Tønder Kommune

Tønder Unge- og Kulturråd har vokseværk

Del

Torsdag den 27. november 2025 blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK. Rådet har netop afholdt sin anden generalforsamling, og interessen har aldrig været større. Hele 21 pladser er nu besat. 

Gruppefoto af det nye Tønder Unge- og Kulturråd, cirka 20 unge mennesker står sammen indendørs.
Her er det nye Tønder Unge- og Kulturråd. Foto: Tønder Kommune

Et vigtigt mål med TUK har været at skabe bred repræsentation, og det er i den grad lykkedes. Syv skoler i kommunen har haft mulighed for at sende en skolerepræsentant, og alle pladser blev taget.

De resterende 14 pladser var åbne for alle unge i alderen 16–25 år med tilknytning til Tønder Kommune, og her var der så stor interesse, at der måtte hele fire afstemninger til og kampvalg til, før brikkerne var faldet helt på plads. Flere af de tidligere medlemmer ønskede at fortsætte arbejdet, og nye ansigter meldte sig på banen. Ud over de 21 medlemmer blev der også valgt tre suppleanter ind i rådet.

Et råd i bevægelse

TUK blev etableret i 2024 med det klare formål at give de unge i Tønder Kommune en stemme og reel indflydelse på både politiske beslutninger og det lokale kulturliv.

Rådet har blandt andet etableret mødestedet, Vores Sted, for alle unge i kommunen. Derudover har rådet haft indflydelse på beskæftigelsesplanen 2025 vedrørende unge, været med til at indføre ’Young-billetter’ til Tønder Festival og afholdt dagsfestivalen OUTLOUD.

Ved udvidelsen til 21 medlemmer er fundamentet nu endnu stærkere. Rådet samler unge fra hele kommunen – fra by og land, fra forskellige uddannelser og baggrunde, men med ét fælles mål: At gøre Tønder Kommune til et endnu bedre sted at være ung.

Unge former fremtiden

Ved generalforsamlingen blev der både set tilbage på det første års arbejde og lagt planer for det kommende. Det er tydeligt, at de unge i TUK ikke blot ønsker at blive hørt, de ønsker at blive taget alvorligt og bidrage aktivt til den lokale udvikling. 

”Jeg vil gerne være en del af TUK, fordi det giver indflydelse og muligheder," lød det fra Leonora Van Pagee, der er et af de tilbagevendende medlemmer. Hun glædede sig over, at så mange stillede op til rådet og glæder sig til at byde nye ansigter velkommen og fortsætte det fælles arbejde.

Fakta om TUK

  • Rådet består af 21 unge i alderen 16–25 år
  • Syv af pladserne er skolerepræsentanter
  • De øvrige 14 pladser er åbne for alle unge med tilknytning til Tønder Kommune
  • Der er tre suppleanter
  • Rådet mødes flere gange om året og arbejder med at styrke unges vilkår, kulturliv og indflydelse

Vejen frem

Med det nye hold på plads står TUK nu klar til at tage fat på arbejdet i 2026 med friske idéer, store ambitioner og et tydeligt ønske om at gøre en forskel. Og i Tønder Kommune er der stor opbakning til, at de unge bliver inviteret helt ind i maskinrummet.

De er med i TUK – Tønder Unge- og Kulturråd: 

Camilla Lind Tastesen

Victor Haakon Østergaard Rosenkilde

Carl Marius Bjørn Jacobsen Gaarde

Kosora Sakakibara

Leonora van Pagee

Feisal Yuusef Ahmed

August Emil Hornsá

Johanne Wind Nielsen

Victoria Marie Wendicke

Asbjørn Jasmund Soberra

Marius Wind Rotach

Mikkel Pogh

Emma Liv Abild Andersen

Julie Klinge

Silje Ockens

Camille Agathe Tvangsø Sønnichsen

Nikolaj Weile

Cecilie Hartung Iwersen

Elias Rosenberg Nielsen

Frida Hasager Pedersen

Erik Andreas Sørensen

Suppleanter:

Lasse Sabinus Weng-Ludvigsen

Mikkel Jørgensen Wind

Oskar Drøhse Elneff

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En gruppe unge deltager i en afstemning under et møde.
Der var spænding og kampvalg da Tønder Unge- og Kulturråd havde generalforsamling.
Foto: Tønder Kommune
Download
Fem personer sidder ved et bord med mad og drikke. De smiler og ser ud til at have en afslappet samtale i et mødelokale.
Der var god stemning ved Tønder Unge- og Kulturråds generalforsamling.
Foto: Tønder Kommune
Download
Gruppefoto af det nye Tønder Unge- og Kulturråd, cirka 20 unge mennesker står sammen indendørs.
Her er det nye Tønder Unge- og Kulturråd.
Foto: Tønder Kommune
Download
Gruppe unge mennesker sidder samlet omkring et bord til møde.
God stemning og stor interesse for Tønder Unge- og Kulturråd.
Foto: Tønder Kommune
Download
En gruppe unge mennesker sidder rundt om et bord til et møde i Tønder Unge- og Kulturråd.
Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK, har netop afholdt sin anden generalforsamling.
Foto: Tønder Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye