Kom med, når det store juletræ tændes på Rådhuspladsen
24.11.2025 13:27:12 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Julen er lige om hjørnet, og traditionen tro skal det cirka 20 meter høje juletræ på Rådhuspladsen i København tændes. Det sker den 30. november kl. 16.00, hvor der vil være slikposer, julemusik og rigtig hyggelig julestemning. Alle er velkomne.

Duften af brændte mandler, gløgg i kopperne og lyden af julemusik. Julestemningen har allerede sneget sig ind i de københavnske gader, og den første søndag i advent indtager julen for alvor byen, for her tænder julemanden og overborgmester Lars Weiss det store juletræ i hjertet af København.
“Juletræstændingen på Rådhuspladsen er en af de traditioner, der hvert år minder mig om, hvorfor jeg er så glad for København. Der er noget helt særligt ved at se lysene blive tændt og mærke glæden blandt både store og små,” siger overborgmester Lars Weiss.
Om eftermiddagen klokken 15 tager julemanden familien under armen og går fra Nyhavn i optog mod Rådhuspladsen ledsaget af brandkøretøjer fra Hovedstadens Beredskab. Når de ankommer klokken 15.45, vil julemanden og hans nissebørn uddele slik og juleglæde. Imens sørger Københavns Kommunes Skoleorkester for julemusikken, og overborgmester Lars Weiss holder en tale, hvorefter juletræet tændes.
En 110 år gammel tradition
Siden 1914 har det store juletræ på Rådhuspladsen været et fast holdepunkt i københavnernes jul – kun afbrudt ét enkelt år under 2. verdenskrig. Træet hentes stadig i Gribskov, som man også gjorde dengang, og det var oprindeligt en sjælden chance for byens borgere til at opleve julelys - længe før elektrisk belysning fandtes i de fleste hjem. I dag er træet fortsat et samlingspunkt og et tydeligt signal om, at en lys og stemningsfuld juletid er begyndt.
Udover lysene bliver det cirka 20 meter høje juletræ også pyntet med 100 julehjerter fra Børnenes Kontor.
Juletræet tændes i perioden fra den 30. november 2025 til den 29. december 2025 i tidsrummet kl. 6.00 til kl. 9.00 og igen fra kl. 16.00 til kl. 22.00. Københavns Kommune følger julebelysningen i Indre Bys handelsgader, som i år slukkes kl. 22.00.
Tidsplan
15:00 – Hovedstadens Beredskabs juleoptog med julemanden og brandkøretøjer kører fra Nyhavn.
15:45 – Juleoptoget ankommer til Rådhuspladsen, hvor julemanden og nissebørnene deler slik ud ved juletræet. Københavns Kommunes Skoleorkester spiller julemusik.
16:00 – Overborgmester Lars Weiss holder tale, hvorefter det store juletræ tændes.
Nøgleord
Kontakter
Økonomiforvaltningens pressetelefon(modtager ikke sms)
Tlf:21 25 15 24presse.okf@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
Københavns overborgmester får central rolle i et af verdens største klimanetværk16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Overborgmester Sisse Marie Welling indtræder som Vice Chair i den øverste politiske ledelse af det internationale klimanetværk for storbyer, C40.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum