Garanti for fællesskab i julen: Julevenner matcher værter og gæster over hele landet
28.11.2025 05:00:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Hundredtusindvis af danskere føler sig ensomme - og julen rammer særligt hårdt. Med Julevenner.dk inviterer Røde Kors og Boblberg til et landsdækkende julefællesskab, hvor værter og gæster finder hinanden juleaften.

For mange er julen lig med varme traditioner og samvær med familie og venner. Men for alt for mange danskere er julen også en tid, hvor ensomheden fylder ekstra meget. Omkring 600.000 danskere føler sig ensomme, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2023.
Derfor inviterer Røde Kors og Boblberg, for sjette år i træk, til Julevenner - et fællesskab, hvor værter og gæster kan mødes og fejre juleaften sammen.
”Julen er hjerternes fest, men også den tid på året, hvor følelsen af at stå udenfor kan gøre allermest ondt. Med Julevenner vil vi skabe konkrete fællesskaber omkring julebordet, så flere oplever at høre til – og få en dejlig jul sammen med andre,” siger Margit Nygård Mikkelsen, sektionsleder for fællesskabssektionen i Røde Kors.
Ikke kun for ensomme
Selvom Julevenner.dk er et stærkt initiativ mod ensomhed i julen, er det meget mere end det. For mange danskere er Julevenner også en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og opleve andre juletraditioner. Røde Kors og Boblberg har gennem årene oplevet mange eksempler på, hvorfor både enlige, par og familier vælger at holde jul med andre gennem Julevenner:
”Vi oplever bl.a. mange skilsmissefamilier, hvor den ene forælder skal undvære børnene hvert andet år og derfor ønsker at finde et hyggeligt selskab de mellemstående år. Derudover ser vi også mange, som for eksempel skal arbejde i juledagene og derfor ikke har mulighed for at rejse til familien i den anden ende af landet den 24. december, samt tilflyttere, der er nysgerrige på at opleve en traditionel dansk jul. Og så er der de små familier, som blot ønsker at give børnene en glad jul i selskab med andre børn,” siger Emma fra Boblberg.
Julevenner.dk er for alle, der af den ene eller anden årsag søger selskab juleaften – uanset om man føler sig ensom eller blot ønsker nyt julefællesskab.
Sådan fungerer Julevenner
På Julevenner.dk kan man oprette sig som enten julevært eller julegæst og skrive lidt om sig selv, sine ønsker for juleaften samt hvor mange børn og voksne man er. Herefter kan man:
- Selv finde en julevært eller julegæst via opslagene, eller
- Vælge, at frivillige fra Røde Kors hjælper med at finde et godt match.
Juleværter åbner deres hjem og gør plads om julebordet til én eller flere gæster, der ellers ville sidde alene. Julegæster kan være både enlige, par eller familier - fælles for dem er ønsket om at holde jul i godt selskab.
For dem, der ikke har mail eller er utrygge ved den digitale del, er der mulighed for at få hjælp til at blive oprettet via telefon, så Julevenner også er tilgængeligt for dem, der står på kanten af de digitale fællesskaber.
Fakta
Julevenner er et fælles initiativ mellem Røde Kors og Boblberg, hvor værter og gæster matches til juleaften.
Julevenner blev etableret i 2012. Siden 2019 har det været et fælles initiativ mellem Røde Kors og Boblberg, og det blev muligt også selv at finde sine juleværter og julegæster.
Sidste år holdt over 3.200 personer jul sammen gennem Julevenner.
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kultur- og erhvervsprofiler samler stærkt millionresultat til Røde Kors4.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en lang række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af organisationens Klub 10 og Klub 100. Tilsammen har de indsamlet mere end 5,6 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og resten af verden
Nyt samarbejde mellem Røde Kors og Aarhus Kommune skal øge livskvaliteten for sårbare aarhusianere30.6.2026 11:15:03 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen skal skabe bedre muligheder for deltagelse i fællesskaber, styrke følgeskab og støtte til sårbare ældre samt fremme mangfoldighed og lokal sammenhængskraft
"Vi har ikke været nogen steder i fem år": Sommerferien gør ondt i økonomisk trængte familier29.6.2026 05:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien føles lang uden noget at se frem til, og for flere økonomisk trængte familier er det ikke en tid, der er forbundet med glæde. Flere forældre fortæller, at deres børn er flove over at skulle tilbage i skole og fortælle om en ferie uden oplevelser. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
Ingen varer over 100 kr i Røde Kors Butik på Roskilde Festival26.6.2026 13:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Har du glemt solbrillerne, regnjakken eller tasken til festivalpladsen? Fra onsdag til lørdag kan festivalgæster gøre billige og mere bæredygtige fund i Røde Kors’ pop-up butik på Roskilde Festival.
Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med23.6.2026 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum