DTU topper igen listen som Europas bedste tekniske universitet
1.12.2025 09:11:58 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Ranglisten EngiRank har udvidet med en række lande, men DTU ligger stadig nummer et på den seneste udgave.

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien.
”Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som universitet, men også af vores forskere, undervisere, studerende og medarbejdere. Første år var det en helt ny ranking, men når vi nu for tredje år i træk er kåret som Europas bedste tekniske universitet, så cementerer det virkelig vores position. Det viser, at vores målrettede indsats med at kombinere forskning i verdensklasse med innovation og internationale samarbejder, har sat et tydeligt aftryk,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
I top inden for kemi, miljøteknologi og mekanik
EngiRanks European Ranking of Engineering Programmes bygger på fem kriterier, nemlig forskning, innovation, internationalisering, interdisciplinaritet og FN’s udviklingsmål SDG 9, som har til formål at opbygge en robust infrastruktur, fremme bæredygtig industrialisering og fremme innovation.
Ranglisten vægter blandt andet forsknings- og innovationsfinansiering, samt universiteternes internationale alliancer og samarbejde.
EngiRank rangerer derudover universiteterne inden for en række forskningsområder og her ligger DTU i top inden for kemi, miljøteknologi og mekanik.
Ekstra brændstof
DTU’s rektor Anders Bjarklev modtager hæderen til EngiRanks prisceremoni i Bruxelles og han er beæret over anerkendelsen.
”DTU vil være med helt i toppen og vores placering på EngiRanks rangliste signalerer, at vores medarbejdere og studerende tør tænke stort. Vi konkurrerer ikke for at vinde priser eller trofæer, men for at skabe viden, der gør en forskel. Når omverdenen anerkender det, giver det os ekstra brændstof til at fortsætte med at udfordre grænserne for, hvad vi kan som universitet,” siger Anders Bjarklev.
EngiRank udgives af polske Perspektywy Education Foundation, som i knap 25 år har lavet forskellige uddannelsesranglister i Polen. EngiRank er baseret på anerkendte datakilder som CORDIS og European Education Area, og omfatter også publikations- og citationsstatistikker baseret på Scopus-databasen og patentstatistikker fra det europæiske patentkontor.
EngiRank 2025
EngiRanks rangliste kan findes her.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:+45 4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU sætter fuld fart på uddannelse af erhvervskandidater26.2.2026 13:10:29 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet grønt lys for at alle DTU’s 32 kandidatretninger kan optage studerende på den såkaldte 1+2-ordning, der åbner for mere fleksible, arbejdsmarkedsrettede kandidatveje.
Første kirurg ansat på DTU19.2.2026 10:00:35 CET | Pressemeddelelse
Overlæge Tobias Todsen fra Rigshospitalet er den første kirurg, der bliver ansat som klinisk professor på DTU. Med sig har han daglige erfaringer med at operere kræftpatienter – og erfaring som medstifter af en spinout virksomhed, der bygger på en 3D ultralydsteknologi til at forbedre præcision ved kræftkirurgi.
DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi18.2.2026 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring 2 mia. kr. over en femårig periode, blev der taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut.
Mikroskopisk laser kan halvere energiforbruget i computere12.2.2026 13:09:43 CET | Pressemeddelelse
Opfindelsen af en nanolaser er første skridt mod en fremtidig digital kommunikation, hvor kommunikation på mikrochips kan baseres fuldt ud på lyspartikler.
Skånsomt implantat kan lyse, lytte og give medicin i hjernen5.2.2026 13:20:38 CET | Pressemeddelelse
En ny type hjerneimplantat kan få betydning for både hjerneforskning og fremtidige behandlinger af neurologiske sygdomme som epilepsi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum