Innovationsprojekt skal skære 15 procent af procesindustriens CO₂-udledning inden 2030
26.11.2025 06:43:00 CET | Energy Cluster Denmark | Pressemeddelelse
Et nyt projekt samler industrivirksomheder, fjernvarmeselskaber og rådgivere om at finde de mest rentable, grønne alternativer til fossile energikilder i tung procesindustri. I Danmark og i resten af Europa.

Hvordan får man procesindustri væk fra naturgas og olie – uden at gå på kompromis med drift og økonomi?
Det skal innovationsprojektet RAPIDH (Renewable and Affordable Process-Integrated District Heating) være med til at svare på. Målet er, at procesindustrien i Danmark kan reducere sine CO₂-udledninger med 15 procent inden 2030 ved at bruge bl.a. at benytte fjernvarme som en central del af løsningen.
“I procesindustrien er en 15 procent reduktion et stort tal. Vi taler om store kedler og rigtig meget energi. Hvis vi kan dokumentere, at fjernvarme kan være en del af et løsningsmix og kan overtage en del af procesvarmen, der ellers var produceret på fossile energikilder, rykker det for alvor ved Danmarks samlede udledninger. Ofte kigger virksomhederne udelukkende mod elektrificering. Men i mange områder kan fjernvarme være en vigtig del af et energimiks,” siger Ole Andreassen Kofoed, afdelingsleder i Industri i den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia.
Nye muligheder i energyPRO
I RAPIDH udvides mulighederne i softwareløsningen energyPRO, hvor der samtidig udvikles en beslutningsstøtteløsning, der gør det hurtigere og mere overskueligt at analysere, hvad der sker, hvis en virksomhed skifter fra fossile energikilder til for eksempel fjernvarme, varmepumper, el eller solceller.
"Værktøjet forbedrer integrationen af både overskudsvarme og procesvarme med fjernvarme. Det gør det muligt at optimere og energieffektivisere ikke kun mellem fjernvarmesystemet og den enkelte virksomhed, men også på tværs af en bys industriområder, hvor nogle virksomheder har overskudsvarme, og andre har behov for procesvarme.” siger Hanne Kortegaard Støchkel, ansvarlig for projektudvikling i DBDH, som understøtter dansk eksport og international vidensdeling om fjernvarme.
Løsningen testes og demonstreres i konkrete danske og tyske cases i procesindustrien og fjernvarmesektoren med ambitionen om at understøtte den grønne omstilling i hele Europa og på sigt globalt.
“Med denne tilgang kan vi se hele energisystemet på én gang – både procesanlæg og fjernvarmenet,” forklarer Linn Laurberg Jensen, der er Team Lead for Energy Systems hos EMD.
“I praksis bygger vi en digital tvilling af virksomhedens nuværende setup og lægger scenarier ovenpå: Hvad sker der, hvis vi kobler på fjernvarmen, reducerer gasforbruget eller tilføjer solceller og elkedel? Det gør det lettere at vise, hvor besparelserne kan hentes, og hvilke løsninger der faktisk kan betale sig. Også i et ESG-perspektiv.”
Stigende CO₂-afgift gør det dyrt at blive på gas
En del af projektet er at styrke dialogen og vidensdeling mellem industrivirksomheder, fjernvarmeselskaber.
Og så har projektet et klart uddannelsesmæssigt potentiale, da den viden, der opbygges og de nye modeller i energyPRO kan bringes i spil på relevante uddannelsesinstitutioner.
Fx hvor kommende drift- og energiansvarlige kan træne i at analysere komplekse energisystemer, optimere samspillet mellem procesanlæg og fjernvarme og vurdere effekten af CO₂-afgifter og nye investeringsscenarier.
“Virksomhederne efterspørger hurtige, solide beregninger på både økonomi og CO₂. Og det sker i en tid, hvor CO₂-afgifter og ESG-mål presser på, og vi oplever stor interesse for løsninger, der kan vise vejen væk fra CO2-tunge energikilder. Vi har endnu til gode at møde nogen i industrien, der ikke synes, det her er en god idé.” siger Ole Andreassen Kofoed.
Med den grønne skattereform er det politisk besluttet, at CO₂-afgiften for procesenergi på fossile brændsler gradvist stiger fra ca. 350 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem.
RAPIDH gennemføres i et partnerskab mellem Artelia, EMD International, Energy Cluster Denmark, DBDH og NRW.Energy4Climate og er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Kontakter
Jonas Nørholm LarsenEnergy Cluster Denmark
Tlf:+4521224304jnl@energycluster.dkBilleder

Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
PowerCell joins European GAMMA project to accelerate the green transition in shipping16.1.2026 08:34:09 CET | Pressemeddelelse
PowerCell Group has joined the European GAMMA project, a €17 million Horizon Europe funded initiative aimed at accelerating the decarbonization of deep-sea shipping through climate-neutral fuels and fuel-cell-based power generation.
Danish Drone Breakthrough: First Autonomous Inspection of Operational Offshore Wind Turbines Demonstrated15.1.2026 10:00:00 CET | Press release
The Danish startup Quali Drone has in collaboration with the offshore wind developer and operator RWE and several other partners successfully inspected offshore wind turbine blade damages using autonomous drone technology, while the blades rotate. The solution significantly increases safety and reduces the cost and CO₂ emissions associated with blade inspections.
Dansk dronegennembrud: Første autonome inspektion af operationelle havvindmøller demonstreret15.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup Quali Drone er sammen med offshore vindudvikler og -operatør RWE og flere andre partnere lykkes med at inspicere skader på vindmøllevinger offshore med autonom droneteknologi, imens vingerne svinger. Løsningen øger sikkerheden og reducerer omkostninger og CO2-emissioner ved vingeinspektion markant.
Energy Cluster Denmark er klar med nyt Roadmap for de næste to års innovation13.1.2026 15:55:40 CET | Pressemeddelelse
Den danske energiklynges Innovation Roadmap 2026-2027 kan hentes af alle med interesse for innovations- og udviklingspotentialerne i energisektoren.
From Research to Full Scale: Danish Collaboration Paves the Way for Pyrolysis as a Green Energy Technology18.12.2025 10:30:00 CET | Press release
Stiesdal and several other partners across the energy and agricultural sectors have succeeded in developing and demonstrating a 20 MW pyrolysis plant for efficient CO₂ capture and green energy. New studies show that biochar produced through pyrolysis provides substantial, stable carbon storage and beneficial environmental effects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum