100 millioner kroner på vej til de mindste: Københavnske daginstitutioner får penge til at ansætte flere voksne
10.4.2026 07:01:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Der er 100 millioner kroner på vej til de københavnske daginstitutioner. Det betyder, at der fra sommer blandt andet er penge til at ansætte op mod 293 nye pædagoger eller andet pædagogisk personale.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet at bruge 100 millioner kroner på at hæve kvaliteten i de københavnske daginstitutioner.
De 81 millioner kroner skal gå til at ansætte pædagoger eller andet pædagogisk personale for at sikre, at kommunen fortsat lever op til de fastsatte minimumsnormeringer, når de pædagogiske ledere ikke længere tæller med i opgørelsen. Pengene svarer til 293 pædagogstillinger.
- En af de vigtigste prioriteter for mig er, at vi har tilstrækkeligt med voksne rundt om vores børn. Derfor er jeg meget glad for, at byens daginstitutioner kan begynde at ansætte mere personale. Det kan bidrage til, at vi har flere voksne i ydertimerne. Jeg er meget opsat på, at vi i daginstitutionerne kan levere en høj pædagogisk kvalitet uanset tidspunktet på dagen, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative.
De resterende 19 millioner kroner til daginstitutioner kommer til at gå til rekruttering, forbedring af lege- og læringsmiljøer, pædagogiske aktiviteter og rengøring.
Bag aftalen om de 100 millioner kroner til at hæve kvaliteten i daginstitutioner står Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti. De blev forhandlet på plads fredag som en del af Overførselssagen 2025-2026, der også er kendt som “det lille budget”.
FAKTA - I alt 254,8 mio. kr. til byens børn og unge
Det er ikke kun de mindste børn, som bliver tilgodeset i Overførselssagen. Samlet får børne- og ungeområdet i København 254,8 millioner kroner.
De går blandt andet til
- 26,5 millioner kroner til udvidelse af Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby.
- 24,3 millioner kroner til udearealer og legeplads ved Vigerslev Allé Skole.
- 19,2 millioner kroner til Håndværk/Design-lokale og skolebibliotek på Peder Lykke Skolen.
- 8,4 millioner kroner til supplerende planlægningsbevilling til specialskole i Ørestad samt idrætshal.
- 1,4 millioner kroner til teaterbilletter til alle byens børn.
- 1,0 million af til eksterne læringsforløb, hvor byens børn enten kan besøge eller får eksterne læringsforløb af Det Dansk Jødiske Museum.
Dertil er der andre initiativer for samlet 74 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Sådan forløber fælles sidste skoledag i København11.5.2026 10:21:03 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag den 13. maj går det løs, når omkring 6.000 københavnske afgangselever for første gang fejrer sidste skoledag sammen til en kontrolleret endagsfestival i Fælledparken. Find information om dagen her.
Københavnsk dagtilbudsleder stod bag "provokerende” stillingsopslag – nu har hun vundet sprogpris1.5.2026 17:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Det vakte opsigt, da Københavns Kommune sidste år søgte efter en ‘middelmådig leder’ til et dagtilbud. Nu er idékvinden bag stillingsopslaget blevet hædret med sprogpris til Sprogdagen 2026 som bl.a. Dansk Sprognævn står bag.
Farvel til 1,5 millioner stykker affald: Københavnske skoler får genbrugelige madbokse16.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genbrugelige madbokse skal erstatte engangsemballage i spisefrikvarteret på Københavns folkeskoler. I dag serveres omkring 6.500 måltider dagligt i engangsemballage, hvilket betyder at mere end 1,5 millioner stykker engangsemballage smides ud om året. Det skal nye genbrugelige madbokse i fremtiden gøre op med.
Ni københavnske skoler får et løft10.4.2026 12:28:21 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale, som netop er faldet på plads på Københavns Rådhus, giver forbedring i og omkring ni af byens skoler.
Nyt kraftcenter på Amager Strand skal styrke fællesskaber og få flere ud i naturen10.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby bliver til Havkraft; et nyt center for fællesskab og naturaktiviteter ved Øresund. Projektet bliver en realitet efter en støtte på 22,5 millioner kroner fra Nordea-fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum