Tønder Kommune

Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?

4.3.2026 14:24:51 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse

Del

Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.

Den 27. maj er Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum værter ved Prisuddeling 2026 i Vodder Idrætscenter. Her vil det store frivillige arbejde under FritidsForums område blive påskønnet og hold og enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab i det forgangne år, vil blive hædret.

Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum efterlyser nu indstillinger til både foreningspriser under FritidsForums område og hædring af mesterskaber. Ildsjæle, som fortjener et ekstra skulderklap, og hold eller enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab, kan indstilles.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget René Andersen udtaler:

-Vi er stolte af de mange folkeoplysende foreninger under FritidsForums område, som året rundt yder en stor frivillig indsats. Det er virkelig anerkendelsesværdigt. Derfor vil vi igen hylde dem og håber at modtage mange indstillinger. Foreningerne selv er de bedste til at komme med forslag, så nu er det tid til at indsende indstillinger.


Fristen for indsendelse er den 1. april 2026.

Sådan indstiller du:

Indstillingsformular til både Foreningspriser og Hædring af mesterskaber findes på Tønder Kommunes hjemmeside www.toender.dk/priser.

Fakta:

Foreningspriser:

2 ungdomspriser

6 leder-, instruktør- og trænerpriser

6 foreningsindsatspriser

Hædring af mesterskaber:

Mesterskab i perioden 1.4.2025 – 31.3.2026.

Personer eller hold under 18 år hædres, hvis man har vundet DM, LM, JM eller et sønderjysk/regionsmesterskab eller vundet guld, sølv eller bronze ved OL, VM, EM eller NM.

Personer eller hold over 18 år hædres for samme mesterskaber – bortset fra JM og sønderjysk/regionsmesterskab.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye