Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed
12.12.2025 07:22:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.

I en tid, hvor både cybertrusler og mangel på kvalificerede IT-specialister vokser, har Projekt ”Fast Track” i to år sat et nyt og menneskeligt aftryk på den digitale dagsorden.
Under ledelse af IDA og med støtte fra Industriens Fond, har 370 deltagere været igennem et intensivt kompetenceløft indenfor et område med stort behov for flere medarbejdere og nye perspektiver. Projektet har samtidig været med til at åbne døren til cybersikkerhedens verden som en karrierevej for en gruppe af mennesker, der tidligere har stået udenfor arbejdsmarkedet.
”Projekt Fast Track har sat fokus på potentialet hos mennesker, der risikerede at blive overset. Sammen med Industriens Fond, partnerne og deltagerne har vi vist, at med den rette indsats kan vi både løfte individer og styrke cybersikkerheden i Danmark. I en digital tidsalder, hvor truslerne vokser, har vi påvist, at indsatser som Fast Track-projektet gør vejen ind i cybersikkerhed bredere, mere mangfoldig og mere menneskelig. Jeg er stolt over, at IDA kan være med til at sikre, at ingen værdifuld kompetence eller erfaring går til spilde”, siger Laura Klitgaard, formand for IDA.
Projektets formål og vision
Fast Track-projektet er designet som et eksperimenterende udviklingsprojekt med to formål: Dels at undersøge og afprøve, hvordan man kan gøre flere mennesker med forskellige baggrunde interesseret i at arbejde indenfor cybersikkerhed, dels at undersøge, hvordan mennesker med unikke kompetencer kan inspireres til at bruge deres kompetencer indenfor denne branche?
Projektet har derfor haft fokus på at udvikle og afprøve nye metoder til omskoling og opkvalificering, så flere får mulighed for at bidrage til Danmarks digitale forsvar.
Fire målgrupper – fire spor
Projektet har favnet bredt og fokuseret på fire centrale målgrupper: ledige akademikere, neurodivergente, kvinder med migrant- eller flygtningebaggrund og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder (SMV). Sidstnævnte gruppe står eksempelvis overfor en aktuel og presserende udfordring, idet 40 procent af danske SMV’er ifølge SAMSIK-rapporten fra 2024 ikke har et digitalt sikkerhedsniveau, der matcher deres risikoprofil.
Blandt de ledige akademikere har flere, som fx Astrid Gleerup og Louise Holst, oplevet at bygge cybersikkerhed ovenpå deres eksisterende kompetencer og hurtigt få fodfæste på jobmarkedet.
Også blandt de neurodivergente har forløbet åbnet nye døre, hvor deltagere som Sarah Dueholm R. med ADHD og autisme nu arbejder i cybersikkerhedscentre takket være projektets målrettede indsats.
Kvinder med migrant- eller flygtningebaggrund har ligeledes opnået markante resultater, hvor halvdelen efter seks måneder er i job, praktik eller uddannelse, og virksomheder bekræfter værdien af deres bidrag. Endelig har SMV-medarbejdere oplevet bedre overblik over cybersikkerhed og implementeret nye tiltag i praksis; flere ledere har taget ansvaret på sig, som Erik Jul Nielsen fra Conxion, der nu har skabt en sikkerhedskultur i sin virksomhed.
Fleksibilitet og tilpasning er nøglen til succes
Fast Track har ikke kun målt sin succes på, hvor mange personer, der er kommet i job. Fokus har i lige så høj grad centreret om vejen til at lykkes med en målrettet, håndholdt indsats.
Projektet har vist, at succes kræver grundig screening for motivation og kapacitet samt fleksibilitet, hvor forløbet justeres i tæt samarbejde med partnere. Behovene spænder bredt, og opkvalificering kræver målrettede indsatser for at føre til reelle ansættelser.
I forløbene har deltagerne ikke blot tilegnet sig konkrete cybersikkerhedskompetencer. De har også fundet troen på at kunne gøre en forskel, fordi de i takt med, at nye karriereveje åbnede sig, oplevede at selvtilliden voksede.
Følger med i den langsigtede effekt
Det kan tage op til et år at se den fulde jobeffekt, og derfor vil projektet følge deltagerne på LinkedIn. Men allerede nu er forandringen tydelig: Fast Track har åbnet døre, styrket kompetencer, øget motivationen for cybersikkerhed og givet deltagerne adgang til netværk og muligheder, de ellers ikke havde haft.
Kontakter
Lotte DahlmannPresse- og indholdschef, IDA
Tlf:61132555ldah@ida.dkFølg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag24.2.2026 10:41:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis dansk økonomi skal forblive robust, kræver det større fokus på den teknologiske udvikling.
Akutpakke til dansk beredskab er tiltrængt20.2.2026 12:02:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens opprioritering af det hjemlige beredskab med over en milliard kroner til udvalgte sektorer i den kritiske infrastruktur er et vigtigt skridt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum