Millionbevilling skal styrke nye oplevelsesruter på tværs af Danmark

Del

Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der et behov for at styrke turisternes kendskab til de mange kultur- og naturattraktioner i hele landet.

Derfor afsætter regeringen nu 20 mio. kr. fra en turismereserve på finansloven for 2025 til at udvikle og markedsføre sammenhængende oplevelsesruter på tværs af de danske destinationer, så de kan blive trækplastre for særligt de internationale turister, der besøger Danmark.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger om den nye bevilling under et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde i dag:

”Danske og udenlandske turister efterspørger i stigende grad oplevelser, der binder natur, kultur og lokale fortællinger om Danmark sammen. Med denne investering skaber vi nye, stærke oplevelsesruter på tværs af landet, som gør det lettere for turisterne at opdage alt det unikke, Danmark har at byde på. Det er godt for turismen, godt for den lokale udvikling og godt for hele Danmark.”

Danmark byder allerede i dag på en perlerække af unikke natur- og kulturoplevelser. De nye og stærke oplevelsesruter på tværs af landet skal gøre det endnu lettere for både danske og udenlandske turister at få øjnene op for dem ved at forstærke og formidle eksisterende turismetilbud som fx Verdensarv i Danmark, vikingetiden eller oplevelser relateret til historiske personligheder, traditioner eller kundskaber inden for fx musik, film, litteratur, gastronomi og håndværk.

Fordeling af midlerne

Der afsættes 20 mio. kroner til udvikling og markedsføring af oplevelsesruter. Midlerne udmøntes til henholdsvis Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark. Midlerne, der er afsat til initiativet, vil konkret bidrage til at videreudvikle eksisterende ruter og udvikle helt nye oplevelsesruter gennem følgende delaktiviteter:

  • Udvikling af koncept og oplevelsespunkter i tæt samarbejde med kulturinstitutioner, nationalparker, Naturstyrelsen og lokale erhvervsaktører, herunder restauranter, attraktioner, oplevelsesudbydere m.fl. samt borgere og lodsejere.
  • Udvikling og test af delstrækninger og evt. wayfinding.
  • Udvikling af markedsføringsmateriale, herunder storytelling til brug for formidling af oplevelsesruterne.
  • Udvikling og forstærkning af den digitale infrastruktur, der samler, kvalificerer og udstiller de udvalgte oplevelsesruter på tværs af platforme.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark28.11.2025 10:06:07 CET | Pressemeddelelse

Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.

Millionindsprøjtning skal understøtte grøn omstilling i dansk turisme21.11.2025 09:53:07 CET | Pressemeddelelse

Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den grønne omstilling i dansk turisme gennem VisitDenmark og Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye