Billige busbilletter til unge mellem 16 og 26 år
1.12.2025 07:00:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 1. december kan alle unge mellem 16 og 26 år købe en ViborgUNG billet for 210 kr. og rejse frit med Midttrafiks busser i hele Viborg Kommune i 30 dage. Viborg Kommune og Region Midtjylland står bag forsøget, der skal få flere unge til at rejse bæredygtigt med kollektiv trafik.

Billige busbilletter var på de unges ønskeliste, da Viborg Kommune og Region Midtjylland afholdt en temadag for gymnasieelever og byrådspolitikere på Viborg Gymnasium i oktober 2024. Temadagen var arrangeret som en del af projektet MOVE, der arbejder for at fremme bæredygtige transportvaner hos unge.
Forsøg med ViborgUNG
Nu starter Viborg Kommune og Region Midtylland et forsøg, hvor unge mellem 16 og 26 år kan købe et pendlerkort til 210 kr. og rejse frit med bybusser, lokalbusser og regionalbusser i Viborg Kommune. Forsøget løber fra 1. december 2025 til 30. juni 2026.
”Når de unge peger på, at prisen er en barriere for at tage bussen, skal vi tage det alvorligt. Derfor har vi lyttet til de dem, og ViborgUNG er et direkte resultat af de unges idéer. Med ViborgUNG gør vi det både lettere og billigere at vælge en god bæredygtig, kollektiv transportform, der samtidig bidrager til vores mål om mindre CO2-udledning og en grønnere kommune”, siger Torsten Nielsen (Æ), formand for Teknisk Udvalg i Viborg Kommune.
ViborgUNG er til alle unge mellem 16 og 26 år
ViborgUNG er et billigere alternativ til det nuværende Ungdomskort, der giver fri rejse med bus og tog i hele Midttrafik midt. Det henvender sig til de unge, der kun rejser med bus inden for Viborg Kommune.
Hvor Ungdomskortet kun er et tilbud til unge under uddannelse, kan alle unge rejse billigere med et ViborgUNG. Bent B. Graversen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland fortæller:
”Med ViborgUNG vil vi gerne give alle unge i Viborg Kommune en enkel og billig mulighed for at vælge den kollektive trafik. I dag er mange rabatordninger målrettet studerende, men vi ved, at også unge i job, på sabbatår eller bare i gang med noget andet har brug for et prisvenligt alternativ til bilen. Forsøget giver os ny viden om, hvordan vi kan gøre den kollektive trafik mere attraktiv for alle unge”.
Hos Midttrafik glæder direktør Lars Berg sig over tiltaget:
”Med ViborgUNG imødekommer vi de unges ønske om billige billetter. Vi håber, at forsøget vil få mange unge til at afprøve kollektiv trafik og opdage, at det er et godt og bæredygtigt alternativ til bilen. Det er nemlig vigtigt, at vi får fat i de unge, før de køber en bil. Helt overordnet gavner det jo både trængslen på vejene og klimaet, hvis flere vælger kollektiv trafik”.
Fakta om ViborgUNG
- ViborgUNG kan købes på Rejsebillet appen
- Prisen er 210 kr. for 30 dage
- Gyldig til bybusser, lokalbusser og regionale busser i Viborg Kommune
- Alle unge fra 16 år til og med 26 år kan købe ViborgUNG
- ViborgUNG er ikke gyldigt til rejser over kommunegrænsen eller med tog
- Forsøgsperioden med ViborgUNG løber fra 1. december 2025 – 30. juni 2026
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Nyt mobilitetstilbud med flexbus hvert kvarter er populært29.4.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli 2025 gjort det lettere for borgerne at komme til/ fra Rønde – og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland.
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
Busser erstatter Letbanen under nedlukning af L215.4.2026 09:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmarks arbejde med ombygning af jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften den 19. april til 17. maj. Midttrafik indsætter busser som erstatning og henviser derudover til den almindelig busdrift.
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum