Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer
28.11.2025 09:39:45 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Den store vækst skyldes, at investeringer i Indien har givet et højere afkast, og kan hænge sammen med at den økonomiske vækst i Indien har været noget højere end i Kina de seneste tre år.
- Det er interessant, at pensionsbranchen nu har klart flere investeringer i Indien end i Kina. Det skyldes ikke kun nye investeringer, men i højere grad at beholdningen af indiske investeringer ganske enkelt er steget mere i værdi, fordi de har givet højere afkast. Det hænger sammen med, at Indien i disse år også generelt har en højere økonomisk vækst end Kina, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Selvom de indiske investeringer er steget meget, så udgør USA dog fortsat det klart største investeringsland uden for Danmark. Det er både fordi, det er verdens største kapitalmarked, og fordi amerikanske aktier har givet solide afkast til de danske pensionsopsparere.
- Danmark er forsat dominerende som investeringsmarked for pensionsopsparene, men USA har overhalet EU for tre år siden med hensyn til danske pensionsinvesteringer uden for Danmark. Og selvom Kinas økonomi er stor, er det amerikanske kapitalmarked meget mere modent og dybt. Det giver pensionsselskaberne tryghed og bedre muligheder for gode og stabile afkast, siger Kent Damsgaard.
Beholdningen af pensionsinvesteringer i USA er hele 75 gange større end beholdningen i Kina. Det til trods for, at det amerikanske kapitalmarked blot er omkring 5 gange større end det kinesiske.
- Der er stadig en vis skepsis blandt danskerne over for investeringer i en række fjernere markeder, og selvom både Indien og Kina er økonomiske stormagter, er det ikke nødvendigvis let at investere i de lande. Dertil kan der være mange dilemmaer knyttet til investeringer i et land som Kina, hvor staten spiller en meget stor rolle, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkBilleder
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Esbjerg hårdest ramt af sommerskybrud4.2.2026 12:23:38 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Esbjerg blev hårdt ramt af skybrud i 2025, og Esbjerg er den kommune med flest anmeldte forsikringsskader på grund af skybrud i tredje kvartal 2025. Skybrud og heftig nedbør bør være en topprioritet politisk, når det handler om klimatilpasning, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
