ROCKWOOL Fonden

Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension

Del

Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.

Der er siden 2008 kommet 8.928 flere danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som f.eks. sygedagpenge, ressourceforløb og jobafklaring. Dermed er andelen af danskere under 45 år på disse helbredsbetingede ydelser steget fra 5,2 procent i 2008 til nu 6 procent i 2024. I 2024 var 98.600 danskere under 45 år på de midlertidige ydelser.

Disse ydelser kan ofte være første skridt til førtidspension.

”Det er veldokumenteret, at personer på førtidspension ofte har langvarige forløb på offentlig forsørgelse bag sig, herunder ikke mindst de midlertidige helbredsbetingede ydelser. Derfor er der grund til at være opmærksom på denne udvikling”, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden, der er en af forfatterne bag analysen.

Hver tiende dansker i 30’erne er på helbredsbetingede ydelser

Analysen har set på alle 18-59-årige, der er født i Danmark. Og hvis man kigger på alle de helbredsbetingede ydelser dvs. både de midlertidige og langvarige ydelser som førtidspension og fleksjob, så viser ROCKWOOL Fondens nyeste analyse, at hver tiende dansker i 30’erne og hver femte dansker i 50’erne er på helbredsbetingede ydelser som f.eks. førtidspension, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Og det er især dem under 45 år, der driver udviklingen. Fra 2008-2024 er der kommet 19.632 flere personer på under 45 år ind på de helbredsbetingede ydelser. I 2008 var 9,1 procent af danskerne mellem 18 og 44 år på helbredsbetingede ydelser mens 10,7 procent af dem under 45 år var på helbredsbetingede ydelser i 2024.  I alt var 175.611 18-44-årige danskere på helbredsbetingede ydelser i 2024.

Færre over 45 år er på førtidspension

Retter man i stedet blikket mod de 45-59-årige, viser analysen, at andelen på førtidspension er faldet med ca. 1,8 procentpoint nemlig fra 10,7 procent til 8,9 procent. Det svarer til et fald på 18.827 personer i perioden 2008-2024. Samtidig er en højere andel i fleksjob, som er en ordning, der giver personer med begrænset eller nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde færre timer med statslig støtte. Analysen viser, at andelen af personer over 45 år, der er i fleksjob, er steget med 1,8 procentpoint fra 2,3 til 4,1 procent i perioden fra 2008 til 2024.

I 2024 svarer det til, at der kommet 17.928 flere danskere over 45 år som er i fleksjob. Ifølge Jacob Nielsen Arendt, er reformen af førtidspension-og fleksjobordningen i 2013 en mulig forklaring på den udvikling.

”Det var netop en del af formålet med reformen af førtidspension- og fleksjobordningen i 2013 at forebygge førtidspension ved at bruge fleksjob hyppigere. Det tyder på, at det er lykkedes,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Kontakter

Links

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Høj beskæftigelse blandt udenlandske arbejdere i Danmark og potentiale i at fastholde flere30.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Kun tre ud af ti af de udlændinge fra ikke-EU-lande, der kommer til Danmark for at arbejde, er kommet for at blive. Men de udenlandske medarbejdere, der bliver i Danmark i mere end 12 år, har næsten lige så høj beskæftigelse som danskere, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden. Der er derfor et betydeligt beskæftigelsespotentiale i at få flere af de udenlandske medarbejdere til at blive i landet, vurderer forskerne.

En partners død rammer hårdere, hvis økonomien vakler16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sorgen over en partners pludselige død fører for hver sjette af de efterlevende til så store psykiske problemer, at de begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet også medfører et mærkbart tab af indtægt, er andelen af enker og enkemænd, der tager psykofarmaka, betydeligt større. Økonomisk usikkerhed øger den psykiske belastning efter dødsfaldet betydeligt, konkluderer forskerne.

Kvinder vælger familievenlige jobs frem for høj løn15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kvinder fravælger ofte jobs med aftenarbejde, tilkaldevagter og uregelmæssige arbejdstider. Også selvom det betyder, at de arbejder for en lavere løn, end de kunne have tjent. Når værdien af et familievenligt job omregnes til penge, bliver forskellen mellem mænd og kvinders samlede lønpakke 40% mindre, end det umiddelbart ser ud. Det viser ny forskning, som dermed giver ny viden om årsagerne til den sejlivede forskel mellem mænd og kvinders løn i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye