Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger

Del

Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.

I anledning af de netop igangsatte forhandlinger om Klimaloven har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse troppet og foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. I sidste uge lancerede Klimaminister Lars Aagaard (M) regeringens udspil til et nyt klimamål for 2035, som af aktivisterne blev kaldt "til grin" og "dybt pinlig". 

I dag samles klimaordførere fra Folketingets partier sig for at indlede forhandlingerne, og aktivisterne er til stede for at minde dem om de unges holdning til deres klimaansvar.

"De her forhandlinger repræsenterer en sindssygt vigtig chance, som vi kun får én gang hver femte år. Vi håber inderligt, at Folketinget vil vise sig opgaven moden og og få forhandlet en ambitiøs og visionær aftale på plads.  Vi skal have lukket Klimalovens nuværende huller, så vi igen kan føre ordentlig klimapolitik i Danmark." - Gorm Nissen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Aktivisterne påpeger at den nuværende Klimalov ikke tæller alt med, da den kun har mål for de udledninger, der foregår inden for landets grænser. De mener, at der skal være et mål for danskernes forbrugsbaserede udledninger. De er derudover kritiske over for, at afbrænding af biomasse til energiforsyning ikke tælles med i klimaregnskabet.

"Danmark brænder verdens skove af for at holde varmen. Hvis hele verden gjorde det samme ville vi snart ikke have nogen skov tilbage. Kan vi så kalde os et foregangsland?" - Felics Lindberg Pedersen, aktiv i Den Grønne Ungsdomsbevægelse

Forhandlingerne skal ifølge Klimaloven selv være færdige inden årets udgang, og vi kan derfor se frem til et intenst forhandlingsforløb forude.

Kontakter

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse

Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.

Aktivister: “Det eneste Lars Aagaard opnår med sit nye klimamål er at gøre Danmark til grin.”17.11.2025 20:24:06 CET | Pressemeddelelse

Danske klimaaktivister er chokerede over klimaminister Lars Aagaards bud på et nyt klimamål for 2035, som ifølge dem er “uværdigt” og “til grin.” Særligt set i lyset af at Danmarks rolle som et af de lande med bedst forudsætning for at vise vejen for den grønne omstilling. I protest planlægger aktivisterne at demonstrere for et højere klimamål og strukturelle forandringer i Klimaloven, der inkluderer biomasse, forbrug samt hensyn til natur og mennesker.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye