Ny økonomiaftale med kommunerne: Flere voksne i forårs-SFO skal sikre bedre skolestart
18.6.2026 10:52:46 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver muligheden for at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det skal sikre flere voksne i forårs-SFO og skabe en mere tryg overgang fra børnehave til skolestart. Samtidig er der afsat 8 milliarder kroner til at forbedre de fysiske rammer på landets skoler samt dag-, fritids- og klubtilbud. Aftalen gør dermed to centrale initiativer fra regeringsgrundlaget til virkelighed.
Regeringen og KL er enige om en økonomiaftale, der giver mulighed for at forlænge minimusnormeringerne frem til skolestart, hvis børnene starter tidligere i SFO. Det betyder flere voksne i landets forårs-SFO’er og skal give børn en tryg og mere struktureret start på skolelivet.
En forårs-SFO er en skoles SFO, der optager de kommende skolebørn i månederne op til skolestart.
”Forårs-SFO er det første møde med skolelivet for mange børn. Der er brug for mere ro, struktur og nærvær i mødet med skolen, så børnene får lov at starte skolelivet i trygge og forudsigelige rammer og får en god forberedelse til skolestarten i august. Det er vigtigt for både trivslen og læringen hos børnene. Det kræver flere voksne i forårs-SFO, og det sikrer vi med denne aftale”, siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Konkret vil forlængelsen af minimumsnormeringerne betyde, at der maksimalt vil være seks børn pr. voksen i forårs-SFO. Med andre ord vil børn, der begynder i SFO i fx maj måned forud for skolestart i august, opleve samme normering som i børnehaven.
Økonomiaftalen med KL sikrer, at kommunerne får de fornødne midler til at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart.
Regeringen vil søge opbakning til forslaget i folkeskoleforligskredsen.
Milliardløft til fysiske rammer
Med aftalen bliver der desuden afsat 8 milliarder kroner til et markant løft af de fysiske rammer i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud. Det store løft skal sikre renovering af nedslidte skoler, bedre indeklima, mindre støj og mere tidssvarende læringsmiljøer, så børn, elever og medarbejdere møder rammer, der blandt andet understøtter undervisning i stedet for at stå i vejen for den.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Links
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Undervisningsministeren afsætter midler til økonomisk nødlidende institution21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren afsætter midler på finanslovsforslaget for 2027 til FGU Hovedstaden, der i flere år har været økonomisk udfordret.
11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik14.9.2026 17:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere elever består ikke dansk og matematik i folkeskolen.
PISA-undersøgelse: Danske elevers faglige niveau er lavere end nogensinde målt før8.9.2026 09:36:45 CEST | Pressemeddelelse
PISA 2025 viser markante fald i danske elevers faglige resultater på tværs af både læsning, matematik og naturfag. De danske elever ligger på deres hidtil laveste niveau i undersøgelsens historie.
Langvarigt skolefravær stiger – regeringen styrker indsatsen27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden skoleåret 2018/2019 er andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen steget markant. Det viser ny undersøgelse, der også giver anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken.
Nye bøger til det nye skoleår: Over 100 nye titler skal styrke elevernes læselyst13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lærere i folkeskolen får nu adgang til mere end 100 nye titler til undervisningen. Med midler fra folkeskolens kvalitetsprogram har CFU i 2026 indkøbt titlerne, som løbende bliver klargjort til udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum