Bo af Danmark vender hjem

Selvom vi kun ved ganske lidt om Bo af Danmark, er han en af middelalderens mest markante danske tænkere. Han underviste ved universitetet i Paris i 1270’erne og tiltrak sig så meget opmærksomhed, at mange af hans tanker endte på en liste over forbudte læresætninger, som biskoppen af Paris udsendte i 1277. Kort tid efter forsvinder han sporløst ud af kilderne.

Nu har Det Kgl. Bibliotek – med støtte fra Augustinusfonden – erhvervet et fragment af værket De modis significandi, et værk om middelalderens sprogteori. Det er formodentlig første gang, at et håndskrift af Boëthius de Dacia finder vej til Danmark.

” Selvom Bo af Danmark måske ikke er kendt af mange danskere i dag, er han faktisk en af Danmarks største filosoffer. Han tog kampen op mod kirken, og hans skrifter vidner om, at viden og dannelse også i den fjerne fortid var med til at styrke befolkningen gennem kultur. Med fragmentet får vi ikke blot et sjældent glimt ind i Europas og Danmarks idéhistorie – vi bringer også en central skikkelse i dansk filosofi hjem. Stor tak til Augustinusfonden for at gøre det muligt,” siger Det Kgl. Biblioteks vicedirektør for kulturarv Søren Bitsch Christensen.

Bo skrev mindst 27 værker, som fik stor udbredelse i middelalderen. Han påvirkede både logik, sprogfilosofi og det, vi i dag ville kalde erkendelsesteori. Det, som blandt andet vakte opsigt hos biskoppen og hans ligesindede i Bos samtid var, at Bo mente, at alt kan debatteres med fornuftsbaserede argumenter, selvom disse argumenter ikke nødvendigvis leder os til en urokkelig sandhed. I middelalderens religiøse verden var det ikke en selvfølge – og det faldt ikke i god jord hos blandt andet biskoppen af Paris, der forbød en række læresætninger fra Bos hånd.

Om skrifterne nogensinde nåede til Danmark, ved vi ikke – men hans betydning for den europæiske intellektuelle tradition er ubestridt.

”I en tid, hvor dansk middelalder ofte forbindes med vikinger og bondesamfund, minder Bos skrifter os om, at der fandtes danske tænkere med udsyn og indflydelse langt ud over landets grænser. At hans værker ikke på forhånd findes i Danmark, gør erhvervelsen desto vigtigere. Jeg var selv nede og besigtige og købe fragmentet, og det var et kæmpe privilegium,” siger Det Kgl. Biblioteks forsker og ekspert i middelalderhåndskrifter, Tue Søvsø.

Baggrund

Om fragmentet

• Det nyerhvervede håndskrift består af fire pergamentblade fra De modis significandi, et værk om middelalderens sprogteori. På et tidspunkt er håndskriftet blevet skilt ad, og bladene genbrugt som indbindingsmateriale til andre bøger. Det var i et af disse bogbind, at en tysk konservator mange år senere opdagede fragmentet.
• En ekspert fra Sotheby’s identificerede fragmentet som værende af Boëthius de Dacia og tog kontakt til Det Kgl. Bibliotek, hvorefter bibliotekets egne specialister kunne bekræfte det.
• Da håndskriftet både var i god stand og knyttet til Danmarks væsentligste middelalderfilosof, besluttede biblioteket med støtte fra Augustinusfonden at forsøge at erhverve det.
• Næste skridt i processen bliver at lave en afskrift af teksten, og sammen med ekspert i middelalderfilosofi Sten Ebbesen at sammenligne den med andre håndskrifter af samme tekst og forsøge at finde ud af, hvor det nye håndskrift mere præcist kommer fra.
  
  

Håndskriftet er digitaliseret og kan ses på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside