Københavns Universitet

Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel

Del

Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte holdninger pludselig stå skulder ved skulder i protest? Det spørgsmål har et internationalt forskerhold undersøgt. Udgangspunktet er COVID-protesterne, som blev båret af tre samlende strategier.

Forskerne har analyseret 11 protestobservationer og 30 dybdegående interviews med deltagere i den tyske anti-lockdown-bevægelse. Foto: Conceptphoto.info, Flickr
Forskerne har analyseret 11 protestobservationer og 30 dybdegående interviews med deltagere i den tyske anti-lockdown-bevægelse. Foto: Conceptphoto.info, Flickr

Et nyt, internationalt studie forklarer, hvordan alliancer mellem grupper fra yderste højre og venstre kan dannes med protester for øje. Dens slags alliancer mellem grupper med modsatrettede ideologier, typisk forenet mod en fælles fjende, kaldes Querfront.

”I dag ser vi alliancer mellem nationalistiske nynazister og nationalistiske sorte bevægelser, som forenes i deres had mod jøder. Her bliver modstanden mod en bestemt gruppe det fælles bindeled, der bringer to ellers meget forskellige grupper sammen,” fortæller Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Sammen med forskerkollegaer i Oslo og Mainz står han bag studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Social Psychology.

Fælles mål – fælles identitet

Forskernes afsæt er mobiliseringen mod myndighedernes restriktioner under COVID-19-pandemien. Forskerne har analyseret 11 protestobservationer og 30 dybdegående interviews med deltagere i den tyske anti-lockdown-bevægelse.

”De fleste af deltagerne oplevede bevægelsen som ideologisk broget, men de fandt måder at håndtere forskellene,” siger Milan Obaidi.

Forskerne har fundet tre primære årsager til, at COVID-demonstrationerne kunne samle yderfløjene. Den første handler om fælles identitet: Protesterne blev legitimeret gennem fundamentale identiteter – såsom ’mennesker’ eller ’kritiske tænkere’ med et fælles mål om at genoprette grundloven.

”Den slags alliancer opstår ud fra en cost-benefit-logik: Hvis en allieret øger chancen for at nå målet, tolereres ideologiske forskelle,” påpeger Milan Obaidi.

Forsvarer og omfavner hinanden

En anden central strategi er forsvar af allierede. Under COVID-protesterne nedtonede deltagerne f.eks. ekstreme holdninger hos medprotestanter og kritiserede mediernes og myndighedernes kategorisering. Endelig formåede deltagerne at omfavne protestbevægelsens mangfoldighed. Nogle så forskelligheden som en styrke, så længe protesten forblev ikke-voldelig.

“Vi ser, at når mennesker oplever en stor trussel – som en pandemi – bliver ideologiske skel mindre vigtige end overlevelse og frihed. Det handler om at skabe en ‘os’-følelse, selv med dem, man normalt ville bekæmpe,” forklarer Milan Obaidi.

Han påpeger her, at COVID-pandemien ikke kun truede vores fysiske overlevelse. Den truede også vores værdier og sociale strukturer:

“Lockdowns påvirkede vores nationale identitet og sociale relationer, og pandemien udgjorde også en trussel mod økonomisk overlevelse, fordi mange virksomheder og enkeltpersoner oplevede store tab. Man kan derfor ikke bare sige, at ideologi bliver mindre vigtig end overlevelse. Pandemien truer på flere niveauer – både vores biologiske, økonomiske og værdimæssige eksistens,” konstaterer Milan Obaidi.

Risiko for radikalisering

Samlet set vurderer forskerne, at Querfront-bevægelser både kan være en kilde til sammenhold og udgøre en risiko for radikalisering. For når krisen er ovre, opløses disse alliancer ofte – og kan efterlade grobund for ekstremisme.

“Det er afgørende at forstå disse mekanismer, fordi de ikke kun gælder pandemier. Vi ser lignende mønstre i klimaprotester og digitale rettighedsbevægelser,” konstaterer Milan Obaidi.

Studiet peger på, at fremtidige indsatser mod polarisering bør kombinere social identitetsteori med indsigter fra koalitionspsykologi.

”Det kan hjælpe med at bygge bro mellem grupper – uden at åbne døren for ekstremisme,” slutter Milan Obaidi.

Du kan læse hele studiet ”The psychology of Querfront tactics” her.

Kontakter

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet

Groundbreaking Mapping: How Many Ghost Particles All the Milky Way’s Stars Send Towards Earth8.1.2026 08:23:24 CET | Press release

Every second, a trillion of the elusive ghost particles, the neutrinos, pass straight through your body. Now, astrophysicists from the University of Copenhagen have mapped how many ghost particles all the stars in the Milky Way send towards Earth, and where in the galaxy they originate. This new map could help us track down these mysterious particles and unlock knowledge about our Galaxy that has so far been out of reach.

Banebrydende kortlægning: Så mange spøgelsespartikler sender alle Mælkevejens stjerner mod Jorden8.1.2026 08:15:33 CET | Pressemeddelelse

Hvert sekund passerer en trillion af de gådefulde spøgelsespartikler, neutrinoer, gennem din krop. Nu har astrofysikere fra Københavns Universitet kortlagt, hvor mange spøgelsespartikler alle Mælkevejens stjerner sender mod Jorden, og hvor i galaksen de kommer fra. Det nye kort kan hjælpe os med at finde de mystiske partikler og muligvis få hidtil utilgængelig viden om vores galakse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye