"Hvis Rusland vinder": Oplev Carlo Masala i Den Sorte Diamant
3.2.2026 08:30:00 CET | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Den 15. april gæster den tyske stjerneforsker og politolog Carlo Masala Den Sorte Diamant for at fortælle om sin nye bog Hvis Rusland vinder.

I bogen forudsiger Carlo Masala, hvordan en eventuel sejr for Rusland i Ukraine kan føre til alvorlige konsekvenser for NATO og for verden som sådan. Bogen har fået flotte anmeldelser med på vejen af en række medier.
Til april kan du opleve Carlo Masala i Den Sorte Diamant, hvor han fortæller om sin nye bog og sit perspektiv på den højspændte verdenssituation, vi befinder os i nu.
Arrangementet sker i samarbejde med forlaget Grønningen 1 og er en del af Det Kgl. Biblioteks ”International Samfundsscene”. Her inviterer Det Kgl. Bibliotek – som modsvar til tidens fake news, misinformation og hurtige informationsstrømme – et udpluk af verdens førende eksperter og praktikere til at dele ud af deres viden og erfaringer på Den Sorte Diamant. Altid med udgangspunkt i litteraturen.
Bente Skovgaard Kristensen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, siger:
”I en tid præget af usikkerhed, krig i Europa og polarisering har vi brug et fælles ståsted – for fælles viden og erfaringer. Her er litteraturen fantastisk, fordi den giver os mulighed for at se verden med andres øjne, lære af andres erfaringer og sammen udforske scenarier, som ikke har fundet sted. Carlo Masalas nye bog er et vigtigt indspark i debatten om den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i netop nu. Jeg håber at mange – unge som ældre – vil gribe muligheden.”
Billetterne er netop sat til salg. Arrangementet er åbent for alle, og en del af billetterne er forbeholdt studerende.
Om arrangementet
- International Samfundsscene: Carlo Masala (DE) i samtale med Charlotte Flindt Pedersen.
- Dato: 15.04.2026 kl. 17. Dørene åbner kl. 16:30.
- Sted: Dronningesalen, Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, KBH K.
- Samtalen foregår på engelsk.
Billetter kan købes her.
Om bogen
Hvis Rusland vinder beskriver et scenarie, hvor Rusland med få midler indtager grænsebyen Narva i Estland under påskud af en undertrykt russisktalende befolkning. Eftersom USA ikke vil starte tredje verdenskrig og afviser at aktivere artikel 5 over en lille grænseby, opnår Rusland med få midler deres mål om NATOs kollaps.
I bogen forudser Carlo Masala, hvilke store konsekvenser det vil få for NATO-alliancen og for verden som sådan, hvis Rusland vinder.
Kontakt
For mere information om arrangementet samt interviews med Carlo Masala i forbindelse med hans besøg i København, kontakt:
Kontakter
Merle Sofie SimonsenPresseansvarligDet Kgl. Bibliotek
Tlf:+45 91 32 41 81mesi@kb.dkLouise Dorthea VindForlægger, Grønningen 1
Tlf:+45 31 65 65 18louise@gronningen1.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Ny udstilling: Årets Pressefoto 20256.3.2026 15:01:13 CET | Pressemeddelelse
Oplev Årets Pressefoto 2025 i Den Sorte Diamant 7.3.-9.8.2026.
Ny udstilling: Jytte Rex: Drømmen og den rasende latter9.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek præsenterer udstillingen Drømmen og den rasende latter med billedkunstner, filmskaber og forfatter Jytte Rex i Den Sorte Diamant 20. marts til 9. august 2026.
Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over den Kolde Krig i Danmark16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I hvor høj grad var Danmark truet under den Kolde Krig – og hvordan havde vi klaret os, hvis fjenden havde gjort alvor af sine trusler? Med en millionbevilling i ryggen skal nyt forskningsprojekt give et klarere billede af Danmarks rolle under den Kolde Krig – en periode, som kan gøre os klogere på den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i dag.
Nyt forskningsprojekt skal vække musikken fra Roskilde Domkirke til live14.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 4,8 mio. kr. fra Augustinus Fonden i ryggen skal projektet Raphaëlis på Det Kgl. Bibliotek gøre os klogere på den klingende kulturarv fra Roskilde Domkirke. Det er samtidig et markant økonomisk løft til musikforskningen i Danmark.
Mennesker med synshandicap får hurtigere adgang til lokale nyheder17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek står sammen med flere samarbejdspartnere bag et pilotprojekt, der giver flere mennesker med synshandicap hurtigere adgang til lokale nyheder. Nu er de første 44 lokalaviser gjort tilgængelige – og flere er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum