Hver femte danske familievirksomhed oplever fald i omsætningen
Flere danske familievirksomheder oplever fald i omsætningen og øget kompleksitet, men de fastholder optimismen og investerer strategisk i fremtiden. Det viser PwC’s Family Business Survey 2025.

PwC’s Family Business Survey 2025 viser, at næsten hver femte (18 %) danske familievirksomhed har nedgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Det er mere end 3 gange så mange som i 2018, hvor kun 5 % havde et fald i omsætningen. Lidt over halvdelen af virksomhederne (52 %) har omsætningsvækst i det seneste regnskabsår.
"Vores undersøgelse viser, at flere danske familievirksomheder end tidligere oplever, at omsætningen er under pres. Det hænger sammen med en generelt lavere vækst i den globale økonomi samt den stigende geopolitiske usikkerhed, som skaber uforudsigelighed i markederne og øger presset på virksomhedernes konkurrenceevne,” udtaler Karina Hejlesen Jensen, markedsdirektør og leder af Family Business & Family Office i PwC Danmark.
De danske familievirksomheder peger på den økonomiske usikkerhed (48 % svarer dette) og geopolitiske risici (36 % svarer dette) som to af de globale megatrends, der har haft størst indflydelse på den forretningsmæssige udvikling det seneste år.
“Det understreger, at familievirksomhederne navigerer i en kompleks og omskiftelig verden, hvor forskellige faktorer påvirker både beslutninger og fremtidige planer. Den økonomiske usikkerhed og geopolitiske risci gør det vanskeligere for familievirksomhederne at planlægge fremad, fordi de har mindre visibilitet i markedet,” uddyber Karina Hejlesen Jensen
Foruden økonomisk usikkerhed og geopolitiske risici, er virksomhederne også særligt påvirket af klimaforandringer og teknologisk innovation, herunder AI.
Fastholder langsigtet perspektiv og tro på fremtiden
PwC’s Family Business Survey 2025 viser samtidig, at 71 % af de danske familievirksomheder forventer positiv udvikling i virksomhedens vækst de kommende to år. Det danske billede flugter godt med de globale tendenser, hvor 73 % forventer vækst i de kommende to år.
“Det er et klart tegn på, at familievirksomhederne fastholder deres langsigtede perspektiv og tro på fremtidig vækst. Det afspejler, at familievirksomhederne har en tillid til, at de formår at navigere gennem usikre tider, hvor vi oplever, at de har fokus på stabilitet, ansvarlighed og langsigtet værdiskabelse,” fortæller Karina Hejlesen Jensen.
Kapitalanvendelse med fokus på kerneforretningen
Ifølge undersøgelsen prioriterer de danske familievirksomheder investeringer, der styrker deres kerneforretning. Hele 70 % angiver, at de fokuserer på at udvide den eksisterende forretning, mens 36 % investerer i nye markeder og brancher. Samtidig ser 32 % digital transformation og AI som en strategisk mulighed for fremtidig vækst.
“Det viser, at familievirksomhederne balancerer deres investeringer mellem det velkendte og det nye. Der investeres både i interne kompetencer og lederskab, bæredygtige initiativer og i nye ventures som startups og joint ventures. Det afspejler en vilje til at udvikle sig uden at miste forbindelsen til virksomhedens oprindelige formål og værdier,” fortæller Karina Hejlesen Jensen.
Generationsskifte kræver strategisk planlægning
PwC’s Family Business Survey 2025 understreger, at virksomhedens videreførelse på tværs af generationer fortsat et af de mest komplekse områder for familievirksomheder. 45 % af danske familievirksomheder peger på planlægning af generationsskifte som en udfordring på niveau med markeds- og konkurrencepres. Regulering og compliance nævnes af 39 %, hvilket understreger behovet for struktureret governance.
“En vigtig del af et succesfuldt generationsskifte handler om at forberede næste generation til at overtage ejerskabet, og i den forbindelse er familievirksomhedernes største udfordring behovet for specialiserede kompetencer og uddannelse,” udtaler Karina Hejlesen Jensen og henviser til, at 77 % af de danske familievirksomheder angiver dette, hvilket er markant højere end det globale gennemsnit på 56 %.
Om undersøgelsen
PwC’s Family Business Survey er en international markedsundersøgelse af familieejede virksomheder. Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvordan ledere af familieejede virksomheder opfatter deres virksomhed og det forretningsmæssige miljø. Undersøgelsen bygger på 1.325 interviews med familievirksomheder i over 60 lande, heraf 44 danske virksomheder. Se mere her: https://www.pwc.dk/da/publikationer/family-business-survey.html
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Nyt lovforslag åbner for sænket arv til niecer og nevøer22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til at sænke boafgiften for arv til niecer og nevøer til 15 %, hvilket bliver på samme niveau som arv mellem søskende fra den 1. januar 2027. Ifølge PwC’s skatteekspert er det vigtigt at oprette et testamente for at sikre den lavere boafgift.
Den hastige udvikling indenfor AI og geopolitik topper listen over CEO’ernes bekymringer20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for, om AI-udviklingen løber hurtigere end virksomhedernes omstilling og den geopolitiske uro topper listen over CEO’ernes bekymringer for det kommende år. Det øger kravet til cybersikkerhed, leverandørkontrol og exitstrategier fra højrisikolande, viser PwC’s CEO Survey 2026.
Øget usikkerhed svækker optimismen blandt topledere19.1.2026 19:02:45 CET | Pressemeddelelse
Danske toplederes optimisme falder i forhold til sidste år, dog fra et relativt højt niveau. Tyskland er tilbage i danske toplederes top over foretrukne investeringsmarkeder, mens usikkerhed forbundet med cyberrisici og makroøkonomisk volatilitet udgør de største trusler for erhvervslivet. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Sådan påvirker de nye skattesatser din pension8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan mange danskere se frem til skattelettelser, men det betyder også, at skattebesparelsen på pensionsindskud kan falde for nogle. Du får dog et ekstra fradrag på pensionsindbetalinger, men størrelsen på fradraget afhænger af, hvor lang tid du har til folkepensionsalderen.
Tømrer- og snedkervirksomheder løfter indtjeningen7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en periode med udfordrende markedsvilkår oplever tømrer- og snedkerbranchen nu fremgang i form af øget indtjening og dækningsgrad. Det viser PwC’s brancheanalyse for tømrer- og snedkervirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum