbedre hverdagen for den syriske befolkning, men også for at skabe mere stabilitet i regionen og gøre Syrien i stand til at tage imod flere tilbagevendende syriske flygtninge.”
Syriens evne til at tage imod og integrere tilbagevendende syriske flygtninge er et centralt tema for besøget.
Udenrigsministeren vil også understrege nødvendigheden af, at Syrien tager imod afviste asylansøgere og kriminelle syriske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark. Dette emne er Danmark også i dialog med andre ligesindede lande om, herunder Sverige.
I forlængelse heraf vil udenrigsministeren drøfte med den syriske regering, hvordan Danmark og Europa kan hjælpe med at styrke Syriens evne til at modtage og integrere de flygtninge, der har forladt landet igennem de seneste år.
Det er første gang i 15 år, at en dansk minister besøger Syrien.
Det er godt et år siden, at det brutale Assad-regime blev væltet af syriske oprørsstyrker (8. december 2024).
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum