Kæmpeflok traner overnatter i Vadehavet

På trods af et svirp vinter med sne og frost i november holder flokke af traner fortsat til i Danmark her ved indgangen til julemåneden.

I Vadehavet kan der i denne tid ses en rekordstor traneflok, der har droppet trækket mod syd, og sandsynligvis vil overvintre i Danmark, hvis vinteren bliver ved med at være grøn og mild.

- Forleden talte jeg 1.930 traner, der fra klokken cirka 14.45 og en time frem fløj fra indlandet ud over diget for at samles til overnatning på Råhede Vade. Tranerne kan opleves meget fint, når man står på diget, fortæller Kurt Bredal Christensen, der bor i landsbyen Råhede, og som har fulgt områdets traner i en årrække.

- Det er et forholdsvis nyt fænomen, at flokke af traner vælger at overnatte på Råhede Vade. Flokken bliver større fra år til år. Sandsynligvis er der tale om de sønderjyske ynglefugle og deres unger, der efter dagens fouragering samles til kollektiv overnatning. Tranerne søger i dagtimerne føde på majsmarker, som der er blevet rigtig mange af de senere år i Danmark. Efter daggry spredes de i mindre flokke over et stort geografisk område, for så at stimle sammen i dagens sidste lyse time på vadefladen ved Råhede, fortæller Kurt Bredal Christensen.

Tryghed fremfor træk mod syd

I disse dage kan man mange steder i det grønne danske landskab opleve traner, der opholder sig nær deres yngleområder i stedet for at flyve sydpå. Både på Sjælland, Fyn og Sydhavsøerne er der traner, men de største flokke ses i Jylland med Vadehavet som et kerneområde.

De senere år har tranen ændret vintervaner. Logikken er følgende: Hvorfor begive sig ud på en lang og farefuld rejse mod Spanien, når der er rigeligt at æde på danske majsmarker, stubmarker med spildkorn og oversvømmede arealer med kartofler?

Svaret er, at det er der ingen grund til, så derfor bliver flere danske traner på hjemmefronten og udnytter føderessourcerne i den milde danske vinter.

I 2007 oplevede Danmark de første kendte overvintrende traner, da en lille flok holdt stand i området omkring Gårdbogård Sø mellem Frederikshavn og Skagen. Siden da er antallet i milde vintre vokset betragteligt.

Tranen følger grågåsens eksempel

- I takt med klimaændringer i retning af et lunere vejr vil vi komme til at opleve flere og flere overvintrende traner, bare der er ligeså mildt som nu. Også i Tyskland er der set et stigende antal vintertraner de senere år. Men får vi hårde vintre med sne og frost, må tranerne genoptage deres træk mod syd, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

- At der bliver set flere og flere vintertraner i Nordvesteuropa hænger også sammen med den kendsgerning, at bestanden er vokset markant de senere år. I Danmark yngler i disse år omkring 750-900 par, siger biologen.

Erfaringer fra de senere år viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader deres danske terræner. Hvis det vejrmæssige signal til afgang udebliver, ja, så bliver tranerne tæt på ynglepladserne.

Historien om tranen er ved at udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man 30-40 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af grågæs i Danmark om vinteren.

FAKTA OM TRANEN: 

Overalt i Europa er tranen i fremgang, og Danmark er så at sige omringet af voksende bestande i vores nabolande.

Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.

Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.

Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien

Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark.

Cirka 100 år senere vendte den så tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.

Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.

I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.