Københavnske lærere får fire ud af fem nomineringer – og to priser med hjem ved fornem prisuddeling
26.11.2025 13:59:25 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
I år var fire københavnske lærere blandt de fem nominerede til Politikens Undervisningspris i kategorien grundskole, hvoraf to modtog en særpris ved prisuddelingen i går, den 25. november.

Der er ekstra store klap på skulderen til fire nøje udvalgte københavnske lærere. De er nemlig alle fire nominerede til Politikens årlige Undervisningspris i kategorien grundskole.
Det vidner ifølge børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) om det høje faglige niveau i hovedstadens folkeskoler:
- Det siger noget om den enorme kvalitet, engagement og faglighed, der findes i vores folkeskoler. Selvom vi ikke løber med hovedprisen, er det et tydeligt bevis på, at vi er godt på vej mod at blive danmarksmestre i børneliv. Jeg er meget stolt over, at så mange af vores lærere bliver fremhævet som forbilleder, der hver dag gør en forskel for børnene - ikke bare fagligt, men også menneskeligt. Det er en kæmpe anerkendelse, som både de nominerede og hele Københavns skolevæsen kan tage til sig.
Politikens Undervisningspris uddeles årligt i samarbejde med Villum Fonden og skal hylde blandt andet lærere, der gør en særlig forskel i deres undervisning. I år har mediet modtaget hele 752 indstillinger i grundskolekategorien fra elever, forældre og kollegaer – langt flere end sidste år, hvor antallet var 289.
Et fagpanel af undervisere, elever og eksperter har udvalgt de fem nominerede, og blandt dem var fire fra Københavns folkeskoler:
-
Kristine Tillark Steenberg, lærer i billedkunst, dansk og idræt på Utterslev Skole, fremhævet som et fyrtårn af faglighed, der med empati og tydelighed skaber ro, trivsel og læring i klassen.
-
Karina Møller Hansen, underviser i modtageklasser i bl.a. historie og fransk på Bavnehøj Skole, anerkendt for sin empati og evne til at skabe trygge og læringsrige fællesskaber for børn med svære baggrunde.
-
Bianca Arleth, klasselærer for 5.B på Bellahøj Skole, hyldet for at skabe et levende fællesskab, hvor elevernes stemmer bliver hørt, og undervisningen giver både glæde og mod.
-
Marianne Elisabeth Christensen, klasselærer for 3.D på Vesterbro Ny Skole, fremhævet for sin kreative og tydelige undervisning, hvor humor og hjertevarme har forvandlet en urolig klasse til et trygt fællesskab.
Ud over hovedprisen på 75.000 kroner uddeles to særpriser á 25.000 kroner i hver kategori. I år gik hovedprisen i grundskolen til et lærerpar fra Sorø Kommune, mens Karina Møller Hansen og Bianca Arleth fra København modtog særpriser for deres særligt positive indsats, som panelet ønskede at anerkende.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Farvel til 1,5 millioner stykker affald: Københavnske skoler får genbrugelige madbokse16.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genbrugelige madbokse skal erstatte engangsemballage i spisefrikvarteret på Københavns folkeskoler. I dag serveres omkring 6.500 måltider dagligt i engangsemballage, hvilket betyder at mere end 1,5 millioner stykker engangsemballage smides ud om året. Det skal nye genbrugelige madbokse i fremtiden gøre op med.
Ni københavnske skoler får et løft10.4.2026 12:28:21 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale, som netop er faldet på plads på Københavns Rådhus, giver forbedring i og omkring ni af byens skoler.
Nyt kraftcenter på Amager Strand skal styrke fællesskaber og få flere ud i naturen10.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby bliver til Havkraft; et nyt center for fællesskab og naturaktiviteter ved Øresund. Projektet bliver en realitet efter en støtte på 22,5 millioner kroner fra Nordea-fonden.
100 millioner kroner på vej til de mindste: Københavnske daginstitutioner får penge til at ansætte flere voksne10.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 100 millioner kroner på vej til de københavnske daginstitutioner. Det betyder, at der fra sommer blandt andet er penge til at ansætte op mod 293 nye pædagoger eller andet pædagogisk personale.
Nyt initiativ: Én stor fælles sidste skoledag i Fælledparken for alle Københavns afgangselever7.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt afholdes sidste skoledag for alle Københavns afgangselever 13. maj i Fælledparken som en endagsfestival. Med initiativet vil Københavns Kommune gøre op med tidligere års uroligheder på sidste skoledag og i stedet skabe én fælles, tryg afslutning med de unges favoritmusikere, madboder og festlige aktiviteter. Festivalen bliver helt uden alkohol.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum