Rudersdal Kommune

DBU og Rudersdal i ny aftale: Hjælper flere ind i idrætsfællesskaber

Del

Det skal være nemmere for borgerne i Rudersdal – uanset alder og forudsætninger – at blive en del af fodboldens fællesskab. Derfor indgår kommunen nu et samarbejde med DBU og DBU Sjælland, den såkaldte velfærdsalliance.

Det var et samlet hold, der mødtes fredag aften for at underskrive Velfærdsalliancen mellem Rudersdal Kommune, DBU Sjælland og DBU. Her ses formand for IF Skjold Birkerød Fodbold, Henrik Sloth-Ollendorff, fodboldtræner for SB Fighters, Mads Bagger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand, Jakob Koed, formand for Kultur- og fritidsudvalget, Knud Skadborg, DBU-direktør Erik Brøgger, projektleder for SB Fighters i IF Skjold Birkerød Fodbold, Camilla Sloth-Ollendorff og børnechef/Sports & Kommerciel Chef i IF Skjold Birkerød Fodbold, Rasmus Kaas. De glade fodboldbørn er spillere fra SB Fighters.
Det var et samlet hold, der mødtes fredag aften for at underskrive Velfærdsalliancen mellem Rudersdal Kommune, DBU Sjælland og DBU. Her ses formand for IF Skjold Birkerød Fodbold, Henrik Sloth-Ollendorff, fodboldtræner for SB Fighters, Mads Bagger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand, Jakob Koed, formand for Kultur- og fritidsudvalget, Knud Skadborg, DBU-direktør Erik Brøgger, projektleder for SB Fighters i IF Skjold Birkerød Fodbold, Camilla Sloth-Ollendorff og børnechef/Sports & Kommerciel Chef i IF Skjold Birkerød Fodbold, Rasmus Kaas. De glade fodboldbørn er spillere fra SB Fighters. Foto: Morten Nilsson

Flere skal have mulighed for at blive inkluderet i de fællesskaber, fodbolden skaber.

Derfor har Rudersdal Kommune, DBU og DBU Sjælland netop indgået en velfærdsalliance, som er en samarbejdsaftale, der via en lang række fodbold-aktiviteter skal give forskellige grupper af borgere i Rudersdal mere bevægelse i hverdagen.

Idrætspolitiske ambitioner konkretiseres

En central ambition i Rudersdal Kommunes idrætspolitik, der blev vedtaget i foråret, er at sikre alle borgere uanset alder og forudsætninger lettere afgang til idrætsaktiviteter og fællesskaber på tværs af kommunen.

Nu løfter kommunen sløret for dette konkrete samarbejde, som skal få flere borgere – både børn, unge, voksne og ældre – med i fodboldens idrætsfællesskaber.

- Idræt og fodbold handler om fællesskab. Og jeg er glad for, at vi med velfærdsalliancen nærmer os den vigtige idrætspolitiske ambition om at sikre, at alle borgere har let adgang til idrættens fællesskaber. Målet er deltagelse for flere, og vi er overbeviste om, at deltagelse i givende fællesskaber, hvor de rette kompetencer er tilstede, som her i samarbejdet med DBU og DBU Sjælland, på sigt vil have mærkbar betydning for borgernes sundhed, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.

Også DBU’s formand Jesper Møller glæder sig også over aftalen:

- Fodbold handler ikke kun om resultater, men også om fællesskab, trivsel og sammenhold. Derfor glæder vi os over at indgå et samarbejde med Rudersdal Kommune og DBU Sjælland, så vi i endnu højere grad kan bruge fodbold som løftestang til at arbejde med velfærden i kommunen, for her kommer de lokale fodboldklubber og de frivilliges store arbejde til at spille en væsentlig rolle, siger Jesper Møller.

Den nye aftale kommer både børn og voksne til gode

Velfærdsalliancen kredser om flere forskellige indsatser og tilbud for alle aldre og med mange forskellige behov. Som et par af mange eksempler på konkrete tiltag indeholder alliancen blandt andet et tilbud om fodboldtræning særligt tilpasset mennesker med demens. Derudover skal alliancen støtte op om at give børn med handicap eller særlige behov endnu større muligheder for at blive en del af et fodboldfællesskab. Det kan være børn med ADHD, autisme, cerebral parese eller andre udfordringer, der gør det svært for dem enten fysisk eller psykisk at passe ind på et foreningshold.

Formand for Kultur- og fritidsudvalget i Rudersdal Kommune, Knud Skadborg, ser muligheder i velfærdsalliancen:

- Jeg glæder mig over, at vi med velfærdsalliancen får hjælp til at udmønte de indsatser, vi vedtog i idrætspolitikken i foråret. Vi arbejder i Kultur- og fritidsudvalget bl.a. målrettet for at få flere sårbare børn og unge med. Det får vi nu konkret hjælp til at realisere i den nye velfærdsalliance med DBU og DBU Sjælland. Vi vil med alliancen gerne støtte de stærke lokale kræfter og det engagement, som klubberne gør for at få flere ind i de fællesskaber, som fodbolden skaber, siger Knud Skadborg.

DBU Sjælland kommer til at løfte indsatserne sammen med de lokale fodboldklubber.

- Jeg glæder mig over, at vi i DBU Sjælland blandt andet kommer til at bidrage med rådgivning til de lokale klubber, hvor ét af fokusområderne er at få flere piger ind i fodboldens fællesskaber. Vi skal have endnu flere piger til at få øjnene op for fodbolden, som kan give dem både bevægelse, venskaber og personlig udvikling. Det ser vi frem til at hjælpe kommunen og Rudersdals fodboldklubber med, siger Jakob Koed, formand i DBU Sjælland.

Velfærdsalliancen løber i første omgang til 2028.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt DBU:
Michelle Thygesen
Presse- og kommunikationskonsulent, DBU
Telefon: 28 26 11 75
Mail: mith@dbu.dk

Pressekontakt DBU Sjælland:
Peter Otto Vest Hansen
Kommunikationschef, DBU Sjælland
Telefon: 46 34 07 35
Mail: peve@dbusjaelland.dk

Knud SkadborgKommunalbestyrelsesmedlem

Arkitektur- og Byplanudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget

Tlf:+45 72 68 10 86knuds@rudersdal.dk

Billeder

Det var et samlet hold, der mødtes fredag aften for at underskrive Velfærdsalliancen mellem Rudersdal Kommune, DBU Sjælland og DBU. Her ses formand for IF Skjold Birkerød Fodbold, Henrik Sloth-Ollendorff, fodboldtræner for SB Fighters, Mads Bagger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand, Jakob Koed, formand for Kultur- og fritidsudvalget, Knud Skadborg, DBU-direktør Erik Brøgger, projektleder for SB Fighters i IF Skjold Birkerød Fodbold, Camilla Sloth-Ollendorff og børnechef/Sports & Kommerciel Chef i IF Skjold Birkerød Fodbold, Rasmus Kaas. De glade fodboldbørn er spillere fra SB Fighters.
Det var et samlet hold, der mødtes fredag aften for at underskrive Velfærdsalliancen mellem Rudersdal Kommune, DBU Sjælland og DBU. Her ses formand for IF Skjold Birkerød Fodbold, Henrik Sloth-Ollendorff, fodboldtræner for SB Fighters, Mads Bagger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand, Jakob Koed, formand for Kultur- og fritidsudvalget, Knud Skadborg, DBU-direktør Erik Brøgger, projektleder for SB Fighters i IF Skjold Birkerød Fodbold, Camilla Sloth-Ollendorff og børnechef/Sports & Kommerciel Chef i IF Skjold Birkerød Fodbold, Rasmus Kaas. De glade fodboldbørn er spillere fra SB Fighters.
Foto: Morten Nilsson
Download
Fra venstre: Formand for Skjold Birkerød Fodboldklub Henrik Sloth-Ollendorff, formand for Kultur- og fritidsudvalget i Rudersdal Kommune, Knud Skadborg, DBU Sjællands formand Jakob Koed, borgmester Ann Sofie Orth og sidst DBU-direktør Erik Brøgger.

Borgmester Ann Sofie Orth underskrives aftalen, flankeret af DBU-direktør Erik Brøgger og DBU Sjællands formand Jakob Koed.
Borgmester Ann Sofie Orth underskrives aftalen, flankeret af DBU-direktør Erik Brøgger og DBU Sjællands formand Jakob Koed.
Foto: Morten Nilsson
Download
DBU-direktør Erik Brøgger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand Jakob Koed og formanden for Kultur- og fritidsudvalget Knud Skadborg.
DBU-direktør Erik Brøgger, borgmester Ann Sofie Orth, DBU Sjællands formand Jakob Koed og formand for Kultur- og fritidsudvalget Knud Skadborg.
Foto: Morten Nilsson
Download
Borgmester Ann Sofie Orth modtager fodboldtrøje af DBU-formand Jakob Koed.
Borgmester Ann Sofie Orth modtager fodboldtrøje af DBU-formand Jakob Koed.
Foto: Morten Nilsson
Download
DBU-formand Jakob Koed, borgmester Ann Sofie Orth og DBU-direktør Erik Brøgger.
DBU-formand Jakob Koed, borgmester Ann Sofie Orth og DBU-direktør Erik Brøgger.
Foto: Morten Nilsson
Download

Links

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye