COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra

I overtiden lørdag landede der endelige en aftale efter det næsten obligatoriske drama, hvor bl.a. EU truede med at udvandre. Den endelige tekst fik et højest tiltrængt ansigtsløft i de sidste par timer, hvilket åbnede op for en aftale, alle lande kunne se sig selv i med en nogenlunde balanceret utilfredshed.

“Efter hårde forhandlinger, der afspejlede den nye geopolitiske virkeligheds mudrede vande, fandt landene til sidst sammen om en aftale, der langt fra er perfekt, men som alligevel leverer reel fremgang på centrale områder,” siger Jens Mattias Clausen, EU-chef og leder af CONCITOs COP-delegation.

Selvom det ikke lykkedes at få en køreplan for udfasningen af fossile brændsler ind i selve konsensusteksten, hvilket heller ikke var forventningen inden topmødet startede, så lykkedes det at samle mere end 80 lande på tværs af nord og syd til at sætte yderligere fart på den diskussion.

“Selv om præsident Lula selv efterlyste en køreplan for udfasning af fossile brændsler, viste det sig umuligt at nå til konsensus i det nuværende politiske klima. Det er skuffende, men COP30 samlede alligevel mere end 80 lande, der er klar til at bevæge sig fra ‘hvad’ til ‘hvordan’. Solpaneler, vindmøller, batterier og elbiler buldrer allerede frem mange steder i verden, men få lande er reelt forberedte på at gennemføre en retfærdig og organiseret omstilling. Denne koalition kan være snebolden, der bliver til en lavine for den grønne omstilling,” siger Jens Mattias Clausen.

Vejen tilbage til 1,5 gradersmålet

En af de ting, der har fyldt meget, var det forventede svar på det store gab, der fortsat er mellem landenes samlede ambitioner og Parisaftalens temperaturmål. Det var også en hovedprioritet for EU og det danske EU-formandskab. Selvom aftalen på det punkt er svagere end håbet, så er der stadig en klar reference til aftalen fra Dubai, hvor man for to år siden besluttede, at verden skal omstilles væk fra fossile brændsler. Der bliver samtidig lanceret flere initiativer, der skal danne rammen om diskussioner mellem landene om, hvordan man gør det i praksis.

”Man får skabt nogle rum til at diskutere, hvordan vi sammen kommer tilbage på sporet mod 1,5 graders målet. Udenfor konferencecenters bonede gulve går omstillingen stærkt, og UNFCCC er ikke nødvendigvis – eller ideelt set – stedet til at diskutere alle detaljer. Men COP kan skabe momentum, sætte gang i mere internationalt samarbejde og sende tydelige politiske signaler til verden,” siger Jens Mattias Clausen.

Lederskabet forankres hos dem, der vil den grønne omstilling

I vurderingen af det samlede resultat fra Belém bør også indgå den store energi, der afspejledes i dialoger, lanceringer og nye ambitiøse handlingsalliancer som fandt sted på COP30’s ‘handlingsdagsorden’ udenfor selve forhandlingerne. Det sås tydeligt på formøderne til COP30 på finansieringstopmødet i Sao Paulo, og bykonferencerne i Rio de Janeiro.

Andre gode eksempler er FINI – et initiativ, der skal resultere i investeringer i klimatilpasning på $1 billion. Og et andet initiativ, som skal rejse et tilsvarende beløb til opbygning af vedvarende energi og strøm forbindelser, samt et initiativ på $300 millioner, som skal fremme klimaresistente sundhedssystemer, og mange andre.  

”Med COP30 beslutningen står det lysende klart, at fremdriften i global klimahandling i stigende grad skal forankres i lederskab blandt de regeringer, investorer og virksomheder, som forstår og vil den grønne omstilling. Modstanden mod tilstrækkeligt ambitiøse aftaler på COP’erne blandt fossile økonomier forhindrer, at COP’erne i sig selv kan levere det, der skal til nu, hvor vi er trådt ind i æraen for Parisaftalens konkrete gennemførelse. Omvendt er lederskabet blandt villige lande, byer og virksomheder større end nogensinde og de finder i stigende grad sammen i koalitioner og alliancer,” siger Jarl Krausing, international direktør i CONCITO.

Det bevidner de mange nye initiativer i realøkonomien som vi har set i marginen af COP30, og på de forberedende møder i både Sao Paolo og Rio de Janeiro, hvor utallige nye initiativer, koalitioner og alliancer blev født. Det skete især på udfasning af fossile brændsler, beskyttelse af skoven, byernes omstilling, på mobilisering af grønne investeringer, samt i fremme af fødevaresystemets grønne omstilling.