Ny parkeringskælder giver tryg og indbydende start på indkøbsturen i Rotunden
Hellerups ikoniske vartegn, Rotunden, har fået et markant løft – og det mærkes allerede, når man ankommer. Parkeringskælderen under Rotunden er netop blevet renoveret, så det nu er både nemmere og mere trygt at parkere, inden indkøbsturen begynder.

I mange år har parkeringskælderen været præget af slid, men nu er den forvandlet til et lyst og indbydende rum med bedre belysning, tydelig skiltning og opgraderede faciliteter. Det betyder, at kunderne kan starte besøget i Rotunden med en god oplevelse helt fra første øjeblik.
“Vi ved, at en god handleoplevelse allerede starter på p-pladsen – og i Rotundens tilfælde i p-kælderen. Det er vigtigt for os, at kunderne føler sig velkomne og trygge fra det øjeblik, de ankommer,” siger Peter Lange, driftsdirektør i KFI Erhvervsdrivende Fond, der ejer ejendommen.
Renoveringen er en del af KFI’s arbejde med at skabe attraktive rammer for både kunder og butikker. Som ejer af Rotunden har KFI fremskyndet projektet, så parkeringskælderen stod klar til MENY’s 25-års jubilæum, som butikken har fejret de sidste par uger.
Renoveringen har omfattet følgende:
- Lysere og mere tryg atmosfære med ny LED-belysning, der tænder automatisk ved aktivitet.
- Friske farver på vægge, lofter og døre.
- Tydelig skiltning, der gør det nemt at finde vej.
- Opgraderet gulvbelægning, der giver et rent og indbydende udtryk.
Med 103 parkeringspladser fordelt på ca. 5.000 m² er der god plads til alle, og forbedringerne gør det lettere at komme til og fra indkøbene – uden stress.
“Vi er glade for at kunne byde kunderne velkommen i en parkeringskælder, der matcher den gode oplevelse, vi ønsker at give i butikken,” tilføjer Rasmus Vejbæk-Zerr, selvstændig købmanden i MENY Rotunden.
Nøgleord
Kontakter
Peter LangeDriftsdirektør (COO)
Tlf:+45 41 99 33 32Mette Gylling PetersenKommunikationschef
Tlf:+45 28 30 72 26Billeder






Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for dem. De seneste fem år har KFI uddelt over 1mia. kr. til købmændene. Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og beboelsesejendomme, og i 2024 investerede KFI 335 mio. kr. i ejendomme. KFI erhvervede ejendommen Rotunden på Strandvejen i Hellerup i 2023
Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI implementerer energiovervågning i realtid på hele ejendomsporteføljen13.1.2026 13:55:05 CET | Pressemeddelelse
KFI Erhvervsdrivende Fond har gennemført et af de mest omfattende energiovervågningsprojekter i den danske ejendomsbranche. Samtlige 157 ejendomme i fondens portefølje er nu koblet til én fælles digital platform, der giver nær-realtidsindsigt i el-, varme- og vandforbrug. Løsningen er leveret af IQ Energy.
KFI overdrager Brøndby Strand Centrum til Brøndby Kommune22.12.2025 11:57:02 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af sidste uges annoncering af den nye partneraftale mellem Brøndby Kommune, AKF og Sampension vedr. stiftelsen af arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S, bekræfter KFI Erhvervsdrivende Fond nu at have overdraget sit ejerskabet af Brøndby Strand Centrum til kommunen. Det er et vigtigt led i den samlede transformation af bydelen frem mod 2040.
Ny barselspulje skal øge lederpotentialet og skabe større ligestilling i den selvstændige købmandsbranche8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den erhvervsdrivende fond KFI har afsat 20 millioner kroner til at kompensere landets købmænd økonomisk, når de selv eller deres ledende medarbejdere går på barsel. Et progressivt nybrud med stort potentiale, lyder det fra ligestillingstænketanken EQUALIS.
Ny SPAR-butik på vej i Rørvig med lokalkendt købmand i spidsen12.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Købmandsfonden KFI har den 10. november 2025 købt ejendommen på Smedestræde i Rørvig, hvor der tidligere lå en SPAR-butik. Butikken er for nyligt lukket, men med fondens opkøb sikres det, at Rørvig også fremover får en selvstændig købmand – med stærk lokal forankring.
KFI investerer i selvstændige købmænd – overtager ejendomme i Vejby og Faxe8.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KFI Købmandsfonden har investeret i to butiksejendomme i Vejby og Faxe for at sikre, at selvstændige købmænd fortsat har adgang til attraktive placeringer og gode fysiske rammer. Ejendommene huser henholdsvis en SPAR- og en MENY-butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum