Helt sort! To danskere vinder millioner i Eurojackpot på Black Friday
29.11.2025 09:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Eurojackpot havde nogle helt crazy tilbud til et par danskere i aftes: De to danskere deler ikke mindre end 6,8 millioner skattefri kroner - læs videre og se, hvor kuponerne er købt.

Mens rigtigt mange danskere i aftes var på tilbudsjagt i anledning af Black Friday, så fik et par usædvanligt heldige danskere et tilbud fra Eurojackpot, som de bestemt ikke kunne sige nej til. Da vindertallene blev trukket ud, fik de to danskere nemlig vekslet en indsats på omkring halvanden hundrede kroner til henholdsvis 5,7 millioner og lidt over 1 million kroner. Og sådan et tilbud siger man jo ikke nej til.
Den første af de to heldige danskere har spillet med på en kupon med 10 rækker, der er købt i Føtex Friheden i Hvidovre. På en af rækkerne var der fem rigtige vindertal og et enkelt stjernetal, og det udløser en andenpræmie til ikke mindre end 5.785.665 kroner, værsgo!
Den anden heldige dansker har spillet en kupon med 10 rækker og Joker hos Vinhuset i Dronninglund. Her var der fem rigtige vindertal, men ikke nogen stjernetal - og det giver en tredjepræmie til en værdi af hele 1.087.639 kroner.
Bare lige sådan: To gange nyslået millionær lige til aftenkaffen på Black Friday - mon der er nogen, der skal ud og købe større julegaver?
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de to vindere, men som sædvanligt lyder der både et stort tillykke og en opfordring til, at man lige tjekker sin kupon en ekstra gang, hvis man har spillet Eurojackpot i Hvidovre eller Dronningmølle.
“Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot.
Da ingen vandt førstepræmien i aftes, så vokser puljen, så der er hele 139 millioner kroner i førstepræmiepuljen på fredag.
Eurojackpot, vindertal 28. november
12, 16, 35, 46, 50
Eurojackpot, stjernetal 28. november
3, 5
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum