Jul med afsavn og skam: Økonomisk udsatte familier må undvære frugt og grønt, og julen gør det umuligt at få pengene til at række

Hvor mange andre tæller ned til julemåneden med glæde og forventning, er julen for rigtig mange økonomisk udsatte familier, som Røde Kors har kontakt til, forbundet med bekymringer, skam og ondt i maven. Det er resultatet af en ny undersøgelse, som Røde Kors har foretaget blandt mere end 22.000 tidligere julehjælpsmodtagere. 

Undersøgelsen, som er baseret på svar fra 3910 af disse forældre, tegner et billede af børnefamilier, der lever med et vedvarende økonomisk pres i hverdagen, hvor pengene ikke altid rækker til basale behov som mad, tøj og sociale aktiviteter, og hvor de stigende fødevarepriser ikke gør det lettere for familierne at få enderne til at mødes. Mange fortæller, hvordan de må springe måltider over og skære ned på egen medicin for at få pengene til at række længere. Næsten hver femte (19%) svarer, at de har undladt at give børnene nødvendige måltider af økonomiske årsager, og over halvdelen (51%) af forældrene fortæller, at de specifikt ikke har råd til at give deres børn frugt eller grøntsager hver dag.

”Jeg må sige, at resultaterne ryster mig noget. Det er helt basale ting, som børn i Danmark skal kunne forvente at få hver dag – nødvendige måltider, frugt og grønt – men som familierne fortæller, at de må spare på. Det er ulykkeligt. Ikke mindst for de forældre, der må træffe de her valg hver eneste dag”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl og fortæller, hvordan en mor i undersøgelsen beskriver, at hun på grund af sin pressede økonomi føler sig sat uden for samfundet.

”Det er udmattende for hende at se andre mennesker med fulde kurve, når hendes eget køleskab er tomt, og hun selv har svært ved at finde pengene til en liter mælk. For hende er hver eneste dag en kamp”, siger Anders Ladekarl.

Julen forstærker problemerne
I juletiden oplever familierne i undersøgelsen, at det økonomiske pres bliver endnu større; dels pga. flere udgifter, dels fordi deres børn og ikke mindst de selv har forventninger til højtiden. En far beskriver, hvordan den pressede økonomi gør ”julen til en skamfuld og pinlig tid, uden den overskud og hygge jeg ønsker for mine børn”. Julen kommer således til at virke som et forstørrelsesglas på de økonomiske problemer, og i stedet for at være præget af hyggelige traditioner, bliver julen en tid, hvor afsavnene bliver mere synlige, og hvor ønsket om at skabe julestemning og normalitet for børnene står i kontrast til det økonomiske pres.

”Flere beskriver en skamfuldhed i forbindelse med julen og oplever et højt stressniveau, fordi pengene ikke rækker. Vi andre taler også om julestress, men den stress, familierne beskriver i undersøgelsen, er af alvorlig karakter. Det er hjerteskærende at læse beskrivelserne og vide, at den tid, som for mange er den mest magiske på året, er den mest pressede for andre, præget af bekymringer og sorg over ikke at kunne give sine børn den jul, man ønsker, eller faktisk nogen jul overhovedet”, siger Anders Ladekarl.

Sparer på gaver og julemad
For familierne i undersøgelsen betyder det helt konkret, at der skæres ned på julegaver, på julemad, på besøg hos familie og venner og på typiske juleaktiviteter som småkagebagning, nissevenner og pakkeleg.

Mere end fire ud af fem (86%) svarer i undersøgelsen, at de må spare kraftigt på eller helt undlade at købe julegaver til deres børn, fordi der ikke er råd. Næsten lige så mange (83%) må spare kraftigt på eller helt undlade julemad i højtiden.

Flere beskriver i undersøgelsen, hvordan de ikke kan give deres børn ”de samme muligheder som mange andres børn”. “For første gang i min datters liv, kommer nissen ikke mere, hun ved det bare ikke. Hun tror stadig på nisser, så det skærer i mit hjerte. Ingen pakkekalender og ingen mandelgave, lille bitte julegave, minimal julemad, ingen konfektlavning, ingen julestue til Strøget og kigge, for jeg har ikke engang råd til billetten og slet ikke noget at drikke eller spise”, skriver en mor.

”Det handler ikke om mængden af eller størrelsen på julegaver eller om, hvad der kommer på bordet juleaften. Det handler om, at der er børn i Danmark, for hvem julen ganske enkelt ikke kommer med alle de gode oplevelser, som vi andre tager for givet. Julen bliver i højere grad en smertefuld tid i stedet for en glædelig tid”, siger Anders Ladekarl.

Julehjælp til pressede familier
Røde Kors uddeler julehjælp bestående hovedsageligt af et gavekort til COOP på en værdi af 900 kr. eller en julekurv med julevarer til økonomisk trængte familier. Sammen med julehjælpen modtager familierne en invitation ind i Røde Kors’ aktiviteter, og julehjælpen bliver således også et middel mod social eksklusion. Sidste år modtog næsten 22.500 familier Røde Kors' julehjælp, og det forventes, at behovet for julehjælp bliver lige så stort i år.

 

TAL FRA UNDERSØGELSEN:

• 86% må spare kraftigt eller helt undvære at købe julegaver til deres børn, fordi der ikke er råd.
• 83% må spare kraftigt eller helt undvære julemad juleaften og i juledagene.
• 19% har undladt at købe nødvendige måltider til deres børn af økonomiske årsager.
• 55% har oplevet, at de ikke har haft råd til at købe nødvendigt tøj eller fodtøj til deres børn inden for det seneste år.
• 51% har ikke haft råd til at give deres børn frugt eller grøntsager hver dag.
• 69% har et højt stressniveau. Til sammenligning gælder det for 32% af den danske befolkning.
• De seneste fire år er priserne på fødevarer steget 31%. Det betyder, at en gennemsnitlig kurv med madvarer, der i september 2021 kostede 100 kr., i dag koster 130 kr.
  (Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugerindeks, Tabel PRIS111)

OM UNDERSØGELSEN
I december 2024 uddelte Røde Kors julehjælp til mere end 22.000 økonomisk trængte børnefamilier i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på svar fra 3910 af disse forældre. Forældrene har alle et begrænset økonomisk råderum. Formålet med denne undersøgelse er at belyse materielle og sociale afsavn (særligt i julen) samt stress og stigmatisering blandt økonomisk trængte børnefamilier.