Chikane skal stoppes: FødevareDanmark støtter ministerens udmelding
24.11.2025 08:46:10 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Flere tilfælde med trusler og chikane mod slagtere har fået justitsminister Peter Hummelgaard til at se nærmere på straffeloven. FødevareDanmark hilser ministerens initiativ velkomment.

Flere slagterforretninger har de seneste år været udsat for grov og målrettet chikane. Blandt andet ’Slagterens Smørrebrød & Delikatesse’ på Amager, der i månedsvis har været udsat for hærværk, trusler og chikane fra veganske aktivister.
Senest er også Casper Paulsen fra ’Slagter Carlsen’ i Støvring blevet ramt af voldsom digital hetz og trusler mod både sig selv og sine børn. De to sager føjer sig dermed til en række af episoder, hvor helt almindelige fødevarehåndværkere er blevet intimideret på grund af deres lovlige erhverv.
Det har fået brancheorganisationen FødevareDanmark til at rette henvendelse til justitsminister Peter Hummelgaard med et ønske om, at det bliver undersøgt, om politiet har de rigtige værktøjer til at stoppe denne form for målrettet chikane.
Nu fortæller Peter Hummelgaard til TV2 Nord, at han vil undersøge, om straffeloven skal skærpes, så chikane mod personer, der udfører et lovligt hverv, kan straffes hårdere. Han peger samtidig på behovet for bedre værktøjer til politiet.
Grænsen er nået
Udmeldingen glæder Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark. Han mener, at ministerens udmelding er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
- Det her er en tiltrængt reaktion. Når en slagter udsættes for trusler mod sine børn, er grænsen for aktivisme for længst overskredet. Vi har haft en god dialog med justitsministeren, hvor vi efterlyst klare sanktioner over for denne form for målrettet chikane. Små og mellemstore fødevarevirksomheder har ikke ressourcerne til at stå alene med det, og derfor er jeg oprigtigt glad for, at ministeren nu tager affære, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:
- Vi har desværre set flere eksempler – både digitale angreb, intimidering foran butikker og direkte trusler. Det er fuldstændig uacceptabelt i et retssamfund. Folk, der driver en helt almindelig, lovlig forretning, skal kunne passe deres arbejde uden at frygte for deres sikkerhed, siger han.
FødevareDanmark håber, at ministerens udmelding hurtigt kan omsættes til konkrete initiativer.
- Der er behov for at få trukket en grænse og vise, at målrettet hetz og chikane har tydelige konsekvenser. Chikanen skal stoppes, før det udvikler sig, og vi ser meget frem til at indgå i det videre arbejde, så vi kan få de nødvendige værktøjer på plads – til gavn for hele fødevarebranchen, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark repræsenterer godt 600 små og mellemstore fødevarevirksomheder – blandt andet inden for specialfødevarehandlen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkMikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkBilleder

Om FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore fødevarevirksomheder – fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker. FødevareDanmarks medlemmer er således drivkraften i den danske madkultur. Det er virksomheder, der står for kvalitet, faglighed og nærhed – værdier, der ikke kan importeres udefra.
FødevareDanmark arbejder for, at Danmark også i fremtiden skal være et land med stolte fødevarehåndværk, stærke specialbutikker og lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig tilbyder organisationen specialiseret rådgivning til sine medlemmer inden for blandt andet fødevarelovgivning, HR, jura, markedsføring og økonomi. FødevareDanmark bygger på en enkel idé: Når fødevarehåndværkere står sammen på tværs af brancher, står vi stærkere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Bredballe-slagter kåret som årets slagterforretning26.3.2026 12:53:05 CET | Pressemeddelelse
Slagter Grønvall i Bredballe er netop blevet kåret som årets slagterforretning i Danmark. Kåringen fandt sted, da Mad Med Mere-kæden afholdt generalforsamling på fødevaremessen Foodexpo.
Aarhusiansk ostehandler vinder Danmarks bedste flødeost25.3.2026 08:43:37 CET | Pressemeddelelse
Jama Ost i Risskov løb med sejren i kategorien bedste rørt flødeost uden hvidløg, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på Foodexpo. Dermed cementerer den aarhusianske ostehandler sin position som en af landets bedste.
Fynsk ostehandler i top: Vinder to ud af tre kategorier24.3.2026 09:35:14 CET | Pressemeddelelse
Steensgaard i Odense satte sig tungt på konkurrencen, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på fødevaremessen Foodexpo i Herning.
Danmarks bedste snackpølse kommer fra Fanø23.3.2026 10:44:41 CET | Pressemeddelelse
Slagter Christiansen på Fanø vandt en DM-titel for sin lufttørrede snackpølse, da danmarksmesterskaberne i slagterhåndværk blev afviklet på fødevaremessen Foodexpo i weekenden.
Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab23.3.2026 09:53:47 CET | Pressemeddelelse
Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum