Større fest for løberne: Royal Unibrew er ny partner ved Copenhagen Half Marathon og Copenhagen Marathon
26.11.2025 07:59:00 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
En ny aftale skal løfte løbernes og tilskuernes oplevelse og efterfesten til Danmarks mest anerkendte løbeevents som Copenhagen Half Marathon og Copenhagen Marathon.

Royal Unibrew indgår et strategisk samarbejde med Danmarks førende løbsarrangør, Sparta Atletik & Løb, og bliver dermed en ny hovedpartner for løbevents som Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og DHL Stafetten København. Et samarbejde som skal løfte både løbere og tilskuers oplevelse til Danmarks mest anerkendte løbeevents.
Partnerskabet løber fra begyndelsen af 2026 og omfatter også de kommende verdensmesterskaber i landevejsløb (WRRC Copenhagen 26) i september 2026 og gør Royal Unibrew til eksklusiv leverandør af drikkevarer, som bl.a. tæller Faxe Kondi Pro – en serie af isotoniske sportsdrikke.
Ambitionen med aftalen er klar: Løbeoplevelsen skal løftes til et nyt niveau. Med massiv investering i aktivering vil Royal Unibrew trække på sin store erfaring fra festivaler og sportsevents for at skrue op for underholdningen, stemningen og forplejningen – både langs ruterne og i Runners Area, hvor tusindvis af løbere fejrer deres bedrifter efter målgang.
En investering i løbekulturen
Hos Royal Unibrew ser man frem til at blive en aktiv del af løbekulturen og den folkefest, som de lynudsolgte løbeevents er blevet.
”Vi går ind i samarbejdet med Sparta Atletik & Løb med store forventninger og høje ambitioner om at løfte oplevelsen omkring Danmarks mest populære løb og det kommende VM i 2026 -både ude på ruten og til efterfesten i Runners Area. Præstationen og oplevelsen skal jo fejres med manér med venner og familie,” siger Niels Jørgensen, Head of Sponsorship & Activation i Royal Unibrew
En gamechanger for stemningen
For Sparta Atletik & Løb bliver Royal Unibrew en vigtig partner, på grund af deres erfaring og ambitioner med at udvikle events og festivaler.
”Aftalen med Royal Unibrew er en gamechanger for os. Den giver os musklerne til at løfte vores events til et nyt niveau. Royal Unibrew kommer med en enorm erfaring fra festivaler og store sportsbegivenheder - en erfaring som vi nu er på hold med. Deres vilje og evner til at skabe stemning og gode oplevelser er præcis det, vi har brug for,” siger Jesper Lind Andersson, kommerciel direktør i Sparta Atletik & Løb.
Faxe Kondi Pro som omdrejningspunkt
Faxe Kondi Pro bliver det centrale brand i aktiveringen af samarbejdet – et naturligt valg ifølge Royal Unibrew, da netop løbere udgør en vigtig del af målgruppen.
”Faxe Kondi Pro er vores isotoniske sportsdrikke, som vi vil aktivere i forbindelse med løbene og i løbernes forberedelserne op til. Samtidig vil hele Danmarks yndlingssodavand, Faxe Kondi, være med til at skabe god stemning og en festlig kulisse sammen med de entusiastiske tilskuere langs ruten. Vi glæder os meget til at blive en del af de store oplevelser for både løbere og publikum," siger Niels Jørgensen.
Fakta om aftalen
-
Omfang: Royal Unibrew bliver en af maksimalt seks hovedpartnere for Sparta Atletik & Løbs events, herunder Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og VM i landevejsløb 2026 (WRRC 26).
-
Aktivering: En betydelig del af aftalen er øremærket til aktiveringer, der skal styrke underholdningen og oplevelsen for deltagere og tilskuere før, under og efter løbene.
Kontakt
Michelle Hindkjær, PR & Communications Manager Royal Unibrew, press@royalunibrew.comJesper Lind Andersson, Kommerciel direktør Sparta Atletik & Løb, tlf.: 5055 4006
Om Royal Unibrew
Royal Unibrew er en drikkevarevirksomhed med stærke lokale varemærker som Royal Beer, Faxe Kondi, Faxe Pro, Pepsi Max, Egekilde, Anarkist, Heineken og mange flere. Royal Unibrew stræber efter at være det foretrukne valg for kunder og forbrugere ved at levere kvalitetsprodukter og skabe mindeværdige oplevelser.
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er en af Danmarks førende atletik- og løbeklubber. Foreningen står bag en række af landets største og mest populære løbeevents og har flere end en kvart million deltagere til foreningens årlige events, herunder Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og DHL Stafetten København. Overskuddet fra løbene går til at sikre gode betingelser for både børn, unge og eliten, der dyrker løb og atletik i foreningen samt til Spartas arbejde med at udvikle og optimere eventområdet.
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Sportslig oprustning: Sparta henter tidligere OL-chef som ny sportschef1.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Morten Rodtwitt træder en stærk profil ind i den daglige ledelse i Sparta Atletik & Løb. Oprustningen skal styrke den sportslige udvikling for både ungdom, bredde og elite.
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
