Nu kommer EU-formandskabet ud i klasselokalerne
24.11.2025 09:00:00 CET | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Skoler i hele Danmark er klar til at sætte fokus på EU, når EU-ugen løber af stablen i uge 48.
I forbindelse med det danske EU-formandskab har Folketingets EU-Oplysning i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et nyt undervisningsforløb om EU. Her kan elever spille rollespillet EU på spil og få et indblik i, hvordan beslutninger bliver truffet i EU – og hvad det betyder for Danmark. Formålet er at styrke børn og unges forståelse af europæisk samarbejde, demokratiske processer og kompromisets kunst.
Undervisningsforløbet kulminerer i EU-ugen, hvor skoler over hele landet spiller ’EU på spil’ – et rollespil, hvor eleverne repræsenterer ti forskellige EU-lande og skal blive enige om nye EU-regler inden for temaer som sociale medier, fast fashion og klima.
"Det er vigtigt, at børn og unge lærer, at demokrati ikke handler om at råbe højest eller få sin vilje, men om at finde gode løsninger i fællesskab. Gennem rollespillet får eleverne et indtryk af, hvordan regler bliver til i EU – og hvor meget samarbejde og kompromis det kræver," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Siden lanceringen på Europadagen den 9. maj har interessen været stor: Over 850 skoler og ungdomsuddannelser har bestilt i alt 1.200 spil, og mere end 40.000 EU-bøger er sendt ud til klasser over hele landet
Om undervisningsmaterialet
Ud over rollespillet består undervisningspakken af otte nye undervisningsvideoer om EU’s historie, institutioner og Folketingets arbejde med EU. Der er også opgaver og materialer, der kan bruges både i grundskolen, FGU og på ungdomsuddannelserne.
EU-ugen finder sted i uge 48, men skolerne kan frit vælge, hvornår de vil arbejde med forløbene. Undervisningsmaterialerne er gratis og kan bestilles på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside
EU-ugen er en del af regeringens ungeindsats i forbindelse med det danske EU-formandskab (1. juli – 31. december 2025).
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling (modtager ikke sms)
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkFølg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Ny økonomiaftale med kommunerne: Flere voksne i forårs-SFO skal sikre bedre skolestart18.6.2026 10:52:46 CEST | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver muligheden for at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det skal sikre flere voksne i forårs-SFO og skabe en mere tryg overgang fra børnehave til skolestart. Samtidig er der afsat 8 milliarder kroner til at forbedre de fysiske rammer på landets skoler samt dag-, fritids- og klubtilbud. Aftalen gør dermed to centrale initiativer fra regeringsgrundlaget til virkelighed.
Presseinvitation: Magnus Heunicke bliver ny undervisningsminister3.6.2026 10:29:02 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet inviterer til ministeroverdragelse i dag kl. 13, hvor afgående børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) overdrager posten til tiltrædende undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Ny temauge skal være med til at styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Danmark skal have en bedre forståelse for rigsfællesskabet og de tre landes fælles historie. Det skal blandt andet ske gennem ny temauge i grundskolen: Rigsfællesskabsugen.
Et år efter: Børne- og Undervisningsministeriet i fuld gang med at følge op på anbefalinger fra Trivselskommissionen25.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støtte til ophold på efterskoler, smartphonefri skoler og en ny måde at tale om trivsel på. Her er en status på, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet arbejder med Trivselskommissionens anbefalinger.
Elever fra Færøerne og Grønland kan nu bo på deres skolehjem i ferier og på helligdage11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i år kan elever på erhvervsuddannelser fra Færøerne og Grønland bo på deres skolehjem på helligdage og i ferier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum