Nye initiativer på sproguddannelserne skal ruste de studerende til en ny europæisk virkelighed
25.11.2025 07:00:00 CET | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren udmønter 68 mio. kr. til initiativer, som skal skærpe unges sprogkompetencer og ruste dem til europæisk samarbejde i en ny værdi- og sikkerhedspolitisk verdensorden.
Den nye globale situation har medført, at Europa har fået større betydning for Danmarks internationale samarbejde, og understreget vigtigheden af at have et stærkt samarbejde og forståelse for hinanden på det europæiske kontinent. Nu bliver der skabt bedre muligheder for, at sprogstuderende på læreruddannelsen og universiteterne kan træne deres praktiske sprogevner, så de i højere grad klædes på til at kunne bruge sproget i deres senere arbejdsliv.
Samtidig skal flere kunne supplere deres ikke-sproglige uddannelse med særlige sprogforløb. Det kan f.eks. være den medicinstuderende, som ønsker at rejse ud og dygtiggøre sig i Spanien, den jurastuderende, som vil lære fransk for at arbejde i EU, eller den ingeniørstuderende, der kan drage fordel af tysk sprog- og kulturforståelse.
Regeringen har bl.a. med finansloven for 2026 afsat 68 mio. kr. til en initiativpakke på fremmedsprogsområdet, der skal hæve kvaliteten i tysk- og franskuddannelserne, mindske frafaldet og gøre uddannelserne mere attraktive for både ansøgere og aftagere. Det er disse midler, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund nu udmønter. Initiativerne omfatter også et løft af spansk og italiensk og understøtter universiteternes udvikling af fagdidaktik inden for fremmedsprog.
Søgningen og optaget på sproguddannelserne er faldet markant de seneste år, hvilket kan have konsekvenser for, hvor mange sprogkandidater vi uddanner i fremtiden. Dygtige sprogkandidater er en forudsætning for, at der fremadrettet er undervisere i folkeskolen og i gymnasiet, stærke sproglige forskningsmiljøer og medarbejdere i erhvervslivet, der kan begå sig på andet end engelsk.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
-Vi befinder os i en ny geopolitisk virkelighed, hvor vi skal værne om det europæiske samarbejde. Vi har mere end nogensinde brug for at kunne tale sammen, forstå hinanden og handle med hinanden på tværs af sprog, kulturer og grænser. Med sprogpakken afsætter vi flere penge til sprogfagene end tidligere, og vi gør op med forestillingen om, at sprog kun handler om grammatik og hører til i klasseværelset. Sprog handler om mennesker, samfund, kultur – og er vigtigt for erhvervslivet, international handel og diplomati.
Sprogpakkens initiativer:
- 26 mio. kr. til løft af timetal til praktisk sprogtræning på universiteternes tysk-, fransk-, spansk- og italienskuddannelser.
- 11 mio. kr. til løft af timetal til praktisk sprogtræning på læreruddannelsens tysk- og franskfag.
- 4 mio. kr. som særligt tilskud til oprettelse af små franskhold på læreruddannelsen.
- 24 mio. kr. til styrkede muligheder for sprog som tillægskompetence på universiteterne.
- 3 mio. kr. til styrkelse af universiteternes udvikling af fagdidaktik inden for fremmedsprog.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Danmark melder sig på banen i projekt med AI gigafabrikker – skal styrke europæisk suverænitet og konkurrenceevne31.7.2026 10:16:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har tilkendegivet at være en del af et europæisk AI-gigafabrik-projekt. Med det danske input er der mulighed for, at Danmark kan få adgang til regnekraft i stor skala. Projektet skal øge Europas suverænitet på det digitale område.
Mere end 84.000 har søgt ind på en videregående uddannelse. Minister glæder sig over positiv udvikling blandt internationale studerende5.7.2026 17:09:01 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 84.043 søgt ind på en videregående uddannelse. Søgningen til de velfærdsrettede uddannelser oplever samlet en lille stigning, og antallet af ansøgere fra tredjelande falder.
Lovforslag skal stramme regler yderligere for at forhindre misbrug af studieophold25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for adgang til de videregående uddannelser skærpes for at forhindre, at optagelse på en uddannelse misbruges til at skaffe sig adgang til det danske arbejdsmarked.
Christina Egelund godkender 44 nye uddannelser i hele landet22.6.2026 14:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har godkendt 44 nye uddannelser og uddannelsesudbud fordelt over hele landet. Der kommer blandt andet nye muligheder for at kombinere studie og arbejde.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ansætter særlige rådgivere16.6.2026 15:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har valgt Ulla Østergaard og Peter Parbo som særlige rådgivere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum