Høj kundetilfredshed i Midttrafiks flextrafik
En kundetilfredshedsundersøgelse for første halvår 2025 viser fortsat høj tilfredshed med de fem kørselsordninger inden for Midttrafiks flextrafik: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Særligt kundernes villighed til at anbefale flextrafik til andre er steget.

Flextrafik er kollektiv trafik på bestilling. Nogle kørselsordninger er åbne for alle, mens andre er for kunder med særlige transportbehov og bliver godkendt af kommunerne.
Kunderne bliver hentet i personbiler og efter behov - særlige minibusser med plads til hjælpemidler. Den enkelte chauffør spiller derfor en stor rolle i forhold til kundernes tryghed og komfort, mens bestillingsprocessen er vigtig for den samlede kundeoplevelse af turen med flextrafik.
Undersøgelse viser et stabilt højt niveau
Midttrafik etablerede i 2024 en fast kundeundersøgelse, hvor dataindsamlingen foretages løbende hen over året af analysebureauet Wilke.
Rapporten for 2024 viste høj tilfredshed på tværs af de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. En kundeundersøgelse for første halvår 2025 viser, at den overordnede tilfredshed med flextrafik ligger på 4,3 målt på en skala fra 1 til 5. Dermed fastholder kørselsordningerne det høje niveau fra 2024, hvor tilfredsheden blev målt til det samme.
Til gengæld er kunderne ifølge undersøgelsen blevet mere villige til at anbefale flextrafik til andre i 2025. NPS-scoren er steget fra 62 til 74, hvilket ligger på et meget højt niveau (NPS-scoren går fra -100 til +100).
Alle kan bruge den åbne flextrafik
Midttrafik tilbyder flextur, plustur og flexbus til alle kunder, men hvad er egentlig forskellen på de tre produkter:
Flextur
Kunderne bestemmer selv, hvor de vil køres fra og til, og hvornår de vil afsted i tidsrummet fra kl. 6.00 – 24.00. Der er ingen stoppesteder. Turen skal bestilles minimum en time før ønsket afhentning. Bestilling kan foretages via Rejseplanen eller ved at ringe til 87 40 83 00, tast 2, ugens 7 dage fra kl. 8.00 – 16.00.
Prisen afhænger af, hvor turen går hen. Den er billigst, hvis man kører til eller fra et knudepunkt.
Plustur
Kunderne kan bestille en plustur, når de skal køres til eller fra anden kollektiv trafik. Plustur kommer automatisk frem som en del af den samlede rejse ved en søgning på Rejseplanen.
Turen skal bestilles minimum en time før ønsket afhentning på Rejseplanen. Hvis billetten til den kollektive trafik er gyldig på strækningen, kan den bruges som betaling. Alternativt koster det 3 kr. pr. km. Mindstepris er 25 kr.
Flexbus
Flexbus er afgange i køreplanen, som kun kører, når de er bestilt minimum en time før ønsket afgang.
Med flexbus bliver kunden kørt i personbil eller minibusser fra det stoppested, hvor turen er bestilt fra, til det stoppested turen er bestilt til. Bilen følger ikke bussens normale rute.
Flexbus kan bestilles på Rejseplanen eller på tlf. 87 40 83 00 (tast 2), ugens 7 dage fra kl. 8.00 – 16.00.
Pris og billetter er de samme som til en almindelig bus. Det fysiske rejsekort kan dog ikke bruges.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
Ulykke på Djursland. Vores tanker går til de pårørende14.1.2026 14:23:51 CET | Nyhed
Midttrafiks vigtigste opgave er at sørge for, at borgerne i Region Midtjylland kan rejse trygt ud og hjem med den kollektive trafik. Det arbejder vi for, hver eneste dag, og det samme gør de mange busselskaber og chauffører, der kører for Midttrafik. I dag skete det, der ikke må ske. To busser kørte sammen på landevejen syd for Rodskov på Djursland. I ulykken omkom to mænd, og flere personer er kommet til skade. Vi er selvfølgelig dybt berørte af situationen, og vores tanker går til de tilskadekomne og de pårørende, der har mistet deres kære. Har du brug for at tale med nogen? Da driftschefen for busselskabet, der kører de to busser, ankom på ulykkesstedet, var de passagerer, der ikke var kommet til skade, blevet hentet. Derfor fik de ikke tilbuddet om at få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Hvis du har været med i ulykken og har brug for at tale med en professionel, kan du ringe til Offerrådgivningen på tlf. 116 006.
Midttrafiks busser flytter fra Banegårdspladsen under toglukning13.1.2026 08:28:29 CET | Pressemeddelelse
Fra fredag 16. januar kl. 18.00 til 28. januar stopper en række af Midttrafiks busser ikke ved stoppesteder på Banegårdspladsen. I stedet skal kunderne stige på busserne enten på Park Allé eller Aarhus Rutebilstation. Kunderne kan se de alternative stoppesteder i Rejseplanen eller på midttrafik.dk under de enkelte køreplaner.
Midttrafiks busser flytter fra Banegårdspladsen under toglukning13.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra fredag 16. januar kl. 18.00 til 28. januar stopper en række af Midttrafiks busser ikke ved stoppesteder på Banegårdspladsen. I stedet skal kunderne stige på busserne enten på Park Allé eller Aarhus Rutebilstation. Kunderne kan se de alternative stoppesteder i Rejseplanen eller på midttrafik.dk under de enkelte køreplaner.
Billetkontrollører i forsøg med kropskameraer6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik samarbejder med Aalborg Universitet om et forskningsprojekt, der undersøger effekten af kropskameraer blandt billetkontrollører - både i forhold til arbejdsrelateret vold og medarbejdernes tryghedsfølelse. Billetkontrollørerne i Midttrafiks område har båret kropskameraer i perioden 20. september - 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum